Tjekliste: Har du penge til gode hos Gramex?


1. Medvirker du på en udgivelse, der er spillet i radioen? Og i tvivl om den er anmeldt?

Medvirker du som musiker eller sanger på et track med airplay uden at få penge fra os? Log ind på Mit Gramex og tjek dine registrerede udgivelser for at se, om du er korrekt registreret på tracket.

Mangler tracket på listen? Tjek, om det er anmeldt til Gramex på en studieliste.

Se alle anmeldte tracks


2. Udgiver du eller dit band selv jeres musik? Og har glemt alt om at anmelde det til Gramex?

Ingen studieliste – ingen penge. Udgiver du selv musik, skal du selv sørge for at anmelde udgivelsen til Gramex, så du og alle de medvirkende musikere kan få deres penge. Gør det samme år som release for at sikre jer betaling til tiden.

Anmeld selv din udgivelse


3. Er du eller dit band signet i udlandet? Og bliver spillet i radioen?

Vi får ikke studielister ind fra udenlandske pladeselskaber. Så hvis I ikke selv er obs på at anmelde jeres udgivelser til os, ved vi ikke, at I medvirker. Og så kan vi ikke hente penge til jer hverken i Danmark eller udlandet.

Anmeld dit udenlandske repertoire


4. Er du endnu ikke medlem af Gramex? Og medvirker på en dansk udgivelse, der er blevet spillet i radioen?

Så er det pladeselskabet, der skal sørge for at anmelde udgivelsen til os på en studieliste.

Du kan selv tjekke, om pladeselskabet har sendt en studieliste eller ej.

Se alle anmeldte tracks


5. Er du for hurtigt ude? Vær tålmodig!

Gramex udbetaler i juni måned for afspilninger igennem kalenderåret før. Er du blevet afspillet i fx marts måned, får du altså først penge fra Gramex sommeren efter.

Det skyldes, at vi modtager rapportering fra vores radio/tv-kunder med forsinkelse; typisk kvartalet efter musikken er afspillet. Den rapportering skal så først indlæses og behandles i vores system og studielisterne og alle rettighederne skal registreres, før vi kan afregne og udbetale pengene.

Læs mere om udbetalinger



6. Aner du ikke, om du er medlem af Gramex? Eller har du andre spørgsmål?

Giv os et ring eller skriv os en mail – så tjekker vi dig i systemet.

Kontakt os