Gramex udbetaler i dag for afspilninger i 2025. Men vi efterlyser stadig studielister på en masse tracks, som er spillet i radio/tv de seneste tre år.
De har optjent Gramex-penge til de medvirkende musikere og til producenterne, der har udgivet tracket – men vi skal bruge en studieliste for at kunne udbetale pengene til de rigtige rettighedshavere.
Brug 2 minutter på at tjekke listen – du kan søge og sortere i den.
Og del den meget gerne med de venner, du finder på listen, så de kan få deres penge.
Se listen over efterlyste studielister
Hvad gør du, hvis du er på listen?
Det afhænger af, hvem der har udgivet tracket.
- Hvis det er et dansk pladeselskab:
Kontakt selskabet og bed dem registrere tracket hos Gramex på en studieliste.
- Hvis det er pladeselskab i udlandet:
Anmeld selv tracket til Gramex. Du kan gøre det på Mit Gramex under ‘Udenlandsk repertoire’.
- Hvis artisten/bandet selv har udgivet:
Tag fat i hende/ham/dem og mind om studielisten. De får heller ikke deres Gramex-penge uden en studieliste.
- Hvis det er din egen udgivelse:
Så skal du selv udfylde studielisten. Det tager som regel under 5 minutter.
Der kan være gode penge at hente – relativt nemt og hurtigt.
Hvorfor er studielister vigtige?
Ingen studieliste = ingen penge. Det er den korte version.
Studielisterne er nemlig vores eneste kilde til at registrere de rigtige rettighedshavere:
- Hvem der medvirker på hvilke tracks med hvilken rolle og hvilke instrumenter – som altså skal have udbetalt kunstner-vederlag fra Gramex
- Hvem der har udgivet det – som altså skal have udbetalt producent-vederlag fra Gramex
Selv om vi udmærket kender hovedartisten eller bandet, kan vi ikke vide, hvem der har bidraget med hvad i studiet, eller hvilke aftaler I har lavet som producent.
Derfor har vi altid brug for en studieliste på danske udgivelser.
Spørgsmål?
Har du spørgsmål til tracks på listen, studielister eller noget helt tredje?
Så er du altid velkommen til at kontakte os. Du kan ringe eller skrive eller komme forbi vores kontor på Gl. Kongevej lige over for Planetariet.
Læs mere
Tjek om der er indsendt studieliste