Udgiver du musik, kan du blive medlem af Gramex som producent (pladeselskab). Det er gratis.
Det gælder også, hvis du udgiver din musik selv – uden at have et pladeselskab. Du har de samme rettigheder som producent og får udbetalt penge fra Gramex, når dine udgivelser bliver spillet i radio eller tv – på samme måde som et etableret pladeselskab.
Du skal:
- anmelde din udgivelse til Gramex på en studieliste
- vente på at udgivelsen bliver 1) spillet i radio eller tv og rapporteret til os og 2) registreret i vores system ud fra din studieliste
- udfylde og underskrive den online medlemserklæring, du får link til i en mail fra os
Vær tålmodig. Vi modtager rigtig mange studielister hver dag. Og får ikke rapportering fra radio eller tv i realtime, men typisk kvartalsvis bagud. Derfor går der noget tid, før du får en velkomstmail fra os. Du går ikke glip af nogen penge imens – Gramex gemmer pengene i 3 år.
Sådan foregår det:
Godt at vide
Gramex udbetaler penge hvert år i juni måned for musik afspillet i kalenderåret før. For at vi kan udbetale skal du huske:
- at anmelde alle udgivelser til Gramex på studielister
- at gennemgå og godkende de spilletider, vi sender til dig i foråret
- at informere Gramex om ændringer i rettigheder til nye eller eksisterende labels
Vi får automatisk oplyst din NemKonto via dit CVR-/CPR-nummer.
Udbetalinger fra Gramex er B-indkomst og bliver automatisk indberettet til Skat.
Producentrettigheder
Et pladeselskab kan også blive medlem af Gramex, når vi får dokumentation for, at selskabet har producentrettighederne til:
- en eller flere udgivelser udgivet af andre end dem selv
- et eller flere danske og/eller udenlandske labels
Læs mere om, hvad du skal sende til os