For brug af indspillet musik i musik- og danseforestillinger – det vil sige dans, ballet, syngespil, opera og musical – er prisen baseret på antallet af musikminutter, der indgår i forestillingen, forestillingens samlede længde og det samlede tilskuerantal.
Priserne reguleres årligt. Disse priser er nettoprisindekseret pr. 1. juli 2025.
1. januar 2024 blev det repertoire, som Gramex forvalter, væsentligt udvidet som følge af ophævelsen af gensidighedsprincippet i dansk ophavsret. I henhold til rammeaftalen med teatrene forhøjes de vederlag, som teatrene skal betale til Gramex, med 30 %. Forhøjelsen indfases over tre år startende fra 1. juli 2025. Foruden den årlige indeksregulering forhøjes de vederlag, der følger af tabellen nedenfor, derfor med 10 % pr. 1. juli 2026 og yderligere 10 % pr. 1. juli 2027.
Antal musikminutter | Pris pr. tilskuer (ekskl. moms) |
0-20 | 5,23 |
21-40 | 10,45 |
40+ | 15,68 |
Fra 1. juli 2025 bliver Gramex’ vederlag opkrævet med tillæg af 25 % moms som følge af en ændring af momsloven. Du kan læse mere om moms på rettighedsbetalinger i Gramex’ FAQ om moms. De priser, der er angivet i rammeaftalen mellem teatrene og Gramex, er angivet ekskl. moms.
Musik-/danseforestillinger for børn
Hvis et teater, der har tilmeldt sig abonnementsordningen, ønsker at opføre en musik- eller danseforestilling, skal der ske særskilt betaling herfor. Hvis der er tale om en musik- eller danseforestilling for børn, er den dog omfattet af abonnementsordningen, hvis det samlede tilskuerantal for forestillingen ikke overstiger 10.000 pr. sæson. Hvis der er flere end 10.000 tilskuere til en musik-/danseforestilling for børn, skal der ske særskilt betaling herfor, dog med en reduktion på 33 procent af beløbet.
Rapportering
Teatrene skal indsende en specificeret rapportering af brugen af alle udgivne lydoptagelser under forestillingen senest 30 dage efter opførelsen af sidste forestilling.
Beregn selv din pris
Her kan du beregne vederlaget (ekskl. moms) for brug af indspillet musik i musik- og danseforestillinger. Beregningen er kun vejledende: