Gramex fordeler og udbetaler vederlag til udøvende kunstnere på vegne af Performex for såkaldt retransmission af musik i radio og tv og for brug af udgivet musik i arkivproduktioner samt musikvideoer i tv.
Retransmission betyder ikke genudsendelse, men er et udtryk for videredeling af radio- og tv-signaler i fællesantenneanlæg mv. Rettighedsvederlaget betales af blandt andre udbyderne af kabel-tv og opkræves af Copydan.
Vi fordeler pengene for retransmission i radio og tv ud fra vores almindelige fordelingsprincipper på grundlag af afspilninger af udgivne lydoptagelser i henholdsvis radio eller tv det pågældende år.
Arkivmidlerne fordeler vi efter tv-afspilninger i DR over en 10-årig periode tilbage i tiden.
Musikvideo-midlerne fordeler vi efter rapportering fra Performex fra en række tv-stationer.
Nyt i 2026
Gramex og Performex har indgået en ny aftale fra 1. januar 2026, som samler Performex’ administration og udbetaling hos Gramex.
Som kunstner skal du stadig sende dokumentation for din tv-medvirken til Performex via DMF eller DAF. Læs mere her:
Gramex og Performex samler kræfterne