Hvad indberetter vi til SKAT?


Udbetalinger fra Gramex er B-indkomst. Det betyder, at du får udbetalt hele beløbet fra Gramex, og det skal opføres på årsopgørelsen for det pågældende år. Du skal selv sørge for at betale skat og AM-bidrag af din B-indkomst.

Gramex oplyser automatisk beløbet til SKAT, men er det af en eller anden grund ikke fortrykt på din årsopgørelse, eller er beløbet ikke korrekt, skal du selv give SKAT de rigtige oplysninger.

Er du i tvivl om, hvad du har fået udbetalt fra Gramex sidste år? Så kan du altid logge ind og tjekke dine udbetalinger på Mit Gramex.

CPR ikke CVR

Din udbetaling som kunstner indberetter vi altid til SKAT i dit CPR-nummer. Vi kan ikke indberette din kunstner-udbetaling i et CVR-nummer i stedet.

Overdragelse af rettigheder

TIN-nummer til SKAT

Bor du i udlandet, eller har du ikke et dansk CPR-nummer, skal vi bruge et TIN-nummer til SKAT.  

TIN står for Tax Identification Number og bruges til at identificere den enkelte skatteyder. Gramex skal bruge dit TIN-nummer og din udenlandske adresse til SKAT for at kunne udbetale Gramex-penge til dig, hvis du ikke har bopæl i Danmark og ikke er skattepligtig til Danmark. Så har SKAT mulighed for at kontakte skattemyndighederne i det land, du bor i.  

Du skal selv oplyse/opdatere dit TIN-nummer og TIN-landekode på Mit Gramex under din profil sammen med information om din udenlandske adresse og bopælsland.  

TIN-landekoden er det land, der har udstedt dit TIN-nummer, hvor du er skattepligtig.  

Bor du i et land, der ikke er på listen over TIN-landekoder, fordi landet ikke bruger TIN-numre, skal du sikre dig, at din udenlandske adresse og bopælsland er angivet korrekt.

Hvis du er bosat i EU og i tvivl om, hvor du finder dit TIN-nummer, kan du læse mere her

Hvis du er bosat uden for EU, kan du finde mere info her

Da Gramex ifølge loven er forpligtet til at oplyse TIN-nummeret til SKAT, forbeholder vi os retten til at stoppe udbetalinger til dig, hvis dit TIN-nummer ikke er registeret hos os rettidigt.  

Spørgsmål?

Har du spørgsmål til Gramex’ indberetning til SKAT, er du velkommen til at kontakte os.

Har du andre spørgsmål om skat, skal du kontakte SKAT.

Læs mere

Hvad indberetter vi til SKAT for producenter