Forfatter: Rie Toldam Knudsen

Det er et stærkt og erfarent hold, der sætter kursen for Gramex efter årets ordinære generalforsamling (fra venstre):

• Sara Indrio (udpeget af DAF)
• Morten Ingholt (genvalgt)
• Thomas Sandberg (udpeget af DMF og ny bestyrelsesleder)
• Søs Nyengaard (genvalgt)
• Lasse Westi (nyt bestyrelsesmedlem)
• Laura Littauer
• Jens Skov Thomsen (genvalgt)
• Morten Rosenmeier (genvalgt)
• + Søren Krogh Thompson (ny vicebestyrelsesleder)
• + Jon Møller Madsen (ny suppleant for producenter)
• + Lennart Jarde (ny suppleant for kunstnere)

3 nye navne

Med på holdet er 3 nye navne, som ganske vist er nye i Gramex’ bestyrelse, men alt andet end nye i musikbranchen:

• Lasse Westi er nyt bestyrelsesmedlem for producenterne og til daglig digital business director i Sony Music, hvor han har arbejdet i knap 25 år, heraf cirka 15 år som del af den danske ledelse.

• Jon Møller Madsen er ny suppleant for producenterne. Til daglig er han managing director i Nordic Music Society, hvor han har været partner og en del af direktionen igennem de seneste 15 år, ligesom han har siddet i DUPs bestyrelse i mere end 10 år.

• Lennart Jarde er ny suppleant for kunstnerne. Han er uddannet cellist og har blandt andet været fastansat i Copenhagen Phil, men har også arbejdet som freelance cellist og komponist og selv udgivet musik.

Udskiftning i spidsen

Umiddelbart efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig med Thomas Sandberg som ny bestyrelsesleder og Søren Krogh som ny vicebestyrelsesleder. Thomas er til daglig forperson i Dansk Musiker Forbund (DMF) og Søren er general manager i Playground Music.

De to overtager tjansen i spidsen efter Laura Littauer og Sara Indrio, der begge fortsætter i bestyrelsen som ‘menige’ bestyrelsesmedlemmer.

– Tak til Laura og Sara for jeres brave indsats i spidsen for bestyrelsen de seneste to år. Meget er sket på den tid, og det skyldes ikke mindst jeres hårde slid, siger den nye bestyrelsesleder Thomas Sandberg.

– Og varmt velkommen til Lasse Westi, som er ny mand i bestyrelsen. Jeg glæder mig over, at Sony nu også er repræsenteret i Gramex’ bestyrelse og ser meget frem til samarbejdet! Også velkommen til vores to nye suppleanter Jon Møller Madsen og Lennart Jarde, som vi er glade for nu at have klar som ‘udskiftere’, siger Thomas Sandberg.

– Jeg vil også gerne ønske Jens og Søs og begge Morten’er tillykke med genvalget. Det er en stor fornøjelse at kunne fortsætte det gode arbejde i bestyrelsen med jer alle fire. Og sige tak for indsatsen til Jakob, som ikke genopstillede. Men jeg er sikker på, vi kommer til at fortsætte den gode dialog også fremover, siger Thomas Sandberg.

– Jeg tror jo fuldt og fast på, at dialog og samarbejde er vejen frem. Både ude i musiklivet og inde i bestyrelseslokalet. Dansk musik er som bekendt ét stort økosystem, og jo bedre vi taler sammen og arbejder sammen, jo bedre tror jeg, at vi kan få alle tandhjulene til at køre, lyder det fra Gramex’ nye bestyrelsesleder.

7 poster på valg

At der er valgt 3 nye navne ind og besat en del flere poster end normalt i år, skyldes at Gramex fik nye vedtægter i januar med nye regler for bestyrelsens sammensætning.

Ændringerne indebærer, at bestyrelsen fremover udgøres af 9 medlemmer og 2 suppleanter. Suppleanterne deltager dog ikke i møderne, ligesom de ikke modtager honorar.

De nye vedtægter indebærer også, at Dansk Artist Forbund (DAF) og Dansk Musiker Forbund (DMF) nu udpeger hvert et medlem til bestyrelsen. DAF har udpeget Sara Indrio, mens DMF har udpeget Thomas Sandberg. Begge fortsætter således deres arbejde på kunstnersiden i bestyrelsen.  

På generalforsamlingen var der valg om 7 ud af de resterende 9 poster i alt:

• 2 bestyrelsesmedlemmer og 1 suppleant for kunstnerne
• 2 bestyrelsesmedlemmer og 1 suppleant for producenterne
• 1 bestyrelsesmedlem med særligt kendskab til ophavsret (det 9. medlem)

Efter skriftlig afstemning blandt kunstnerne på generalforsamlingen blev det samlede resultat af både de fysiske og de elektroniske stemmer følgende:

• Jens Skov Thomsen (tidl. suppleant) – bestyrelsesmedlem (2-årig periode)
• Søs Nyengaard – bestyrelsesmedlem (1-årig periode)
• Lennart Jarde – ny suppleant for kunstnerne (3-årig periode)

På producentsiden blev følgende  valgt uden kampvalg – alle for en 3-årig periode:

• Morten Ingholt (tidl. suppleant), (Universal Music) – bestyrelsesmedlem
• Lasse Westi (Sony Music) – nyt bestyrelsesmedlem
• Jon Møller Madsen (Nordic Music Society) – ny suppleant for producenterne

Endelig var Morten Rosenmeier på valg som bestyrelsens 9. medlem med særligt kendskab til ophavsret – tidligere kendt som det 7. medlem. Til denne post genopstillede Morten som den eneste kandidat. Han blev derfor genvalgt uden kampvalg for en 3-årig periode.

Find vores vedtægter her

Hvad skete der ellers?

Ud over at vælge bestyrelsesmedlemmer er det på årets ordinære generalforsamling, at Gramex’ medlemmer godkender årsregnskab, gennemsigtighedsrapport og alle de politikker, som ligger til grund for vores hovedudbetaling til rettighedshaverne i juni måned.

Bestyrelsesleder Laura Littauer aflagde beretning om året 2024 i Gramex, mens adm. direktør Anne Sophie Gersdorff Schrøder fremlagde nøgletal fra årsregnskabet, gennemsigtighedsrapport og politikker.

Bestyrelsen havde i år et forslag om 2 tilføjelser til den generelle fordelingspolitik: dels om indførelse af såkaldte “afregningsbilag” til afregning af moms og dels en midlertidig indfasningsmodel for afregning af det nye større repertoire til nye rettighedshavere.

Du kan finde årets godkendte rapporter og politikker her:

Find materialet til generalforsamlingen

(Referatet fra generalforsamlingen er på vej!)

Læs mere

Sådan kontakter du bestyrelsen

Musik er ikke blot følelser, fællesskab og fordybelse. Det er også forretning. For første gang nogensinde kortlægger en analyse det samlede økonomiske fodaftryk fra den danske musikindustri. Konkret sætter rapporten tal på, hvor meget den danske musikindustri bidrager til BNP, beskæftigelse, statskassen og eksport i Danmark.

Rapporten Musikindustriens bidrag til dansk økonomi er udført af HBS Economics på vegne af Dansk Live, Gramex, Koda, MXD, Musikforlæggerne og IFPI Danmark.

Konklusionen er tydelig: Musiklivet er en økonomisk drivkraft, der årligt genererer 16,3 mia. kr. til dansk BNP. Den danske musikindustri bidrager i samme ombæring med 7,1 mia. kr. til statskassen hvert år, svarende til hvad det omtrent koster at bygge et nyt supersygehus.

Den nye rapport får Gramex’ adm. direktør Anne Sophie Gersdorff Schrøder til at understrege behovet for at investere i dansk musikliv:

“Tallene viser med al tydelighed, at musik er en værdifuld, men også værdiskabende råvare i Danmark. At den danske musikindustri skaber værdi langt ud over vores egen branche. Når vi som samfund investerer i musikken, investerer vi altså ikke bare i vores fælles kulturliv, men i et erhverv, der er mere produktivt end mange andre, som skaber vækst, innovation og arbejdspladser i hele landet,” siger Anne Sophie Gersdorff Schrøder.

Den økonomiske værdikæde er under pres

Rapporten kommer samtidig med, at musikbranchens økonomiske grundlag er under et voldsomt pres fra en accelererende digital udvikling, nye distributionsformer og øget pres fra internationale tech-giganter.

Et udfordringsbillede, der får direktør i Koda, Gorm Arildsen, til at understrege nødvendigheden af, at vi som samfund værner om vores musikindustri.

”Det er helt afgørende, at vi værner om og beskytter den danske musikbranche – særligt i en tid, hvor kunstig intelligens og big tech udfordrer de grundlæggende strukturer for musikskabelse, ophavsret og indtjening. Hvis vi vil fastholde og udvikle en industri, der hvert år bidrager med over 16 milliarder kroner til BNP, så kræver det politisk handling, der kan være med til at sikre ordentlige rammevilkår for det professionelle musikliv,” siger direktør i Koda Gorm Arildsen.

Livemusikken yder det største bidrag til samfundsøkonomien

I rapporten er musikindustrien afgrænset til at inkludere alle, der helt eller delvist lever af at skabe, indspille, udgive og fremføre musik. Kernen af musikindustrien kan derudover opdeles i tre hovedområder: Livemusik, indspillet musik og brand/image.

Bidraget til dansk BNP kommer især fra livemusik, som står for 10,2 mia. kr. af musikindustriens BNP-bidrag. Det skyldes især aktiviteter, som udspringer fra festivaler og koncerter.

En anden af rapportens hovedkonklusioner er, at musikindustrien skaber arbejdspladser i alle dele af Danmark, hvilket gør den til en vigtig aktør for vækst og beskæftigelse på tværs af hele landet.

“Det er glædeligt at få dokumenteret den levende musiks store samfundsbidrag og den betydning, koncert- og festivalarrangørernes arbejde har for både sammenhængskraft og bosætning i lokalområder i hele landet. Derfor er det afgørende, at landets livescener fortsat kan være den økonomiske motor i musiklivet – uden at udviklingen bremses af unødigt bureaukrati,” siger Esben Marcher, direktør i Dansk Live.

Musikindustrien skaber højere værdi pr. årsværk

Rapporten konkluderer derudover, at musikindustrien er et produktivt erhverv, og at produktiviteten i musikindustrien er højere end i mange andre erhverv.

Et årsværk i musikindustrien skaber i gennemsnit værdi svarende til et BNP-bidrag på godt 1,3 mio. kr. årligt. Til sammenligning skaber et gennemsnitligt årsværk i resten af økonomien værdi svarende til et BNP-bidrag på godt 1,2 mio. kr. årligt.

Det betyder, at et gennemsnitligt årsværk i den danske musikindustri skaber værdi for omtrent 8 pct. mere end et gennemsnitligt årsværk i resten af økonomien.

Udover selve kerne af musikindustrien er der en række følgeerhverv, som helt eller delvist baserer deres forretning på musikindustrien, heriblandt hoteller og restauranter, udlejning af lokaler og ejendomme samt IT og kommunikation.

Læs rapporten her

Nøgletal fra rapporten:

• 16,3 mia. kr. årligt: Den danske musikindustri bidrager med 16,3 mia. kr. til dansk BNP, hvilket svarer til 0,6 pct. af det samlede danske BNP i 2023.

• 13.100 årsværk: Musikindustrien bidrager til beskæftigelsen med 13.100 årsværk. Det svarer til 0,6 pct. af den samlede beskæftigelse i Danmark i 2023.

• 7,1 mia. kr.: Musikindustrien bidrager årligt med 7,1 mia. kr. til statskassen gennem indkomstskatter og selskabsskatter. Dette svarer til omkostningerne ved at bygge et nyt supersygehus.

• 8% mere produktiv: Den danske musikindustri er mere produktiv end mange andre erhverv og et årsværk i musikindustrien skaber i gennemsnit godt otte procent mere samfundsøkonomisk værdi (BNP-bidrag) end et årsværk i resten af dansk økonomi.

• Arbejdspladser over hele landet: Musikindustrien skaber arbejdspladser i alle dele af Danmark og bidrager dermed til både byer og landdistrikter. Konkret skaber musikindustrien 6.600 arbejdspladser i hovedstaden, 2.400 arbejdspladser i Midtjylland og 1.900 arbejdspladser i Syddanmark.

• Eksportens rolle: Musikeksporten bidrager med 1,7 mia. kr. årligt til BNP, heraf stammer 1,1 mia. kr. fra eksport af livemusik og 0,6 mia. kr. fra eksport af indspillet musik.

Fakta om analysen:

Titel: Musikindustriens bidrag til dansk økonomi

Udgiver: HBS Economics på vegne af Dansk Live, Gramex, Koda, MDX, Musikforlæggerne og IFPI Danmark, maj 2025

Formål: At give et samlet overblik over den danske musikindustris bidrag til dansk økonomi

Definition af musikindustrien: I rapporten er værket sat i centrum for afgrænsningen af musikindustrien. Ud fra selve værket løber musikindustriens økonomiske strømme, og industrien er afgrænset til dem, der helt eller delvist lever af at skabe, indspille, udgive og fremføre musik. Musikindustrien er altså den direkte aktivitet, der skaber økonomisk værdi på baggrund af værket.

Metode: Baseret på Danmarks Statistiks input-output-model og data fra blandt andre Koda, Gramex og Musikforlæggerne. Der tages udgangspunkt i 2023-tal.

I mere end et halvt århundrede har Gramex være med til at sikre, at udøvende kunstnere og pladeselskaber får en rimelig betaling, når deres musik bruges offentligt. Og rimelig betaling er en afgørende forudsætning for et mangfoldigt og bæredygtigt musikliv i Danmark.

Alligevel blev der under Folketingets høring om fremtidens radiolandskab i marts rejst kritik af netop den model, der i årtier har gjort det muligt at skabe og dele musik på ordentlige vilkår.

Flere radioaktører ønsker politisk opbakning til at sænke prisen, sænke eller afskaffe minimumsvederlaget og lade betalingen i endnu højere grad afhænge af antallet af faktiske lyttere.

Det lyder måske velargumenteret og logisk. Men det er det ikke. Det underminerer en af de mest velfungerende modeller for rimelig betaling i dansk kulturliv, og i realiteten flytter det risikoen for radiostationernes økonomi over på dem, der leverer indholdet.

Hvorfor radiostationernes forslag ikke er rimelige, kalder på lidt kontekst og perspektiv fra de udøvende kunstnere og pladeselskaberne.

For det system, der nu stilles spørgsmål ved, er ikke et tilfældigt, politisk forhandlingsresultat. Det bygger på årtiers erfaring og er en del af den danske model på musikområdet.

Musik skaber værdi

Gramex blev oprettet i 1963 og er godkendt af Kulturministeriet til at sikre, at udøvende kunstnere og pladeselskaber får rimelig betaling for den musik, som de har udgivet og indspillet, når den spilles i det offentlige rum.

Systemet har bidraget til stabilitet og forudsigelighed for både kunstnere, pladeselskaber og musikbrugere – og det har sikret, at markedets mange aktører kan mødes i frivillige aftaler baseret på gensidig respekt og en fælles forståelse af, at musik er en værdifuld råvare.

Når musik spiller i radioen, på caféer eller til events, er det med til at tiltrække lyttere på kanalen og kunder i cafeen, skabe stemning og løfte oplevelsen. Musikken skaber omsætning for dem, der bruger den – og gør den til en integreret, kommerciel del af deres forretning.

Gramex er med til at sikre, at de udøvende kunstnere og pladeselskaber får en rimelig betaling. En stabil og troværdig model for betaling sikrer samtidig, at upcoming artister kan se et fremtidigt marked for deres talent og indsats.

Lydspor til hverdagen – og forretningen

Musikken er med os overalt. På bilturen, når en ny sang rammer plet i solskinnet. I bussen, hvor et gammelt hit pludselig vækker minder om en særlig person. På gåturen, hvor natur og lydspor smelter sammen. Og på festivalen, hvor nye og gamle bands spiller sig ind i hjertekulen under en solnedgang over en jysk bøgeskov eller en sjællandsk dyrskueplads.

Hver gang vi tænder for radioen, vipper taktfast med foden på caféen eller streamer en sang, er det, fordi kunstnere og pladeselskaber har investeret tid, talent og hårdt arbejde i at få musikken ud og leve.

Lyden af god musik vækker følelser, løfter stemningen og forener generationer og samfundslag.

Men ligesom man som det naturligste i verden betaler for el, kaffe og inventar, betaler man selvfølgelig også for musikken, når den bruges kommercielt. Kun sådan sikrer vi rimelige arbejdsvilkår for musikere og pladeselskaber – og får til gengæld nye stemmer, lyde og sange, der kan blive en del af vores fælles kulturarv.

En enkel dansk model

Det er lovgiver, som har bestemt, at opgaven med at opkræve betaling for brug af musikken i radioen skal håndteres af én organisation på vegne af de udøvende kunstnere og pladeselskaberne.

Modellen er netop tænkt til at gøre det enkelt for radiostationer at sikre sig rettighederne til al den musik, de ønsker at spille – med én samlet aftale gennem Gramex. Det sparer tid, forhandlinger og administration.

Til gengæld er modellen ikke tænkt som et redskab til at presse prisen ned for dem, der har indspillet og udgivet musikken: de udøvende kunstnere og pladeselskaberne.

Er man som musikbruger uenig i de vilkår, man bliver præsenteret for i forhandlingerne, så rummer modellen mulighed for uafhængig tvistløsning via Ophavsretslicensnævnet eller domstolene.

Radioer ønsker at betale mindre

Ønsket om lavere tarif, lavere mindstebetaling og betaling i forhold til faktisk antal lyttere kommer både fra de mindre lokal-radioer og de de store kommercielle radio-aktører.

Lokal- og regionalradioer spiller en vigtig rolle i lokalsamfundene. De bruger også musik til at gøre sendefladen levende og relevant – de sender lokale stemmer og tidens hits ud i æteren.

Den nødvendige betaling for brugen af musik kan givetvis udfordre deres økonomi, men løsningen er ikke at sende regningen videre til kunstnerne i form af lavere eller differentierede tariffer.

Hvis lokalradioernes økonomi skal styrkes, bør det ske via offentlige tilskud – ikke via lavere betaling til musikken; en af få helt afgørende råvarer for radioernes relevans. Det må ikke blive de små, lokale bands, der må lukke og slukke, for at deres lokale radio kan holde åbent.

Tilsvarende må ønsket om højere overskud hos kommercielle radiostationer ikke ske på bekostning af dem, der indspiller og udgiver den musik, radiostationernes forretning bygger på.

Her er det værd at bemærke, at streamingtjenester typisk betaler omkring 50 procent af deres omsætning til pladeselskaberne. Til sammenligning betaler flere af de kommercielle radiostationer i omegnen af 10 procent af deres omsætning til Gramex; for det produkt, der udgør helt op mod 80 procent af den programflade, der tilbydes radiolytterne.

En investering i fremtiden

Vi ved, at musikken er et væsentligt trækplaster hos både store kommercielle stationer og små lokalradioer – og det bør naturligvis afspejles i betalingen til dem, der indspiller og udgiver musikken.

Derfor er det bekymrende, når enkelte aktører nu ønsker politisk opbakning til at sænke prisen, sænke minimumsbetalingen og lægge endnu større vægt på antallet af faktiske lyttere.

Det er ikke rimeligt, at dem, der indspiller og udgiver musikken, skal bære ansvaret for radioernes økonomi. Musikken er ikke et gratis stykke lydtapet i metermål. Den er en værdifuld råvare – og som med el, kaffe og inventar er det kun rimeligt, at man betaler for den, når den er en del af forretningen.

At sikre en passende betaling til kunstnere er ikke bare et spørgsmål om ret og rimelighed. Det er en investering i hele vores fælles kulturliv. Når vi som samfund prioriterer musikken, prioriterer vi også fællesskab, kreativitet og kulturel sammenhængskraft.

Den danske model har i årtier skabt en bæredygtig balance mellem musikbrugere og dem, der indspiller og producerer musikken. En model, der på solidarisk vis har givet plads til både nye talenter og erfarne kunstnere – og har sikret, at dansk musik lever. Ikke kun i radioen, men i hverdagen, på festivalerne og i folks hjerter.

Hos Gramex er vi altid klar til dialog og samarbejde – med musikbrugere, brancheorganisationer og politikere. Vi tror på, at vi sammen kan sikre, at den danske model også fungerer i fremtiden. For ét princip står helt klart: Musikken spiller ikke af sig selv – den kræver, at vi smider en mønt i maskinen.

Læs kronikken i dagens udgave af Altinget

Listen er opdateret – og netop nu savner Gramex studielister på mere end 6.000 sange. De er spillet i radio eller tv igennem de seneste 3 år og har derfor optjent Gramex-penge til rettighedshaverne.

Men vi har ikke modtaget en studieliste. Derfor kan vi ikke udbetale pengene.

Vi gemmer pengene i tre år. Men vi vil meget hellere have dem ud til alle jer musikere og producenter, der har optjent dem.

Du kan se alle tracks, vi savner studielister på, her:

• Efterlyste studielister pr. 14.05.25 (Excel)
• Efterlyste studielister pr. 14.05.25 (pdf)

Sådan gør du

Tjek listen. Den er lang, men du kan søge i den. Finder du tracks, du medvirker på, skal du kontakte producenten. Det er producentens ansvar at sende studielister til Gramex.

Er det et dansk pladeselskab, skal du tage fat i det. Også hvis det er et majorselskab som Sony, Universal og Warner.

Er du signet på et udenlandsk pladeselskab eller medvirker på en udenlandsk udgivelse, skal du selv anmelde udgivelsen til os, da vi kun får studielister ind fra danske pladeselskaber.

Er det artisten eller bandet selv , der har udgivet, skal du tage fat i dem. De får heller ingen Gramex-penge, før vi får en studieliste fra dem.

Er det din egen udgivelse, er du selv producent og skal selv udfylde en studieliste til os. Det foregår online og tager sjældent mere end 5 minutter.

Finder du nogle af dine musiker-venner på listen, så sig det meget gerne videre til dem, så de også kan få deres penge.

Her kan du udfylde en studieliste

Hvornår skal du selv lave studielister som musiker?

Nye funktioner i studielisten

Er det længe siden, du har tænkt på studielister, skal du være obs på, at der er kommet nye felter og funktioner sidste år. Det skyldes vedtagelsen af et nyt fordelingssystem, som har betydning for kunstnerne i Gramex.

Det betyder, at du nu kan blive registreret på studielisten som “kunstnerisk producer”, hvis du som producer er ansvarlig for indspilningens kunstneriske udtryk.

Som noget nyt har det også betydning for din afregning, hvis du bidrager med flere instrumenter på samme track. Du får altså en ekstra non-featured andel af trackets værdi pr. ekstra instrument; dog max tre instrumenter på samme track.

Sidste år indførte vi desuden fast trackværdi også for kunstnerne. Det betyder, at alle tracks har samme værdi inden for samme kategori uanset antal medvirkende. Du skal altså nu tænke hvert track som en lagkage, hvor de medvirkende kunstnere på tracket deler Gramex-pengene imellem sig.

Læs mere om de nye funktioner i studielisten

Er der indsendt studieliste?

Når du alligevel er i gang, kan du med fordel også tjekke, om der er sendt studieliste på alle de andre radiohits, du medvirker på.

Vi har samlet en oversigt over alle de mere end 80.000 tracks, der er anmeldt til Gramex på en studieliste de seneste 5 år.

Du kan søge i listen og også se status på studielisten. Er den bare indsendt eller også behandlet? Vi behandler først studielisten, når tracket er afspillet i radio/tv og altså har optjent penge til rettighedshaverne. Når vi har behandlet studielisten og registreret rettighedshaverne, kan du se tracket under dine registrerede udgivelser på Mit Gramex.

Se alle anmeldte tracks

Hvorfor skal du lave studielister?

Fordi der er penge i det. Måske nogle af de nemmeste penge i branchen, der kan indløses på de cirka 5 minutter, det tager at udfylde en studieliste.

I Gramex kender vi godt de store danske artister og bands, men vi kan ikke vide, hvem der præcis er med i studiet, eller hvem der spiller hvilke instrumenter, ligesom vi heller ikke kan vide, hvilke aftaler I laver med andre labels og distributører om producent-vederlaget.

Det er studielisten, der fortæller os, hvem der medvirker på hvilke numre med hvilke instrumenter, og hvem der har udgivet og derfor skal have udbetalt Gramex-pengene som producent.

Derfor har vi altid brug for en studieliste på danske udgivelser for at kunne udbetale de rigtige penge til de rigtige rettighedshavere.

Ingen studieliste – ingen penge.

FAQ om studielister

Hvornår og hvor meget?

Der er maser af tid. Du har helt indtil 1. december til at få udfyldt studielister på dine udgivelser fra 2025. I Gramex er det ikke vigtigt at sende studielisten, før udgivelsen kommer på gaden. Så længe vi får den samme år som release og senest 1. december, er alt godt.

Hvor meget du får udbetalt, kan vi ikke sige på forhånd. Men jo mere du er afspillet, jo flere penge. Og så får du mere for at blive afspillet på fx P3 end på Radio Globus.

Her kan du læse mere om vores udbetalinger:

Udbetaling til kunstnere

Udbetaling til producenter

Spørgsmål?

Har du spørgsmål til tracks på listen, studielister eller noget helt tredje? Så er du altid velkommen til at kontakte os. Du kan ringe eller skrive eller komme forbi vores kontor på Gl. Kongevej.

Kontakt os

Gramex har vurderet og tildelt støtte til årets ansøgere til Grønlands-puljen.

10 af 12 ansøgere har fået bevilget penge til deres vidt forskellige musikalske projekter.

Modtagerne er både nyere navne på den grønlandske musikscene og veletablerede artister, bands, kor og foreninger. Nogle får hjælp til at afholde festivaler, kurser og workshops, andre får hjælp til at få deres musik indspillet, udgivet, mixet og mastereret.

Tillykke og god arbejdslyst til alle 10 ansøgere, der nu er kommet lidt tættere på at realisere deres projekt.

Vi glæder os til at følge med!

Støttede projekter i 2025

• Nikku Brandt: udgivelse af EP
• Christian Elsner: udgivelse af akustisk album (Nanook)
• Hansinguak Lennert: udgivelse
• Ivaana Olsen: transport ifm. indspilning af EP
• Fabrizio Barzanti: indspilning (Sauwestari)
• Aviaja Lumholt: musikvideo (INUANUIMA)
• Markus Geisler: NAALU Festival
• Hans Jukku Noahsen/EPI: Juridisk workshop for musikere
• Grønlands Strygeorkester: Nordisk sommerkursus
• Inuaraq Gedionsen-Steenholdt: Mix og mastering

Læs mere

Gramex åbner Grønlands-puljen for nye ansøgninger til december 2025 med ansøgningsfrist januar 2026.

Læs mere om puljen

Det foregår onsdag den 28. maj 2024 klokken 14:30 i Lydens Hus’ social space i stueetagen her på Gammel Kongevej 11-13, 1610 København V.

Generalforsamlingen er som altid en god mulighed for at følge med i, hvad der foregår, og få indflydelse, ligesom du kan møde kolleger i branchen og få en snak med bestyrelsen og os på kontoret.

Du kan finde dagsorden og alle øvrige dokumenter her:

Materiale til medlemmerne

Tilmeld dig senest 21. maj

Du skal tilmelde dig for at kunne deltage i generalforsamlingen.

Er du medlem både som kunstner og producent, kan du tilmelde dig med begge dine Gramex-numre og dermed stemme på generalforsamlingen som både kunstner og producent.

Du skal tilmelde dig senest 21. maj via linket her:

Tilmeld dig generalforsamlingen her

Valg til bestyrelsen

På årets generalforsamling skal der besættes i alt 7 poster:

• 2 bestyrelsesmedlemmer og 1 suppleant for kunstnerne
• 2 bestyrelsesmedlemmer og 1 suppleant for producenterne
• 1 bestyrelsesmedlem med særligt kendskab til ophavsret (det 9. medlem)

Gramex fik nye vedtægter i januar, der betyder, at antallet af bestyrelsesmedlemmer er ændret fra 7 til 9 medlemmer plus 2 suppleanter.

På kunstnersiden har Dansk Artist Forbund (DAF) og Dansk Musiker Forbund (DMF) som følge af de nye vedtægter udpeget hver ét bestyrelsesmedlem, som indtræder i bestyrelsen efter afholdelsen af generalforsamlingen: Sara Indrio (udpeget af DAF) og Thomas Sandberg (udpeget af DMF). Der skal derfor vælges yderligere 2 bestyrelsesmedlemmer og 1 suppleant for kunstnerne.

På producentsiden er Jakob Plesners post som bestyrelsesmedlem og Morten Ingholts post som suppleant på valg, mens Laura Littauer og Søren Krogh ikke er på valg i år. Samtidig skal der vælges et nyt bestyrelsesmedlem for producenterne som følge af udvidelsen af bestyrelsen.

Endelig er Morten Rosenmeier på valg som bestyrelsens 9. medlem med særligt kendskab til ophavsret. Det er den post, der tidligere er kendt som det 7. medlem.

Til posten som det 9. medlem og posterne for producenterne er der i år ikke opstillet flere kandidater, end der er ledige poster. Der bliver derfor ikke afholdt kampvalg til disse poster, der alle besættes for en 3-årig periode. Således afholdes der i år kun valg af kunstnere i forbindelse med årets ordinære generalforsamling.

Her skal kunstnerne i Gramex vælge, hvilke 2 af de 3 opstillede kandidater de ønsker valgt ind som de 2 nye bestyrelsesmedlemmer.

Kandidaten med flest stemmer bliver valgt ind for en periode på 2 år, mens kandidaten med næstflest stemmer bliver valgt ind for 1 år. Kandidaten med færrest stemmer bliver suppleant for kunstnerne for en 3-årig periode. Sådan er det i overgangsperioden i år ifølge de nye vedtægter.

Se kandidater til Gramex’ bestyrelse

Stem online til og med 14. maj

Er du medlem som kunstner og/eller producent, har du mulighed for at “brevstemme” i forvejen i stedet for at møde op på generalforsamlingen.

Du kan nemt og hurtigt stemme online og underskrive med MitID via tjenesten Penneo. Alternativt kan du printe stemmesedlen, udfylde den i hånden og aflevere den på Gramex’ kontor eller sende den med posten eller på mail til GF@gramex.dk. 

Uanset hvordan du afgiver din brevstemme, skal vi have modtaget din underskrevne stemmeseddel senest den 14. maj 2025.

Vær obs på, at du i år kun kan sætte kryds til bestyrelsesvalget som kunstner og ikke som producent som beskrevet ovenfor.

Stemmer du online, kan du ikke også stemme på generalforsamlingen. Du kan deltage, hvis du tilmelder dig, men får ikke udleveret en stemmeseddel.

Er du arving til Gramex-rettigheder og altså ikke selv medlem, kan du ligeledes deltage i generalforsamlingen, men ikke stemme.

Stemmeseddel (online)  |  Stemmeseddel (til print)

Angiv fuldmagt ved tilmelding senest 21. maj

Er du forhindret i at deltage, er det nemmest for dig at udfylde en stemmeseddel online som beskrevet ovenfor. Alternativt kan du give fuldmagt til et andet medlem, der deltager på generalforsamlingen, som kan stemme på dine vegne. Men da vedkommende jo også selv kan blive forhindret på dagen, opfordrer vi dig altid til at stemme online frem for ved fuldmagt, hvis du vil være helt sikker på at gøre brug af din stemme.

Du kan kun give fuldmagt til et medlem i samme rettighedsgruppe som dig selv. En kunstner kan altså ikke give fuldmagt til en producent eller omvendt.

Det medlem, du giver fuldmagt til at stemme på dine vegne på generalforsamlingen, skal i sin tilmelding til generalforsamlingen krydse af, at han/hun også repræsenterer dig ved fuldmagt, og også udfylde dit navn og dit Gramex-nummer.

Du kan udfylde fuldmagten online og underskrive med MitID inden selve generalforsamlingen. Alternativt kan fuldmagten medbringes i printet, udfyldt og underskrevet stand på generalforsamlingen.

Hver fremmødt deltager kan højst medbringe tre fuldmagter fra andre medlemmer. Kun underskrevne fuldmagter kan veksles til stemmesedler på generalforsamlingen. Du skal derfor selv sikre dig, at du gennemfører og rent faktisk får skrevet fuldmagten under med dit NemID, hvis den skal være gyldig. Ingen underskrift – ingen stemmeseddel. Gramex har ikke mulighed for at rykke for manglende underskrifter eller printe for dig, og vi modtager ikke fuldmagter efter den 28. maj klokken 14.30. Kun fuldmagter udfyldt på Gramex’ blanket (online eller print) er gyldige.

Udfyld fuldmagt (online)  |  Fuldmagt (til print)

Parkering

Kommer du i bil, er der et begrænset antal parkeringspladser i gården.

Parkerer du på en af Gramex’ parkeringspladser, kan du hente en parkeringstilladelse hos os, når du tjekker ind til generalforsamlingen. Bare kom i god tid. Er der ikke flere af Gramex’ pladser, kan du parkere på en gæsteparkeringsplads mod betaling. Tjek i så fald parkeringsinfo i gården.

Læs mere

Hvor finder jeg mit Gramex-nummer?

Som Gramex-medlem er du med til at bestemme, hvem der skal sidde i Gramex’ bestyrelse.

Der er i år kun valg blandt kunstnerne, da der til de øvrige valg ikke er opstillet flere kandidater, end der er ledige poster. Som kunstner kan du enten stemme på selve generalforsamlingen, eller du kan afgive din stemme online senest den 14. maj.

Hent stemmeseddel (online)  |  Hent stemmeseddel (til print)

Kunstnere 

På kunstnersiden er der i år opstillet 3 kandidater. Heraf skal kunstnerne i Gramex vælge, hvilke 2 kandidater de ønsker valgt ind som de 2 nye bestyrelsesmedlemmer.

Kandidaten med flest stemmer bliver valgt ind for en periode på 2 år, mens kandidaten med næstflest stemmer bliver valgt ind for 1 år. Kandidaten med færrest stemmer bliver valgt ind som suppleant for kunstnerne for en 3-årig periode. Sådan er det i overgangsperioden i år ifølge de nye vedtægter fra januar måned.

Her kan du læse de 3 kandidaters motivation for at stille op:

• Jens Skov Thomsen (genvalg, pt. suppleant)
  
  Jeg har været en del af bestyrelsen de seneste seks år. Jeg er selv musikartist i grupperne VETO og Mantua og har medvirket på mange udgivelser – også som selvudgiver. Dertil er jeg jurist med speciale i musikrettigheder. 
  
  Jeg genopstiller til bestyrelsen på kunstnersiden. 
  
  Sidst jeg stillede op var det med et erklæret mål om at få indført et trackbaseret fordelingssystem for kunstnerne i Gramex, med afregning direkte fra afspilning til track.  En opgave, jeg med en vis stolthed kan konstatere at Gramex nu – tre år senere – er i mål med. 
  
  Mit fokus i en kommende periode vil være fortsat udvikling af medlemsbrugerflade, med endnu bedre indsigt i den data, der knytter sig til afregningen. Så man nemt kan se, hvilke tracks der er spillet hvor, og hvor meget de har indtjent over tid.
  
  Dertil er jeg optaget af at Gramex har en effektiv og moderne administration, som både sender flest mulige penge ud til medlemmerne og på samme tid også sikrer medlemmerne den rigtige service.
  
  Gramex er vigtig. Gramex er vores alles. Og vi skal sørge for, at Gramex også i fremtiden er det bedste sted at få sine rettigheder forvaltet. 
  
  Jeg lover at arbejde for sagen og håber på din stemme.
  

• Søs Nyengaard (genvalg)
  
  Jeg er professionel musiker og har været forperson for Dansk Musiker Forbund med flere års erfaring i Gramex’ bestyrelsen og stort indblik i Gramex som musikudøvernes vigtigste forvaltningsselskab. 
  
  Radioens rolle som primær musikformidler presses i stigende grad af de store musiktjenester og deres playlister – styret af algoritmer og pengeinteresser. Men selvom teknologier og forbrugsmønstre skifter, er det vigtigt, at Gramex fortsat kan sikre musikudøverne betaling på masseudnyttelsesområder.
  
  Vi har brug for Gramex som en stærk varetager af rettighedshavernes interesser og som en demokratisk og gennemsigtig forvaltning, der sikrer en fair fordeling af vores penge, ved hjælp af både tidssvarende IT-baserede medlemssystemer samt god personlig service.
  
  Jeg ser rollen i Gramex’ bestyrelse som en meget vigtig post, som jeg vil prioritere, og håber derfor på din stemme.
  

• Lennart Jarde (nyvalg)
  
  Min hovedbegrundelse for at stille op til en bestyrelsespost er en bred baggrund med erfaringer, som meget få musikere har. Jeg mener, at dette kan bidrage med værdifuld viden for Gramex. Fokus er på den digitale verden, og en kommende storm med kunstig intelligens, som kan udfordre et andet fokusområde – ophavsret/intellektuelle rettigheder.
  
  Musikbaggrund: cellist ved DKDM, freelance-cellist og cello-lærer i en periode, fastansat i Copenhagen Phil  i 1991.
  
  Fra 1987 til 2003 journalist på fagbladet ”High Fideliy” med over 100 artikler.
  
  Ca. år 2000: pause fra orkesterarbejdet, fuldtidsansat hos Contex, som Technical Writer, oversætter og softwareprogrammør. Contex er verdens førende producent af  storformat-scannere. Efter næsten 2 år hos Contex retur til CphPhil.
  
  I 2006 til 2009 var jeg en del af et iværksætterteam, med mål at konstruere et hifi-anlæg i absolut topklasse. Finanskrisen stoppede projektet, men erfaringerne var ekstremt værdifulde.
  
  I 2018 forlod jeg CphPhil for at arbejde som selvstændig, komponist, cellist og audiokonsulent. På den klassiske side er der nærmere 30 kompositioner.
  
  I 2019 lavede jeg min første CD (udgivet på Gateway), det er rytmisk/elektrisk instrumentalmusik, hvor jeg spiller alle instrumenter, laver mix, mastering, layout og foto.
  
  Jeg er også Gramex-medlem på producentsiden.
  
  Læs mere på personaltechnology.dk eller ljweb.dk

Producenter

Til de to poster som bestyrelsesmedlem for producenterne samt posten som suppleant opstiller i år følgende kandidater:

• Morten Ingholt (genvalg, pt. suppleant)
• Lasse Westi (nyvalg)
• Jon Møller Madsen (nyvalg som suppleant)

Da der ikke opstiller flere kandidater, end der er ledige poster, vil der ikke blive gennemført en afstemning blandt producenterne.

9. bestyrelsesmedlem

Til posten som såkaldt 9. medlem med særligt kendskab til ophavsret genopstiller Morten Rosenmeier som den eneste kandidat. Der vil derfor ikke blive gennemført en afstemning vedrørende denne bestyrelsespost.

Læs mere

Se Gramex’ bestyrelse i dag

Gramex’ generalforsamling 28. maj 2025

Som medlem kan du nu stemme online til årets generalforsamling til og med 14. maj 2025.

Er du medlem som både kunstner og producent, har du to Gramex-numre. Du kan i så fald bestille en stemmeseddel to gange med hvert sit Gramex-nummer. Vær obs på, at du i år kun kan sætte kryds til bestyrelsesvalget som kunstner, da der ikke er flere kandidater end ledige poster hos producenterne.

Er du arving til Gramex-rettigheder, har du ikke stemmeret, men er velkommen til at tilmelde dig generalforsamlingen og deltage uden at stemme.

Udfylder du stemmesedlen på mobiltelefon, skal du vende den på den lange led. Husk at klikke på den grønne knap “Gem og fuldfør” til sidst for at registrere din stemme.

NB: Det tager pt. et lidt langt “øjeblik” at sende dig videre til MitID – vær lidt tålmodig!

Hvor finder jeg mit Gramex-nummer?  |  Find materialet

Er du medlem af Gramex, kan du nu tilmelde dig årets ordinære generalforsamling her.

OBS: Generalforsamlingen starter kl. 14.30! Læs mere her