Søg støtte fra Gramex-midlerne


Du kan søge støtte fra Gramex-midlerne hos de udøvende kunstneres egne organisationer. Du behøver ikke være medlem af hverken Gramex eller den pågældende organisation for at søge.

Klik på linket for at læse mere og søge hos hver enkelt organisation.

Ansøgningsfrister 2025

20. januar
Solistforeningen af 1921
31. januar kl. 12
Dansk Artist Forbund
1. februar
Korsangernes Fællesråd
21. februarDansk Skuespillerforbund
1. marts
Dansk Musiker Forbund
1. maj
Korsangernes Fællesråd
15. maj (TBC)
Dansk Skuespillerforbund
1. juni
Dansk Musiker Forbund
15. august
Dansk Organist og Kantor Samfund
15. august (TBC)Dansk Skuespillerforbund
30. august (TBC)
Dansk Artist Forbund
1. september
Korsangernes Fællesråd
1. september
Dansk Musiker Forbund
1. november
Korsangernes Fællesråd
15. november (TBC)
Dansk Skuespillerforbund
1. decemberDansk Musiker Forbund

Løbende behandling af ansøgninger i 2025

Dansk Artist Forbund (udviklingspulje og almen pulje TBA)
Dansk Solistforbund
Dansk Kapelmesterforening
Solistforeningen af 1921

Hvad kan du søge støtte til hvor?

Du skal ikke søge støtten hos Gramex, men direkte hos de udøvende kunstneres egne organisationer. Inden for rammerne af Gramex’ regler fastsætter organisationerne selv, hvilke musikfremmende formål man kan søge støtte til.

Typisk yder de tilskud til udgivelser, koncerter, kurser og lignende. På den måde er pengene med til at udvikle musiklivet. Du skal derfor tjekke den enkelte organisation, du søger pengene hos. Vær opmærksom på, at nogle af organisationerne har flere forskellige puljer, du kan søge til forskellige formål.

Hvor kommer pengene fra?

Gramex-midlerne kalder vi også for de kulturelle midler. Det er en pulje penge, der kommer dels fra et fradrag i kunstnernes indtægter med henblik på anvendelse til kulturelle, sociale og uddannelsesmæssige formål og dels fra årets forældede midler på kunstnersiden, som vi ikke har kunnet udbetale i de tre år, vi ellers gemmer vederlagene til den enkelte rettighedshaver.

Gramex sender de kulturelle midler videre til de 8 danske kunstnerorganisationer, der hver især uddeler pengene i form af støttemidler til udøvende kunstnere. Organisationerne udarbejder hvert år en rapport til Gramex, hvor de redegør for anvendelsen af de kulturelle midler, som kan findes i Gramex’ årlige gennemsigtighedsrapport.