2016 var Lukas Grahams år – ude i verden og herhjemme i radioen.
Det populære soul-pop-band med Lukas Forchhammer i front er for andet år i streg den danske hovedartist, der er spillet flest minutter og sekunder totalt i dansk radio. Og med hovedartist mener vi det navn, der står på coveret af pladen, på ryggen af cd’en, på Spotify, iTunes osv.
Listen viser ikke overraskende, at det er de kendte danske favoritter, radioen spiller allermest.
Ud over Lukas Graham er 7 af de andre navne i top 10 kendte favoritter i radioen og på hitlisterne. Den mest langtidsholdbare danske hovedartist i radioen er TV-2. Som det eneste navn på listen har Aarhus-bandet været med i top 10 alle de år, Gramex har talt op.
Kun to af navnene på årets liste er nye: Phlake og Shaka Loveless.
Men hvor er MØ, spørger du? MØ er ikke med, fordi vi her kun tæller, hvor meget danske udgivelser er spillet i radioen. Og nogle af MØs største hits som fx Final Song er ikke danske.
Det betyder, at der for første gang ikke er én eneste kvinde med i top 10 på nogen af årets tre hitlister.
Top 10: Mest spillede danske hovedartist i 2016
1. | Lukas Graham |
2. | Mads Langer |
3. | Rasmus Seebach |
4. | Nik & Jay |
5. | Burhan G |
6. | Thomas Helmig |
7. | Christopher |
8. | Phlake |
9. | TV-2 |
10. | Shaka Loveless |
Statistikken omfatter danske udgivelser afspillet i DR, TV2 samt på kommercielle radiostationer. Kilde: Gramex juni 2017
Top 10: Årets mest spillede danske musiker
Top 10: Årets største radiohits