Politisk flertal bestående af SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og regeringen har besluttet at videreføre P6 Beat og P8 Jazz.
Det skriver Kulturministeriet netop i en pressemeddelelse.
DR får nu 15 mio. kr. årligt i 2022, 2023 og 2024, der skal gøre det muligt at videreføre radiokanalerne P6 Beat og P8 Jazz, som egentlig stod til at lukke som følge af de besparelser på DR, som den borgerlige regering i sin tid besluttede.
Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:
“Ved at bevare P6 Beat og P8 Jazz skaber vi ro om miljøerne omkring alternativ rytmisk musik og jazz. Samtidig får radiolytterne fortsat glæde af en journalistisk formidling af disse genrer, der går i dybden med fortællingen om musikken og kunstnerne.”
De 15 mio. kr. til de to radiokanaler kommer fra det såkaldte merlicensprovenu, som er overskydende licens i forhold til fordelingen af licensindtægterne for 2020.
Læs mere
Hvad betyder P6 Beat og P8 Jazz for Gramex’ medlemmer og dansk musik? Gramex er dykket ned i databasen: