En sjælden gang sker det desværre, at musik bliver spillet i radio eller tv uden at blive rapporteret korrekt til Gramex. Hvis vi ikke får besked om, hvad der er blevet spillet, kan vi ikke udbetale penge til de rigtige.
Har du mistanke om, at din musik er blevet spillet, uden du har fået betaling for det, vil vi meget gerne have oplysninger om det – så undersøger vi sagen!
Det kan dog være en både langvarig og besværlig proces at finde frem til ét stykke musik, der er fejlrapporteret blandt mange tusinde titler. Du kan hjælpe os på vej ved at give os så præcise oplysninger som muligt.
Det kan du gøre selv
Der kan være mange grunde til, at du ikke har fået betaling. Det kan du læse mere om her, og gennemgå hvert enkelt punkt for at sikre dig, at de nævnte forhold er i orden.
Herefter kan du udfylde skemaet nedenfor, og dermed oplyse os om afspilninger, vi skal efterlyse hos radio- eller tv-stationerne. Jo mere du kan oplyse, jo større er sandsynligheden for, at vi kan finde frem til netop din musik.