ISRC står for International Standard Recording Code. Det er en 12-cifret kode, der identificerer hvert enkelt track på en udgivelse.
Koden skal lægges ind på tracket digitalt under mastering, og du skal fx bruge den, når du uploader din musik på streaming-tjenester.
Gramex udsteder ISRC-producentkoder til nye danske pladeselskaber og producenter. Udgiver du selv musik, betragter vi dig som producent – også selv om du ikke har et pladeselskab.
Det er gratis at få en kode.
Skridt for skridt
- Første gang du skal udgive musik, skal du bestille en ISRC-producentkode her:
Bestil en ISRC-producentkode
- I løbet af 1-2 arbejdsdage får du en mail fra os med din unikke producentkode og en vejledning. Alle ISRC-koder til dine fremtidige udgivelser skal du selv lave ud fra den kode:
Sådan opbygger du ISRC-koder
- Det er dig som producent, der skal sørge for at tildele unikke ISRC-koder til hvert enkelt track. Husk at holde styr på, hvilke koder du tildeler hvilke tracks:
Sådan bruger du ISRC-koder i praksis
- Når udgivelsen er færdig, skal du anmelde den til Gramex på en studieliste. Så sikrer du både dig og musikerne betaling, hvis den bliver spillet i radio/tv:
Udfyld en studieliste
- Gramex registrerer studielisten, når/hvis udgivelsen er blevet spillet i radio/tv. Nye producenter og musikere får automatisk tilbudt medlemskab via e-mail. Man er ikke medlem af Gramex, fordi man har fået en ISRC-producentkode:
Sådan bliver du medlem
- ISRC-koden er ikke det samme som en EAN-stregkode:
Sådan får du en EAN-stregkode
- Udgiver du musik for første gang? Vi har samlet et par tips:
Skal du selv udgive musik?