Udbetaling til kunstnere


Gramex udbetaler penge til rettighedshaverne i juni måned hvert år omkring sankthans.

Vi afregner for et år ad gangen. Er din musik blevet spillet i radioen i januar 2025, får du altså penge for det i juni 2026.

Vi udbetaler også i september, december og marts, hvis du har penge til gode fra tidligere år og/eller har optjent penge fra udlandet.

Du skal have optjent mindst 50 kr. for at få pengene udbetalt.

Vi får automatisk oplyst din NemKonto via dit CPR-nummer, når du har udfyldt og underskrevet en kunstner-erklæring. Hvis du i erklæringen har valgt ikke at være medlem, kan vi ikke hente penge hjem til dig fra udlandet.

SKAT

Udbetalinger fra Gramex er B-indkomst. Vi sender oplysninger til SKAT om din indtjening, men du skal selv indbetale B-skat og AM-bidrag.

Hvad indberetter vi til SKAT?

Moms

Folketinget har vedtaget en ændring af momsloven, som trådte i kraft den 1. juli 2025. Som udøvende kunstner gælder momsfritagelsen stadig for dig, så ændringen betyder ikke noget for din Gramex-udbetaling som kunstner. Men er du medlem af Gramex som producent og/eller arving i Gramex med en forventet årlig momspligtig omsætning på mere end 50.000 kr., skal du momsregistreres og oplyse dit momsnummer på Mit Gramex for at kunne modtage udbetalinger fra juni 2026.

Du kan finde meget mere info her:

FAQ om moms

Nyt fordelingssystem

I 2024 vedtog Gramex’ medlemmer ny fordelingspolitik, som har betydning for kunstnerne. Her kan du tjekke, hvad ændringerne går ud på – og hvad du skal være ekstra obs på fremover.

Sådan beregnes udbetalingen til kunstnere

Læs mere