December-udbetaling fra Gramex

Årets sidste udbetaling er på vej ud til rettighedshavere med penge til gode i Gramex.

Tjek din konto eller Mit Gramex for at se, om du får Gramex-penge her op til jul.

Pengene er udbetalt og går ind på din NemKonto hurtigst muligt. Har du en anden bank end Danske Bank, kan der godt gå et par dage.

På Mit Gramex kan du tjekke din udbetaling og finde en opgørelse til dig selv eller din revisor. Det nemmeste er at logge ind med MitID.

Gå til Mit Gramex

Dét får du penge for i dag

Gramex udbetaler i denne omgang lige knap 14 millioner kroner.

Det er blandt andet opsamlinger for 2024 og tidligere, som skyldes korrektioner i rettigheder, registrering af nye claims eller studielister, efterrapportering fra radioerne, opdatering af TIN-numre osv. Det gælder både afregninger fra Gramex, Performex og for privatkopiering (blankbånd).

Vi udbetaler også i dag for brug af musik i teaterforestillinger og penge til producenterne for såkaldt erhvervskopiering, som er brug af musik i digitale jukebokse og DJ-anlæg. Det hedder “Copying jukebox, theatres etc.” på din udbetaling.

Samtidig udbetaler vi til agenter og søsterorganisationer i udlandet til alle de rettighedshavere, som de repræsenterer her i Danmark.

På din udbetaling kan du se nærmere info om, hvad lige præcis du har fået penge for.

Afspilninger i 2025 udbetaler vi som altid til juni, når året er gjort op.

Udbetalinger til kunstnere  | Udbetalinger til producenter

Tjek din udbetaling på Mit Gramex

Første gang du logger ind med MitID skal du knytte din bruger til dit MitID ved at skrive din adgangskode. Fremover kan du så logge ind alene med MitID.

Er du medlem som både kunstner og producent, kan du under “Udbetalinger” vælge i drop down-menuen, om du vil se din udbetaling som kunstner eller som producent. Er du også arving til Gramex-rettigheder, kan du også vælge dét.

Du kan finde detaljer om din udbetaling og dine danske afspilninger. Du kan se detaljerne online eller downloade dem. Klik på “Detaljer” til højre for dagens udbetaling og klik dig videre på “Vis” for at se mere. Du kan også downloade alle detaljer samlet.

Du kan ikke se detaljer på betalinger fra udlandet. Det skyldes, at vi i langt de fleste tilfælde ikke modtager de data fra vores internationale søsterorganisationer. Du skal i stedet tjekke din udbetalingsopgørelse, hvor du kan se, hvor i verden du har fået penge fra, samt hvilken organisation og periode det drejer sig om.

Gå til Mit Gramex

Track breakdowns til producenter på vej

Hvis du får penge i dag som producent – altså som pladeselskab eller selvudgiver – er dit track breakdown lige på trapperne. Det er en oversigt med beløb over de tracks, du har rettigheder til som producent, der er afspillet i 2024 eller før.

Du får en mail fra os med info, så snart filen ligger klar til dig på Mit Gramex.

Det er dit ansvar som producent at tjekke listen over dine tracks. Du er forpligtet til at give Gramex besked, hvis der er tracks, du ikke længere har rettighederne til, og tilbagebetale pengene til Gramex.

Spørgsmål?

Har du spørgsmål til din udbetaling eller driller dit login, er du velkommen til at kontakte os. Telefonen er ekstra åben både onsdag og torsdag fra kl. 9 til 17.

Vil du ringes op, eller har du spørgsmål, vi alligevel skal undersøge nærmere, kan du med fordel skrive til os i stedet. Så vender vi tilbage til dig, så hurtigt vi kan i næste uge.

Kontakt os

Læs mere

FAQ – spørgsmål og svar