De her sange er spillet i radioen i år

Husk at få dem registreret hos Gramex i løbet af efteråret, så I kan få jeres penge.

Gramex kalder teaterkollektivet Sort Samvittighed:

Jeres søsterværk ‘Afsted med alt det du er’ er spillet i radioen. Registrér den hos Gramex inden 1. december, så I kan få jeres penge til tiden.

Det gælder også fx:

Claus Hempler, eegeee, Ericka Jane, John Cxnnor, Klumben – Raske Penge, Lowly, Lukas Graham, Mads Langer, Marie Carmen Koppel, Mille, Nicklas Sahl, Noah Carter, Rosa, Saint Clara, Sys Bjerre, SYL, Søren Schou, URO, Von Quar – og mange mange flere.

Jeres sange er spillet i radioen – og har derfor optjent Gramex-penge til artister og musikere og til producenten. Men vi har brug for en studieliste for at kunne udbetale pengene til de rigtige rettighedshavere.

Brug 2 minutter på at tjekke listen – du kan søge og sortere i den. Og del den meget gerne med de venner, du finder på listen, så alle kan få deres penge.

Tjek listen her

Hvad gør du, hvis du er på listen?

Det afhænger af, hvem der har udgivet tracket.

  • Hvis det er et dansk pladeselskab:
    De har indtil 1. december og er sikkert i fuld gang. Men du kan fint minde dem om at få registreret tracket hos Gramex i løbet af efteråret.
  • Hvis det er et pladeselskab i udlandet:
    Anmeld selv tracket til Gramex. Du kan gøre det på Mit Gramex under ‘Udenlandsk repertoire’.
  • Hvis artisten/bandet selv har udgivet:
    Tag fat i hende/ham/dem og mind om studielisten. De får heller ikke deres Gramex-penge uden en studieliste.
  • Hvis det er din egen udgivelse:
    Så skal du selv udfylde studielisten. Det tager som regel under 5 minutter.

Der kan være gode nemme penge at hente.

Men vær obs på, at afspilninger i 2026 først bliver udbetalt til juni, når året er gjort op, og regnskabet er godkendt.

Udfyld studielisten her

Hvorfor er studielister så vigtige?

Ingen studieliste = ingen Gramex-penge. Det er den korte version.

Studielisterne er nemlig vores eneste kilde til at registrere de rigtige rettighedshavere:

  • Hvem der medvirker på hvilke tracks med hvilken rolle og hvilke instrumenter – som altså skal have udbetalt kunstner-vederlag fra Gramex
  • Hvem der har udgivet det – som altså skal have udbetalt producent-vederlag fra Gramex

Selv om vi udmærket kender hovedartisten eller bandet, kan vi ikke vide, hvem der har bidraget med hvad i studiet, eller hvilke aftaler I har lavet som producent.

Derfor har vi altid brug for en studieliste på danske udgivelser.

FAQ om studielister

Spørgsmål?

Har du spørgsmål til tracks på listen, studielister eller noget helt tredje?

Så er du altid velkommen til at kontakte os. Du kan ringe eller skrive eller komme forbi vores kontor på Gl. Kongevej lige over for Planetariet.

Kontakt os

Læs mere

Deadline for studielister: 1. december

Tjek om der er indsendt studieliste

Sådan beregnes din Gramex-udbetaling