Mød både Koda, NCB og Gramex samt Chief1 & Hannah Schneider, når Koda inviterer indenfor i Nordhavn.
Du får først en intro til dine forskellige rettigheder til musikken: Hvad har du af rettigheder til hvad? Hvordan sikrer du dig dine penge? Hvordan anmelder du et værk eller en koncert til Koda? Og en udgivelse til Gramex? Hvor og hvordan kan du søge støtte? Hvad skal du huske, når du selv udgiver musik digitalt eller fysisk? Hvordan får du en ISRC-kode og hvad skal du bruge den til?
Herefter deler Chief1 og Hannah Schneider ud af tips og tricks og erfaringer fra branchen: Hvad skal du være opmærksom på som ny i branchen? Hvordan navigerer du i branchen som sangskriver eller producer? Hvem skal du samarbejde med? Hvordan når du ud til dine fans?
Bliv klogere på dine rettigheder og på branchen på én gang.
Program
16:30 – 16:35 Velkommen
16:35 – 16.50 Dine rettigheder, dine penge v. jurist Jakob Thors
16:50 – 17:15 Koda
17.15 – 17:25 NCB
17:25 – 17:35 Støtte og legater
17:35 – 17:50 Gramex
17:50 – 18:00 Pause
18:00 – 19:00 Artist talk med Hannah Schneider & Chief 1
19:00 – 19:30 Spørgetid
19:30 – 20:00 Social hour
Tid og sted
Mandag den 27. maj kl. 16:30-20:00. Hos Koda på Lautrupsgade 9, 2100 København Ø.
Tilmelding
Arrangementet er gratis. Tilmeld dig senest 23. maj. Er du ikke medlem af Koda endnu, kan du tilmelde dig arrangementet ved at sende en mail til Mette Caroline Holm på MCH@koda.dk. Er du allerede medlem af Koda, kan du tilmelde dig via linket her:
Læs mere og tilmeld dig hos Koda
Hvad er forskellen på Koda og Gramex?