Så mød op og få indflydelse på Gramex’ årlige ordinære generalforsamling:
- Torsdag den 31. maj kl. 17.00
- Hos Gramex på Gammel Kongevej 11-13, 2. sal, 1610 København V
Vi indkalder samtidig til ekstraordinær generalforsamling på grund af indkomne medlemsforslag til ændring af vedtægterne onsdag den 13. juni kl. 17.00 på samme adresse.
Tilmelding
Ifølge Gramex’ vedtægter skal du tilmelde dig generalforsamlingen for at kunne deltage og stemme. Send en mail til GF@gramex.dk og skriv i emnefeltet hvilken af de to generalforsamlinger du tilmelder dig. Husk at skrive dit navn, Gramex-nummer og telefonnummer i mailen. Har du fuldmagt med fra andre medlemmer, skal du i din mail også anføre, hvilke medlemmer du repræsenterer via fuldmagt og deres Gramex-nummer. Tilmeld dig den ordinære generalforsamling senest 24. maj og den ekstraordinære senest 6. juni.
Fuldmagt
Kan du ikke deltage, kan du give fuldmagt til et andet medlem, der deltager på generalforsamlingen. Du kan kun medbringe fuldmagter fra medlemmer i samme rettighedsgruppe som dig selv. En kunstner kan altså ikke medbringe fuldmagt fra en producent eller omvendt. Hver fremmødt deltager kan højst medbringe tre fuldmagter.
Brevstemme
Er du forhindret, eller ønsker du ikke at deltage i generalforsamlingen, har du mulighed for at afgive brevstemme. Brevstemmen kan afleveres hos Gramex, mailes til GF@gramex.dk eller sendes med posten. Brevstemme til den ordinære generalforsamling skal være Gramex i hænde senest den 17. maj. Brevstemme til den ekstraordinære skal vi have modtaget senest 30. maj.
Du kan finde dagsordner og alle øvrige dokumenter til begge generalforsamlinger på linket her:
Generalforsamling 2018 – til medlemmerne
Vi glæder os til at se dig!