ISRC

ISRC står for International Standard Recording Code. Det er en 12-cifret kode, der identificerer hvert enkelt track på en udgivelse. Koden ligger sammen med de andre digitale subkoder på en cd, men bruges også, når du skal uploade digital musik på nettet.

Gramex udsteder ISRC-producentkoder til nye danske producenter og pladeselskaber. Udgiver du selv musik, betragter vi dig som producent – også selv om du ikke har et pladeselskab.

Det er gratis at få en producentkode.

Skridt for skridt

  • I løbet af 1-2 arbejdsdage får du en mail fra os med din 3-cifrede ISRC-producentkode og en vejledning. Alle ISRC-koder til dine fremtidige udgivelser skal genereres ud fra den:
    Sådan opbygger du ISRC-koder
  • Det er dig som producent, der skal sørge for, at ISRC-koden lægges ind på hvert track i forbindelse med mastering. Husk selv at holde styr på, hvilke koder du tildeler hvilke tracks:
    ISRC-koder i praksis
  • Når udgivelsen er færdig, skal du som producent anmelde udgivelsen til Gramex. Det gør du ved at indsende en studieliste. Udgiver du en fysisk cd, vil vi også gerne bede om et eksemplar:
    Anmeld udgivelse
  • Gramex registrerer studielisten, når udgivelsen er blevet spillet i radio/tv. Nye producenter får så tilbudt medlemskab. Man er ikke medlem af Gramex, fordi man har fået en ISRC-producentkode:
    Sådan bliver du medlem

Læs mere

ISRC Handbook (på engelsk)
ISRC-kodens opbygning
ISRC-manager