Udland for kunstnere


Som medlem af Gramex får du også betaling, når din musik bliver spillet i radio/tv uden for Danmark. Gramex har aftaler med søsterorganisationer i mere end 30 lande.

Hvis en udgivelse, du er registreret på som medvirkende, bliver spillet i et af de lande, går betalingen fra den pågældende organisation via Gramex og videre til dig.

Se hvilke lande vi har kunstner-aftaler med

Anmeld dit udenlandske repertoire online

Hvis du er signet i udlandet eller medvirker på et enkelt eller flere numre, der er udgivet uden for Danmark, skal du selv anmelde dem til Gramex for at få din betaling.

Vi får kun studielister ind fra danske pladeselskaber og får altså ikke automatisk oplyst din medvirken på udenlandske udgivelser. Har vi ikke registreret, at du medvirker, kan vi ikke claime dine rettigheder i Danmark eller resten af verden.

Du skal anmelde dit udenlandske repertoire online og altid uploade dokumentation for din medvirken.

Log ind på Mit Gramex, vælg “Udenlandsk repertoire” og følg vejledningen.

Har du spørgsmål til det, er du velkommen til at skrive til os på udenlandsk-repertoire@gramex.dk.

Gå til Mit Gramex for at anmelde udenlandsk repertoire

Fra verden til din NemKonto

Gramex udbetaler som udgangspunkt penge fra udlandet to gange årligt; typisk forår og efterår. Betalinger for afspilninger i udlandet er længere tid undervejs end de danske, før de når din konto. Det skyldes de ekstra trin i ekspeditionen til og fra de lokale organisationer.

Når din musik bliver spillet i for eksempel BBC, bliver det registreret hos den lokale Gramex-organisation, som i England hedder PPL. PPL sender et par gange om året pengene til de Gramex-medlemmer, der er spillet i England, videre til os. Og vi sætter dine penge ind på din Nemkonto. Du kan altid se på din udbetalings-opgørelse på Mit Gramex, hvor i verden dine penge kommer fra.

Kontakt os

Har du karriere i udlandet eller brug for rådgivning på området? Så er du altid velkommen til at ringe og tale med vores medlemsafdeling.

Kontakt os

Læs mere

Guide til dig, der hitter internationalt