Denne gang er det primært penge for airplay i udlandet i 2017 eller tidligere, men også efterbetalinger af eventuelle tilgodehavender på Gramex-kontoen. Efterbetalingerne er typisk penge, der har ventet på en studieliste eller anden form for dokumentation for rettighederne.
4,5 millioner udbetaler vi i denne omgang fra vores søster-organisationer i udlandet.
Afspilninger i dansk radio og tv i 2018 får du som sædvanlig penge for omkring sankthans.
Får du noget i dag?
Tjek din indbakke (eller dit spam-filter). Vi har sendt dig en mail, hvis vi har udbetalt til dig – medmindre du tidligere har klikket afmeld mails fra os.
I så fald kan du selv logge på Dit Gramex og tjekke, om du får noget, og i så fald hvor meget og hvor i verden dine penge kommer fra. Har du, din manager eller revisor brug for en opgørelse over udbetalingen, finder du også den inde på Dit Gramex.
Hvis du har konto i Danske Bank, går pengene typisk ind i løbet af dagen. Har du en anden bank, kan der godt gå to bank-dage, før du har pengene på kontoen.
Glemt dit Gramex-nummer? | Glemt din adgangskode?
SPØRGSMÅL?
Har du spørgsmål til din udbetaling – eller mangel på samme – kan du altid kontakte os. Kig forbi vores kontor på Vesterbro, skriv en mail eller giv os et ring.