Gramex har fået nye vedtægter

Vedtægterne er netop blevet godkendt på en ekstra ekstraordinær generalforsamling.

Et forslag fra Gramex’ bestyrelse til ændring af Gramex’ vedtægter er nu godkendt af medlemmerne.

Forslaget har været til afstemning først på den ordinære generalforsamling den 24. maj 2022. Trods et massivt flertal for forslaget faldt det af tekniske årsager, da for mange medlemmer havde sat kryds i undlad til dette punkt. Og en ændring af noget så grundlæggende som vedtægter kræver, at en vis andel af medlemmerne stemmer aktivt “for”.

Derfor blev forslaget sat til afstemning på en ekstraordinær generalforsamling den 19. september 2022, hvor det blev foreløbigt godkendt, og igen på endnu en ekstraordinær generalforsamling i dag den 27. oktober 2022.

Afstemningen om vedtægterne, som både er foregået digitalt og på den fysiske generalforsamling, viste et positivt resultat, som opfylder de vedtægtsmæssige krav til at kunne foretage ændringer i vedtægterne. Forslaget er derfor nu endeligt vedtaget.

De nye vedtægter træder i kraft med det samme per dags dato.

Læs mere