Det betyder alder og køn for musikere

I dag offentliggør Gramex nye tal om køn og alder på danske musikere i radioen.

Spil Dansk fylder 25 år og fejrer dansk musik hele ugen – også i radioen.

I den anledning har Gramex talt op: Hvem bliver spillet i radioen i Danmark og tjener Gramex-pengene? Hvad siger de nye data især om alder og køn på de danske musikere, vi hører i radioen? Og hvilken vej går det?

Find de nye tal her:

Mænd og kvinder i tal (oktober 2026)

Alder er ikke bare et tal

Mænd udgør stadig størstedelen af Gramex’ medlemmer og får udbetalt langt de fleste Gramex-penge fra radio. Men kvinderne får udbetalt mere end deres medlemsandel:

I 2026 udgør kvinder 27 procent af Gramex’ medlemmer – og de får udbetalt 30 procent af radio-pengene fra Gramex. Det er 3 procent mere end i 2023.

Og så er der forskel på alderen hos de mænd og kvinder, der får penge fra Gramex.

  • For kvinder betaler det sig at være under 30.
    Kvindelige musikere i alderen 18-29 år får den største andel af udbetalinger til kvinder. Kvinder under 30 udgør under 10 procent af Gramex’ kvindelige medlemmer – men får udbetalt over 40 procent af pengene til kvinder. Andelen af udbetalinger til kvinder falder med alderen.

  • For mænd betaler det sig at være over 30.
    Mandlige musikere i 30’erne får den største andel af udbetalingerne til mænd fra radio: 37 procent af pengene til mændene går til den her aldersgruppe. Herefter følger mænd i 40’erne, der får 22 procent af udbetalingerne. Mænd under 30 får kun udbetalt 18 procent af pengene, vi udbetaler til mænd.

Jo ældre de bliver, desto færre penge får de

Gramex’ nye data bekræfter billedet fra sidste år: at der er forskel på alderen for mandlige og kvindelige musikere i radioen. 

– På den ene side er tallene udtryk for, at vi har en stærk ny generation af unge kvindelige artister, der har formået at spille sig massivt i radioen de seneste år, siger Gramex’ direktør Lars Ærendal.

– På den anden side viser tallene også, at kvindelige musikere over 30 får en markant mindre andel af pengene fra radio. Jo ældre de bliver, desto færre penge får de. Og dét mønster ser vi ikke i tallene for mændene. Så jeg håber, at de nye data kan være med til at gøre os klogere og bidrage til at kvalificere en vigtig debat om alder og køn i musikbranchen, forklarer Lars Ærendal.

Kvinderne er der – også dem over 30 år.

______________________________________________

Musikerne bag tallene

Her kan du se nogle eksempler på danske musikere i de forskellige aldersgrupper.

  • 18-29
    Mumle, Annika, Saint Clara, Svea S, Mille, Ida Laurberg, Ella Augusta, Sofie1998
    URO, Østen, Thor Farlov, Aphaca, Arto Eriksen, Kristjan Rafn

  • 30-39
    Drew Sycamore, Pil, MØ, Ericka Jane, Jada, Stine Bramsen, Emma Sehested Høeg
    Anton Westerlin, Tobias Rahim, Lamin, Artigeardit, Lord Siva, Andreas Brantelid

  • 40-49
    Medina, Nabiha, Oh Land, Fallulah, Agnes Obel, Christine Milton, Sinne Eeg
    Rasmus Seebach, Benjamin Hav, Mads Langer, Frederik og Fridolin Nordsø, Jakob Bro

  • 50-59
    Szhirley, Lina Rafn, Kira Skov, Pernille Rosendahl, Signe Svendsen, Nana Jacobi
    Peter Sommer, Tim Christensen, Simon Kvamm, Søren Huss, Carsten Dahl

  • 60-69
    Søs Fenger, Michala Petri, Caroline Henderson, Anne Dorthe Michelsen, Cæcilie Norby
    Thomas Helmig, Morten Remar, Jesper Binzer, Niels Lan Doky, Jens Unmack

  • 70-79
    Birthe Kjær, Anne Linnet, Sanne Salomonsen, Lis Sørensen, Annisette
    Steffen Brandt, Sven Gaul, Sebastian, Michael Falch, Lars Ulrik Mortensen, Lars Muhl

  • 80+
    Hilda Heick, Gitte Hænning, Daimi, Birgit Lystager
    Wili Jønsson, Franz Beckerlee, Billy Cross, Leif Sylvester, Benny Holst, Keld Heick

______________________________________________

Nøgletal – køn og alder

  • De får mest: Kvinder under 30 – mænd over 30
    Kvinder 18-29 år får den største andel af udbetalinger til kvinder: 40 procent.
    Mænd 30-39 år får den største andel af udbetalinger til mænd: 37 procent.

  • Kvinder under 30 udgør under 10 procent og får 40 procent af pengene
    9 procent af Gramex’ kvindelige medlemmer er 18-29 år.
    De får udbetalt 40 procent af de penge, vi udbetaler til kvinder.

  • Mænd under 30 udgør 5 procent og får under 20 procent af pengene
    5 procent af Gramex’ mandlige medlemmer er 18-29 år.
    De får udbetalt 18 procent af de penge, vi udbetaler til mænd.

  • Kvinder over 40 udgør 3/4 og får 1/3 af pengene
    75 procent af Gramex’ kvindelige medlemmer er over 40 år.
    De får udbetalt 32 procent af pengene, vi udbetaler til kvinder.

  • Mænd over 40 udgør 80 procent og får knap halvdelen af pengene
    81 procent af Gramex’ mandlige medlemmer er over 40 år.
    De får udbetalt 45 procent af de penge, vi udbetaler til mænd.

______________________________________________

Nøgletal – udvikling

  • Kvindelige kunstnere får 30 procent af pengene fra radio
    27 procent af Gramex’ medlemmer er kvinder.
    De får udbetalt 30 procent af Gramex-pengene fra radio.
    Det er 3 procent mere end i 2023.

  • Kvindelige hovedartister får mere
    35 procent af udbetalingerne til danske hovedartister (featured artists) går til kvinder.
    Det er 4 procent mere end i 2023.

  • Kvindelige musikere får mindre
    10 procent af udbetalingerne til danske musikere (non-featured artists) går til kvinder.
    Det er 3 procent mindre end i 2023.

  • Flere danske tracks udgives med både mænd og kvinder
    45 procent af danske tracks udgivet i 2025, der er registreret i Gramex, har både mænd og kvinder som medvirkende. I 2020 var tallet 33 procent.

  • Tracks med både mænd og kvinder bliver spillet mere i radioen
    Tracks med både mænd og kvinder bliver spillet mere end tracks med ét køn.
    57 procent af radioens airplay af danske tracks i 2025 var med både mænd og kvinder som medvirkende. Det er 7 procent mere end i 2022.

______________________________________________

Hvad betyder featured og non-featured?

Featured Artists = artister og bands

De kunstnere, der selv står på pladecoveret, på Spotify og på festivalplakaten som Medina, Mumle, Andreas Odbjerg, Aphaca osv. I Gramex’ systemer følger vi international praksis og kalder dem for Featured Artists (FA). På dansk kalder vi dem også for hovedartister eller salgskunstnere.

Non-Featured Artists = (studie)musikere og producere

De kunstnere, der ikke er hovedartister og altså ikke selv står på Spotify eller pladecoveret, men har medvirket på en indspilning ved at synge kor, spille violin og/eller som kunstnerisk producer. Internationalt kalder man dem Non-Featured Artists (NFA). Afhængig af deres rolle kaldes de typisk studiemusikere, sessionmusikere, producere – eller bare musikere.

FA får mere end NFA

Featured Artists får en større andel af pengene på et track end Non-Featured Artists i Gramex’ fordelingssystem. Derfor er det typisk dem, der ligger i top 10 og top 100 over mest udbetalt, mens kunstnerne i top 10 og top 100 over mest afspillede minutter i radioen typisk er musikere og producere, der medvirker på mange flere forskellige tracks end hovedartisterne.

______________________________________________

Om Gramex’ mænd og kvinder i tal

Gramex er den organisation i Danmark, der sikrer betaling til de udøvende kunstnere og musikproducenter, når deres udgivelser bliver afspillet offentligt fx i radioen.

Gramex’ data om køn, alder og udbetaling gælder den del af Gramex’ danske medlemmer, der er udøvende kunstnere. Vi opgør altså ikke producent-medlemmerne. Vi opgør pt. kun mænd og kvinder, men er godt klar over, at virkeligheden er mere nuanceret.

Data vedrører alene afspilninger i radioen og udbetalinger på baggrund af det. Gramex modtager rapportering fra en lang række danske radiostationer og får på den måde information om, hvilken musik de har spillet hvornår og hvor længe. Du kan se hvilke radiokanaler, der rapporterer til Gramex, her.

Gramex registrerer et track, når vi har modtaget rapportering fra radioen, at det er afspillet, og dermed har optjent Gramex-penge til rettighedshaverne. Alle medvirkende bliver registreret, og nye kunstnere bliver tilbudt medlemskab. Det er gratis at blive medlem af Gramex.

Tracks registreret i Gramex med både mænd og kvinder som medvirkende skal forstås sådan, at der medvirker mindst 1 mand og mindst 1 kvinde, som er dansk medlem. Der kan altså godt medvirke 9 mænd og 1 kvinde eller 5 kvinder og 1 mand.

Afspillede radiominutter tæller alene tracks, der er registreret i Gramex, hvor alle medvirkende er danske kunstnermedlemmer.

Datagrundlaget og metoden er forbedret og præciseret også for tidligere år, og tallene kan derfor ikke sammenlignes 1:1 med sidste års data.

Læs mere

Flere tal og statistikker fra Gramex

Kodas mangfoldighedsstatistik

Gramex indgår aftale med Sydkorea

Ny aftale åbner nye muligheder for betaling til danske artister og musikere.

Gramex har netop indgået en aftale med vores sydkoreanske søsterorganisation Federation of Korean Music Performers (FKMP).

Aftalen betyder, at vi fremover får mulighed for at udveksle rettighedspenge til de udøvende kunstnere mellem Danmark og Sydkorea.

Sydkorea er et af verdens største markeder for indspillet musik og hjemland for det globale K-pop-fænomen. Men det er ikke kun sydkoreanske kunstnere, der har succes i landet. Også danske musikere som fx Christopher har fundet vej til det sydkoreanske publikum.

Derfor har aftalen længe stået højt på Gramex’ ønskeliste.

– Vi har længe ønsket os en aftale med Sydkorea, så jeg er virkelig glad for, at det nu er lykkedes. De sydkoreanske kunstnere står jo stærkt på deres hjemmemarked, så vi er spændte på at se, hvor meget dansk musik der bliver spillet, og hvor mange penge vi kan hente hjem til vores medlemmer, siger Gramex’ adm. direktør Lars Ærendal.

Aftalen går begge veje. Det betyder, at Gramex også skal udveksle vederlag med FKMP, når sydkoreanske kunstneres indspilninger bliver spillet i Danmark.

Bliver du spillet i Sydkorea?

Så hører vi gerne fra dig. Du skal nemlig være medlem af Gramex, og dit repertoire skal være registreret hos os, før vi kan hente eventuelle penge hjem til dig fra Sydkorea såvel som resten af verden.  

Er du medlem, kan du selv tjekke på Mit Gramex, om du er registreret korrekt og på de rigtige tracks. Her kan du også registrere dit udenlandske repertoire, hvis du medvirker på tracks, som er indspillet uden for Danmark.

Er du i tvivl om noget, er du meget velkommen til at tage fat i os.

– Hvis du allerede ved, at din musik bliver spillet i Sydkorea, vil vi meget gerne høre fra dig. Så kan vi sikre os, at du og dit repertoire er registreret korrekt hos os, og at vi har de oplysninger, vi skal bruge for at kunne hente penge hjem til dig, siger Marie Windfeldt Grønkjær, der er international seniorkonsulent i Gramex.

Du kan skrive til vores internationale team på international@gramex.dk eller give os et ring:

Kontakt Gramex

Aftalen gælder udøvende kunstnere  

Vi ved, at flere danske producere og sangskrivere har stor succes med at skabe og skrive musik for koreanske kunstnere. Det er ikke Gramex, men vores kolleger i Koda, der sikrer dig betaling for dén rolle som skabende kunstner.

Den nye aftale mellem Gramex og FKMP gælder rettighederne for udøvende kunstnere. Den er altså relevant for dig, der medvirker på en indspilning som artist eller musiker – som bliver spillet fx i radioen i Sydkorea.

Hvad er forskellen på Koda og Gramex?

Læs mere

Tjek FKMP’s hjemmeside

Få dine penge fra udlandet

Kom med produceren på arbejde

Bliv klogere på kunsten og håndværket at producere musik i ny dokumentar fra DR.

Bag de største stjerner og de største hits står musikproducerne. De skaber lyden af den musik, vi elsker. Men hvem er de? Og hvad er det, de kan?

I dokumentar-serien ‘Bag stjernerne’ har DR samlet nogle af landets toneangivende musikproducere for at dele ud af deres hemmeligheder.

De har produceret for navne som Annika, APHACA, Artigeardit, Benjamin Hav, Gilli, Hugo Helmig, Iris Gold, Kesi, Lamin, Medina, MØ, Oh Land, Sivas, Smag på dig selv, The Minds of 99 og mange mange flere.

Du kan fx møde producere som Adi Zukanovic, Frederik Thaae, Anton Westerlin, Ronni Vindahl, Adam Hillebrandt, Emil Falk, Carmen Tynell osv.

Over 4 afsnit kommer du både med i studiet og med på en lytter, når de rundt om bordet deler ud af deres arbejdsliv og snakker sammen om spørgsmål som:

Hvordan laver man et hit? Hvad er forskellen på at lave en single og et album? Hvad er forskellen på at lave musik i Danmark og i udlandet? Hvordan er magtforholdet mellem producer og artist?

Produceren som gartner

I seriens første afsnit kommer vi med i studiet hos Adi Zukanovic, der blandt andet har produceret for APHACA.

Af serien fremgår det tydeligt, at hans rolle som producer ikke “bare” handler om lydspor og knapper, men om at skabe et trygt og kreativt rum for alle i bandet, hvor der er plads til at prøve ting af.

Selv beskriver han sin rolle sådan her:

– Jeg føler mig nogle gange som en gartner, der skal vande eller stille en parasol, så de frø, man har plantet, kan vokse sig helt perfekte, forklarer Adi Zukanovic i Bag stjernerne.

– Hvis man kommer og siger ‘Jeg har lavet den her slagplan, og du skal gøre sådan og sådan’, så er man ikke en særligt god gartner. Så kommer man bare vadende ind og træder det hele i stykker, fortæller han.

I dokumentaren kommer vi også med Frederik Thaae i studiet, der fx har produceret for The Minds of 99 og Østen, og dykker ned i det tætte musikalske samarbejde mellem MØ og Ronni Vindahl, ligesom du kan følge Adam Hillebrandt arbejde med fx Lord Sivas kommende album.

Hvor starter man?

Producerne i dokumentaren er lige så forskellige som alle andre musikere. Hvordan de går til det at producere musik, handler ikke bare om genrer og målgrupper, men også om generationer.

For en producer som Frederik Thaae starter det typisk med et instrument. For yngre producere som Anton Westerlin og Nicki Pooyandah starter det ofte i ‘kassen’ – altså på computeren.

– Vi er nok blevet producere på en anden måde, så for os er det mere som et computerspil end det er virkelige instrumenter. Hvor man har kigget mere på det som farver og knapper på en skærm, forklarer Anton Westerlin i Bag stjernerne.

Nogle af dem lytter, før de kigger på skærmen. Andre kigger, før de lytter.

På trods af en perlerække af kæmpe hits bag sig, har ingen af dem en facitliste til, hvordan man laver et hit. Til gengæld deler de samme ”arbejdsskade”: De kan ikke lytte til musik ukritisk uden at analysere.

– Mit største ønske er at have en dag med en 5-årigs ører og bare kunne høre musik rent, siger Frederik Thaae i dokumentaren.


Bag stjernerne kan ses på DRTV

Producere i Gramex

Får jeg Gramex-penge som producer? Ja, det gør du, hvis du er registreret på studielisten som udøvende musiker og fx har spillet keys eller programmeret beats.

I 2024 indførte Gramex desuden rollen ’kunstnerisk producer’ (Artistic Producer), som kan vælges på studielisten, når produceren har udøvet det overordnede ansvar for indspilningens kunstneriske udtryk. Det giver en ekstra andel af trackets værdi.

Har du både fungeret som kunstnerisk producer og som musiker spillet fx guitar og keys, får du altså tre andele i alt på det track.

Som producer får du andele som en non-featured artist. Præcis ligesom andre non-featured musikere og sangere – medmindre du også selv er hovedartist og altså featured artist som fx Anton Westerlin, der har udgivet sit eget album i eget navn. 

Producerens rolle som skabende kunstner i tilblivelsen af værket registreres ikke hos Gramex – det er Koda, der varetager rettigheder for sangskrivere og komponister og registrerer værker.

Læs mere

Om roller for kunstnere i Gramex

Flere instrumenter giver flere penge

Hvad er forskellen på Koda og Gramex?

Vinderne af årets radio- og podcastpriser

Den danske radio,- podcast- og lydbranche har uddelt priser for årets lyd. Her er vinderne.

Efter et års pause samlede Prix Audio fredag 23. oktober den danske lydbranche i Vega som afslutning på branchekonferencen Audiodays.

Aftenens store vinder blev Heartbeats børneunivers HULiGENNEM, der tog fire af de 18 priser, mens DR P3’s Drømmeholdet og RADIO IIII gik hjem med to hver.

Årets Radioprogram gik til DR P3’s Drømmeholdet, og Årets Podcast gik til Hanrej i Ribe fra r8Dio.

Årets Musikprogram gik til Døde Forældres Klub fra DR LYD/DR P2. Et program med Benedikte Granvig som vært, hvor en gæst fortæller om at miste sin mor eller far eller dem begge. Det handler om sorg, lettelse, skam og andre store følelser og om den musik, der gav dybde til både livet og døden.

Alle vinderne af Prix Audio 2026

  • Årets Branded Content Podcast: Lærkes Bedste Alder – Beam Audio Agency og Ældresagen
  • Årets Børne- og Ungeprogram: The High Fives – Heartbeats HULiGENNEM
  • Årets Fiktion/Fiktive fortælling: The High Fives – Heartbeats HULiGENNEM
  • Årets Fortællende Dokumentar: Da fiskene forsvandt – Rasmus Theisen, Morten Riis, Silja Alstrøm, Ann Østermark, Malte Riis og Karen Straarup
  • Årets Humor: Langt fra løgnen – RADIO IIII
  • Årets Hverdagsflade: Drømmeholdet – DR P3
  • Årets Kommercielle Samarbejde/Kampagne: Gamechanger – for forældre – Story Lab for Vores Børn & Danske Bank
  • Årets Kritiske Interview: MORGEN – Mathias Wissing og Simon Sandemand, RADIO IIII
  • Årets Morgenflade: Peder & Venner – Radio Viborg
  • Årets Musikprogram: Døde Forældres Klub – DR P2
  • Årets Nicheprogram: Den inderste gåde – MonoMono / Politiken Lyd
  • Årets Nyheds- og Aktualitetsprogram: Balalajka – DR P3
  • Årets Pioner: HULiGENNEM
  • Årets Podcast: Hanrej i Ribe – r8Dio
  • Årets Radioprogram: Drømmeholdet – DR P3
  • Årets Talent: Sebastian Søndergaard – Heartbeats HULiGENNEM
  • Årets Undersøgende Dokumentar: Den giftige tvivl – DR Dokumentar
  • Årets Vært/Værter: Mathias Hammer – DR P2 og DR P1

Audiodays arrangeres af DR, Bauer Media og Producentforeningen sammen med en række samarbejdspartnere og sponsorer – heriblandt Gramex.

Læs mere om Prix Audio 2026

September-udbetaling fra Gramex

I dag udbetaler vi primært penge på vegne af Performex og fra udlandet.

Er du en af de rettighedshavere, der har penge på vej? Det kan du tjekke på Mit Gramex nu.

Pengene går ind på din NemKonto hurtigst muligt. Har du konto i en anden bank end Danske Bank, kan der godt gå et par dage.

Driller Mit Gramex, så prøv igen lidt senere. Der er mange, der tjekker deres udbetaling i dag, og det kan godt give lidt kø.

Gå til Mit Gramex

Over 25 millioner fra Performex

Det er vores første og største udbetaling på vegne af Performex, siden Performex lagde den del over til Gramex pr. 1. januar 2026.

Som noget nyt får du som kunstner derfor alle dine Performex-midler udbetalt via Gramex – også for din medvirken i TV.

Samtidig udbetaler vi i dag penge til kunstnerne for privatkopiering. Det er en kompensation for den lovlige private kopiering af udgivelser, der foregår, som tidligere blev kaldt blankbånd.

I alt udbetaler vi i dag 25,7 millioner kroner på vegne af Performex til knap 11.000 kunstnere.

Læs mere om Performex-udbetalingen

Dét får du penge for i dag

Ud over Performex-midler udbetaler Gramex i dag penge fra udlandet til kunstnerne.

Derudover udbetaler vi for musik i teaterforestillinger og opsamlinger for 2025 og tidligere, som skyldes korrektioner i rettigheder, nye claims eller studielister, efterrapportering fra radioerne, opdatering af TIN-numre, friske underskrifter på rettighedserklæringer osv. Det gælder både afregninger fra Gramex, Performex og for privatkopiering (blankbånd).

Afspilninger i 2026 udbetaler vi som altid til juni, når året er gjort op.

Udbetalinger til kunstnere  | Udbetalinger til producenter

Tjek din udbetaling på Mit Gramex

Du kan finde info om dine udbetalinger på Mit Gramex under ‘Udbetalinger’. Er du medlem som både kunstner og producent, kan du vælge i drop down-menuen, om du vil se din udbetaling som kunstner eller som producent. Er du også arving til Gramex-rettigheder, kan du også vælge dét.

Du kan finde detaljer om din udbetaling og dine danske afspilninger. Du kan se detaljerne online eller downloade dem. Klik på “Detaljer” til højre for dagens udbetaling og klik dig videre på “Vis” for at se mere. Du kan også downloade alle detaljer samlet.

Udbetalinger fra Performex optræder særskilt på din udbetaling på Mit Gramex, hvor du også kan finde nye detaljer fra Performex om fx din TV-medvirken.

Du kan ikke se detaljer på betalinger fra udlandet, fordi vi i langt de fleste tilfælde ikke modtager de data fra vores søsterorganisationer. Men du kan se, hvor i verden du har fået penge fra, samt hvilken organisation og periode det drejer sig om.

Gå til Mit Gramex

Track breakdowns på vej

Hvis du får penge i dag som producent – altså som pladeselskab eller selvudgiver – er dit track breakdown lige på trapperne. Det er en oversigt med beløb over de tracks, du har rettigheder til som producent, der er afspillet i 2025.

Vær obs på at beløbene i dit track breakdown vises uden moms. På dit afregningsbilag kan du se, hvor meget af din udbetaling der er med moms.

Som producent er du forpligtet til at give Gramex besked, hvis der er tracks på oversigten, du ikke længere har rettighederne til.

Du får en mail fra os med info, så snart filen er klar til dig på Mit Gramex.

Status i Gramex

Ved siden af udbetalingen i Gramex fortsætter den løbende dialog mellem kunstnere og producenter i bestyrelsen om det fremtidige samarbejde.

Imens dialogen pågår, fortsætter den daglige drift på Gammel Kongevej og arbejdet med at indhente, fordele og udbetale vederlag til rettighedshaverne – som dagens udbetaling viser.

Spørgsmål?

Har du spørgsmål til din udbetaling, er du velkommen til at skrive eller ringe til os. Telefonen er ekstra åben i morgen torsdag kl. 9-17 og fredag kl. 9-15.

Handler det specifikt om din medvirken i TV, skal du kontakte DAF eller DMF. Det er stadig dem, der registrerer din TV-medvirken ud fra kontrakter. Du kan finde deres kontaktinfo her:

Har du spørgsmål til din TV-medvirken?

Andre spørgsmål? Kontakt Gramex

Læs mere

Over 25 millioner fra Performex

Gramex udbetaler i dag penge på vegne af Performex til knap 11.000 kunstnere.

Det er første store udbetaling af Performex-midler, siden Performex og Gramex indgik nyt og tættere samarbejde pr. 1. januar 2026.

For dig som kunstner betyder det, at du nu får alle dine Performex-midler udbetalt via Gramex. I alt udbetaler Gramex i dag 25,7 millioner kroner på vegne af Performex til 10.979 kunstnere.

Det er beløb fra 50 kr. til knap 350.000 kr. I gennemsnit udbetales lidt over 2.000 kr. pr. rettighedshaver på vegne af Performex i dag.

Pengene er udbetalt og på vej. Indtil de lander på din konto, kan du tjekke din udbetaling på Mit Gramex.

Gå til Mit Gramex

Hvad får jeg penge for?

Den største pulje, Gramex udbetaler fra Performex i dag, er for musikeres medvirken i TV, som hedder TV retransmission på din udbetaling. Fordelingen håndteres som sædvanligt af DAF og DMF på baggrund af musikernes indsendte kontrakter. Pengene udbetales bare af Gramex fra nu af.

Ud over TV Retransmission udbetales i dag fra de her puljer:

  • Performex Arkiv
  • Performex Musikvideo
  • Performex TV
  • Performex Radio

De forskellige puljer har hver især forskelligt fordelingsgrundlag for at sikre så korrekt en individuel fordeling fra områderne som muligt. De er anført særskilt på din udbetaling på Mit Gramex, hvor du også kan finde detaljer om din Performex-udbetaling.

Derudover er der over 7 millioner til kunstnere som kompensation for den lovlige privatkopiering, der foregår. Det er midler, der tidligere blev kaldt blankmedier og blankbånd, som indhentes af Copydan KulturPlus. På din udbetaling står de anført som Private Copying.

Hvorfor udbetaler Gramex?

Performex sikrer kunstnere vederlag for såkaldt retransmission – som ikke betyder genudsendelse, men er et udtryk for videredeling af radio- og TV-signaler. De penge, Performex administrerer, er opkrævet hos brugerne af Copydan.

Gramex og Performex har i flere år samarbejdet om udbetaling af vederlag for bl.a. retransmission af musik i radioen og brug af fonogrammer i arkiv-produktioner og musikvideoer. Fra 1. januar 2026 har Performex samlet deres administration, fordeling og udbetaling hos Gramex.

Det betyder, at alle de vederlag for retransmission, der er sikret via Performex, nu kommer til udbetaling til rettighedshaverne via Gramex.

Gramex og Performex samler kræfterne

Spørgsmål?

Har du spørgsmål til din udbetaling, kan du altid kontakte Gramex. Telefonen er ekstra åben i morgen torsdag kl. 9-17 og fredag kl. 9-15.

Handler det om din medvirken i TV, skal du kontakte DAF eller DMF. Det er stadig dem, der registrerer din TV-medvirken ud fra kontrakter. Du kan finde kontaktinfo til dem her:

Har du spørgsmål til din TV-medvirken?

Andre spørgsmål? Kontakt Gramex

Læs mere

September-udbetaling fra Gramex

De her sange er spillet i radioen i år

Husk at få dem registreret hos Gramex i løbet af efteråret, så I kan få jeres penge.

Gramex kalder teaterkollektivet Sort Samvittighed:

Jeres søsterværk ‘Afsted med alt det du er’ er spillet i radioen. Registrér den hos Gramex inden 1. december, så I kan få jeres penge til tiden.

Det gælder også fx:

Claus Hempler, eegeee, Ericka Jane, John Cxnnor, Klumben – Raske Penge, Lowly, Lukas Graham, Mads Langer, Marie Carmen Koppel, Mille, Nicklas Sahl, Noah Carter, Rosa, Saint Clara, Sys Bjerre, SYL, Søren Schou, URO, Von Quar – og mange mange flere.

Jeres sange er spillet i radioen – og har derfor optjent Gramex-penge til artister og musikere og til producenten. Men vi har brug for en studieliste for at kunne udbetale pengene til de rigtige rettighedshavere.

Brug 2 minutter på at tjekke listen – du kan søge og sortere i den. Og del den meget gerne med de venner, du finder på listen, så alle kan få deres penge.

Tjek listen her

Hvad gør du, hvis du er på listen?

Det afhænger af, hvem der har udgivet tracket.

  • Hvis det er et dansk pladeselskab:
    De har indtil 1. december og er sikkert i fuld gang. Men du kan fint minde dem om at få registreret tracket hos Gramex i løbet af efteråret.
  • Hvis det er et pladeselskab i udlandet:
    Anmeld selv tracket til Gramex. Du kan gøre det på Mit Gramex under ‘Udenlandsk repertoire’.
  • Hvis artisten/bandet selv har udgivet:
    Tag fat i hende/ham/dem og mind om studielisten. De får heller ikke deres Gramex-penge uden en studieliste.
  • Hvis det er din egen udgivelse:
    Så skal du selv udfylde studielisten. Det tager som regel under 5 minutter.

Der kan være gode nemme penge at hente.

Men vær obs på, at afspilninger i 2026 først bliver udbetalt til juni, når året er gjort op, og regnskabet er godkendt.

Udfyld studielisten her

Hvorfor er studielister så vigtige?

Ingen studieliste = ingen Gramex-penge. Det er den korte version.

Studielisterne er nemlig vores eneste kilde til at registrere de rigtige rettighedshavere:

  • Hvem der medvirker på hvilke tracks med hvilken rolle og hvilke instrumenter – som altså skal have udbetalt kunstner-vederlag fra Gramex
  • Hvem der har udgivet det – som altså skal have udbetalt producent-vederlag fra Gramex

Selv om vi udmærket kender hovedartisten eller bandet, kan vi ikke vide, hvem der har bidraget med hvad i studiet, eller hvilke aftaler I har lavet som producent.

Derfor har vi altid brug for en studieliste på danske udgivelser.

FAQ om studielister

Spørgsmål?

Har du spørgsmål til tracks på listen, studielister eller noget helt tredje?

Så er du altid velkommen til at kontakte os. Du kan ringe eller skrive eller komme forbi vores kontor på Gl. Kongevej lige over for Planetariet.

Kontakt os

Læs mere

Deadline for studielister: 1. december

Tjek om der er indsendt studieliste

Sådan beregnes din Gramex-udbetaling

Deadline for studielister: 1. december

Husk at få udfyldt studielisten til Gramex, så alle kan få deres penge til tiden.

Har du udgivet musik i 2026? Så skal du lige huske at få udfyldt studielisten til Gramex i løbet af efteråret.

Studielisten er producentens ansvar – altså pladeselskabet eller dig selv, hvis du selv har udgivet. Det tager sjældent mere end 5 minutter at udfylde en studieliste. Men nogle gange kan det tage tid at indhente info om de medvirkende. Så det er en god ide at komme i gang i god tid.

Kommer din udgivelse først på gaden lige op til jul, kan du fint udfylde studielisten i forvejen. I Gramex har det ingen betydning, hvornår du anmelder din udgivelse – så længe det sker samme år som release. Og altså senest den 1. december.

Her kan du udfylde en studieliste

De her studielister efterlyser vi

Lige nu savner Gramex studielister på tusindvis af sange. De er spillet i radio og tv igennem de seneste 3 år og har altså optjent Gramex-penge til rettighedshaverne. Men vi har ikke modtaget en studieliste eller har ikke kunnet matche tracket med en studieliste. Derfor kan vi ikke udbetale pengene.

Ingen studieliste – ingen Gramex-penge.

Start med de gamle tracks på listen. Afspilninger i 2023 bliver nemlig forældet ved årets udgang, hvis ikke vi får en studieliste.

Afspilninger i 2026 udbetaler vi først til sommer.

Tjek listen her

Én kunstner – flere instrumenter

Vær obs på, at det har betydning for kunstnerens afregning, hvis han/hun bidrager med flere instrumenter på samme track.

Man får nemlig en ekstra non-featured andel pr. ekstra instrument; dog max for tre instrumenter på samme track.

Det forklarer også, hvorfor I måske ikke længere får samme beløb udbetalt i bandet.

Sådan beregnes din Gramex-udbetaling

Flere instrumenter giver flere penge

Læs mere

FAQ om studielister

FAQ – generelle spørgsmål og svar

Her er Gramex’ “nye” adm. direktør

Efter et halvt år som konstitueret direktør er Lars Ærendal fra i dag adm. direktør i Gramex.

Det er vi mange, der er glade for. Ikke mindst direktøren selv.

– Jeg er glad for nu at kunne sætte en stor fed streg under mit fulde engagement til opgaven som direktør også helt formelt, siger Lars Ærendal.

Lars er jurist og advokat og har været jura- og markedschef i Gramex siden 2021, før han overtog direktørstolen 1. marts efter Anne Sophie Gersdorff Schrøder.

Ud over at kende både Gramex, musikbranchen, mediebranchen og ophavsretsverdenen indefra – er det altså en direktør, der ved, hvad han går ind til.

– Det er ingen hemmelighed, at Gramex står midt i en brydningstid og over for store udfordringer, som kræver en stærk ledelse. Derfor vil jeg gerne sige en stor tak til Thomas og Søren og resten af Gramex’ bestyrelse for tilliden og for det gode samarbejde, som er helt afgørende for, at vi sammen kan skabe et stærkt Gramex også fremover, siger Lars Ærendal – nu adm. direktør i Gramex.

Læs mere

Ny direktør for Gramex