Kan du også bruge et tilskud til din næste udgivelse eller et andet musikalsk projekt?
Næste frist for at søge støtte fra Gramex er onsdag den 1. april. Denne gang skal du søge midlerne hos Dansk Musiker Forbund (DMF).
Støtten kan søges af alle udøvende kunstnere, orkestre, ensembler og solister. Du kan fx søge om tilskud til udgivelser (ikke demo), liveoptrædener, studierejser, faglig dygtiggørelse mm.
Du behøver ikke være medlem af hverken Gramex eller DMF for at søge.
Alle udøvende kunstnere kan søge
Gramex-midlerne er penge, vi ikke har mulighed for at fordele individuelt og derfor sender videre til kunstnernes organisationer til fordeling som støttemidler.
Du skal derfor søge midlerne direkte hos den enkelte kunstnerorganisation som for eksempel DMF eller DAF. Hvilke musikfremmende formål du kan søge penge til, fastsætter organisationerne hver især inden for rammerne af Gramex’ vedtægter. Det kan for eksempel være til udgivelser, koncerter og kurser. Det skal du tjekke dér, hvor du søger midlerne.
Nogle af organisationerne har faste ansøgningsfrister; andre kan du søge løbende gennem hele året.