Har du Gramex-penge til gode?

173 nye tracks er netop føjet til listen over udgivelser uden rettighedshavere i Gramex.

Tjek, om du står på listen – det tager 2 minutter, og der kan være penge at hente.

Vi mangler lige nu oplysninger om rettighedshaverne på over 6.000 tracks, som er blevet afspillet i radio eller tv de seneste tre år. De har optjent Gramex-penge til de medvirkende musikere og til producenter – men vi kan ikke udbetale pengene, før vi får en studieliste.

Tjek listen her:

Listen er en service – ikke en sur rykker-liste. Se den som en hjælp.

Og del meget gerne listen med de venner, du finder.

Hvad gør du, hvis du er på listen?

Det afhænger af, hvem der har udgivet tracket.

  • Hvis det er et dansk pladeselskab:
    Kontakt selskabet og bed dem registrere tracket hos Gramex på en studieliste – også hvis det er Sony, Universal, Warner eller andre majorselskaber.
  • Hvis det er en udenlandsk udgivelse:
    Du skal selv anmelde udgivelsen til Gramex. Vi modtager kun studielister fra danske labels.
  • Hvis artisten/bandet selv har udgivet:
    Tag fat i dem og mind dem om en studieliste. De kan heller ikke få deres Gramex-penge uden.
  • Hvis det er din egen udgivelse:
    Så er du selv producent og skal selv udfylde studielisten. Det tager som regel under 5 minutter.


Udfyld studieliste her

Hvad er deadline?

Senest 1. december – så sikrer du alle betaling til tiden.

Har du fundet ældre tracks på listen, så begynd med dem. Særligt dem, der har afspilninger i 2022, da de forældes ved årets udgang, hvis vi ikke modtager en studieliste.

1. december er deadline for studielister

Hvor mange penge får du?

Det kan vi ikke sige på forhånd – det afhænger af dine konkrete afspilninger.

Men generelt gælder:

  • Jo mere du er afspillet, jo flere penge
  • Afspilninger på fx P3 giver mere end lokale radiostationer
  • Vi udbetaler i marts, juni, september og december, hvis du har penge stående
  • Afspilninger i 2025 bliver udbetalt i juni 2026, når året er gjort op
  • Vi gemmer pengene i tre år, men vil meget hellere udbetale dem

Udbetaling til kunstnere  |  Udbetaling til producenter

Hvorfor er studielister vigtige?

Kort sagt: Ingen studieliste = ingen penge.

Studielisterne er vores eneste kilde til at vide:

  • Hvem der medvirker på hvilke tracks med hvilke instrumenter – og altså skal have udbetalt kunstner-vederlag fra Gramex
  • Hvem der har udgivet det – og altså skal have udbetalt producent-vederlag fra Gramex

Selv om vi udmærket kender hovedartisten eller bandet, kan vi ikke vide, hvem der har været i studiet, eller hvilke aftaler I har lavet som producent.

Derfor har vi altid brug for en studieliste på danske udgivelser.

FAQ om studielister

Vær obs på nye felter

Der er kommet nye felter på studielisten sidste år. Det skyldes ændringer i fordelings-systemet.

Fx har det nu betydning for afregningen, hvis man bidrager med flere instrumenter på samme track.

Man kan også blive registreret på studielisten som “kunstnerisk producer”.

Sådan beregnes din Gramex-udbetaling

Se alle indsendte studielister

Du kan selv tjekke, om der er indsendt studieliste til Gramex.

Vi har samlet en oversigt over de 85.000 tracks, der er anmeldt på en studieliste de seneste 5 år.

Du kan søge i listen og se status. Vi behandler først studielisten, når tracket er afspillet i radio/tv og dermed har optjent penge til rettighedshaverne.

Se alle anmeldte tracks

Spørgsmål?

Har du spørgsmål til tracks på listen, studielister eller noget helt tredje?

Så er du altid velkommen til at kontakte os. Du kan ringe eller skrive eller komme forbi vores kontor på Gl. Kongevej lige over for Planetariet.

Kontakt os