Anmeld din udgivelse på en studieliste


Danske udgivelser skal anmeldes til Gramex på en såkaldt studieliste, før vi kan udbetale for afspilninger i radio og tv.

Udfyld en studieliste online

Udfyld en studieliste online

Hvad er en studieliste?

En studieliste er en online-formular, hvor du ud over basic info om din udgivelse oplyser, hvilke musikere der medvirker på hvilke sange og deres rolle, og hvem der har producent-rettighederne til udgivelsen. Studielisten er grundlaget for Gramex’ registrering af rettigheder og derfor vores udbetaling af Gramex-penge.

Hvorfor lave studielister?

Ingen studieliste – ingen penge. Får vi ingen studieliste, ved vi ikke, hvor vi skal sende pengene hen, hvis udgivelsen bliver afspillet. Vi kan ikke gætte, hvem der har været med i studiet, eller hvem der skal collecte Gramex-penge som producent. Den information skal vi have på en studieliste.

Hvem skal udfylde studielisten?

Det er pladeselskabet, musikselskabet eller producenten, der udgiver musikken, der skal anmelde udgivelsen til os. Udgiver du eller dit band selv, skal du selv anmelde den – også selv om du ikke har et pladeselskab eller et CVR-nummer.

Hvordan gør du?

Du udfylder studielisten online på Mit Gramex. Log ind, vælg ”Studielister”, klik på ”Ny studieliste” og udfyld felterne. Klik på ikonet med det lille spørgsmålstegn for mere info om de enkelte felter. Er det første gang, skal du starte med at oprette dig som bruger.

Hvornår skal du gøre det?

Anmeld udgivelsen til os, når den er færdig. Det er ikke vigtigt for os, at det bliver samme dag, uge eller måned. Du kan også gøre det på forhånd, så snart du ved, hvem der medvirker på hvilke sange. Vil du sikre dig og musikerne penge til tiden, skal du udfylde studielisten inden for det samme år, den er udgivet.

Hvad skal du anmelde?

Du skal anmelde nye danske udgivelser, der kan tænkes at blive spillet i radio/tv. Uanset om de er udgivet digitalt eller fysisk, som single, EP eller album. Men der er ingen grund til at anmelde en masse gamle sange, som aldrig har fået airplay og aldrig får det. Brug din tid, hvor der reelt er penge at hente.

Dét skal du anmelde til Gramex

Hvorfor er studielisten ikke registreret?

Gramex registrerer kun musik, der bliver afspillet, og altså ikke alt musik, der bliver udgivet i hele Danmark. Vi registrerer derfor først din studieliste og alle rettighederne, når vi har modtaget rapportering fra radio/tv om, at de har spillet en af sangene. Herefter kan du se den på Mit Gramex under dine registrerede udgivelser.

Spørgsmål?

Har du spørgsmål til, hvordan du anmelder en udgivelse? Så er du altid velkommen til at ringe eller skrive.

Kontakt os

Læs mere

Din første udgivelse – FAQ