Udbetalingen til de udøvende kunstnere bliver beregnet på baggrund af fire faktorer:
Kanal, spilletid, minutværdi og point/andel.
- Kanal er den type radio/tv-kanal, et track har været spillet på. Se tabellen nedenfor.
- Spilletid er det antal minutter og sekunder, et track har været spillet i radio/tv i løbet af afspilningsåret.
- Minutværdi udtrykker, hvad 1 minut er værd på de forskellige kanaltyper. Herunder minutværdien for ‘Public performance’, som er den betaling, vi får for baggrundsmusik (butikker, cafeer mv.), der ikke rapporterer specifikt, hvilken musik de spiller. Der er forskellige minutværdier for de forskellige kanaltyper, og de beregnes hvert år. Tabellen nedenfor viser minutværdierne i kroner pr. minut for afspilningsåret 2024.
- Point/andel bliver tildelt den enkelte kunstner på det enkelte track i henhold til Gramex’ fordelingsgrundlag. Kunstnernes point/andel er baseret på, hvor mange featured artists (FA) og non-featured artists (NFA) der er på et track, og hvor mange instrumenter de hver især bidrager med og derved hvor stor en andel af trackets samlede værdi hver enkelt skal have. Læs mere i vores fordelingsgrundlag
Minutværdier
Her kan du se minutværdierne for afspilningsåret 2024.
Minutværdier | 2024 |
---|---|
Radio nationwide – broadcasting | 25,17 |
Radio nationwide – public performance | 19,35 |
Total | 44,52 |
TV nationwide – broadcasting | 25,84 |
TV nationwide – public performance | |
Total | 25,84 |
Radio nationwide US+ – broadcasting | 17,64 |
Radio nationwide US+ – public performance | 4,58 |
Total | 22,22* |
TV nationwide US+ – broadcasting | 18,43 |
TV nationwide US+ – public performance | |
Total | 18,43* |
Regional – broadcasting | 3,36 |
Regional – public performance | 2,93 |
Total | 6,29 |
Commercial nationwide – broadcasting | 2,24 |
Commercial nationwide – public performance | 1,95 |
Total | 4,18 |
Commercial local – broadcasting | 18,43 |
Commercial local – public performance | 16,03 |
Total | 34,46 |
DAB – broadcasting | 4,99 |
DAB – public performance | 4,34 |
Total | 9,33 |
Instore – broadcasting | 0,68 |
Instore – public performance | 0,59 |
Total | 1,27 |
Sådan beregner vi trackets samlede værdi
Her kan du se et eksempel på, hvordan trackets samlede værdi beregnes på kunstnersiden.
Dit track er spillet 4 minutter på P3 i 2024. Det giver en samlede værdi på 178,08 kr. fordi:
Minutværdien for 2024 på ‘Radio nationwide – broadcasting’ er 25,17 kr.
Regnestykket: 4 minutter x 25,17 = 100, 68 kr.
Du får også andel i ‘Public performance’ i forhold til, hvor mange radiominutter du er blevet spillet.
Minutværdien i 2024 for ‘Radio nationwide – public performance’ er 19,35 kr.
Regnestykket for øvrige indtægter: 4 minutter x 19,35 kr. = 77,40 kr.
Total for 4 minutter på P3 i 2024: 100,68 kr. + 77,40 kr. = 178,08 kr.
Fordelingen til de udøvende kunstnere
De 178,08 kr. fordeles herefter mellem de udøvende kunstnere på tracket i henhold til Gramex’ fordelingsgrundlag. Hvor meget den enkelte kunstner vil få udbetalt, afhænger som beskrevet ovenfor af, hvor mange featured artists (FA) og non-featured artists (NFA) der medvirker på tracket og hvor mange instrumenter de hver især bidrager med.
Består tracket fx af 1 featured artist (FA) og 1 non-featured artist (NFA), der spiller 1 instrument hver, vil fordelingen af de 178,08 kr. se ud på følgende måde:
FA-artisten = 14 point
NFA-artisten = 2 point
Total antal point = 16 point (100 %)
FA-artistens andel i %: 100 ÷ 16 x 14 = 87,5 %, svarende til 155,82 kr. (178,08 ÷ 16 x 14)
NFA-artistens andel i %: 100 ÷ 16 x 2 = 12,5 %, svarende til 22,26 kr. (178,08 ÷ 16 x 2)
FA-artisten får alså 155,82 kr. ud af trackets samlede værdi på 178,08 kr., mens NFA-artisten får 22,26 kr. ud af trackets samlede værdi på 178,08 kr.