Vinyler for the win

Af Lis Raabjerg Kruse, Gramex

Vinyl_stockphoto_lille

Med en diameter på godt 30 centimeter og en rillet overflade ser den sorte skive ikke ud af så meget. Men man skal ikke undervurdere den – vinylen. Det mener Steen Bahnsen, direktør i Dancd, der dagligt langer friskpressede vinyler over disken til tørstende musikere. Med en fordobling af produktionen sidste år er han ikke sen til at give vinylen den plads, den fortjener – på markedet og i de private hjem. Men hvordan kan den blive ved med at være interessant?

– En sort blød vinyl, hvor du kan se og mærke en rille i, og hvor der ved afspilning sker en mekanisk rotation og en overførsel af vibrationer igennem en lille pick-up – der er et eller andet i processen omkring det at afspille vinylplader, der rører en. Som gør, at man sætter pris på det, man gør. Man gør noget for at få noget, forklarer Steen Bahnsen.

Man er ikke i tvivl om, at Dancd-direktøren elsker sit arbejde – og elsker vinylen. I flere år har Dancd fra deres salgs- og produktionsstyringskontor i København leveret både tryksager, cd’er, dvd’er og vinyler til håbefulde musikere, der ønsker deres musik på tryk. Og særligt vinylen har været en efterspurgt vare i de senere år. En vare, der ifølge direktøren rummer en særlig sanselighed, og som derfor aldrig går af mode.

– Da mennesket efter min bedste forståelse både er et mentalt-, føle- og sansevæsen, så skal vi berøres. Vi skal berøres på flere flader af vores samlede psykologiske hele for at kunne modtage den fulde “sandhed” – og det kan vinylen bedre end visse andre musikmedier.

Men er det ikke lidt forældet?

– Det er en trist tilbøjelighed, man har i Danmark. Men der er et eller andet i den danske psyke, som gør, at vi altid skal have det sidste nye, som industrien opfinder – og gerne før alle andre – som om industrien gør det for vores skyld! Og så er alt det gamle pludselig ikke så godt, selvom det fungerer – så smider vi det bare ud, lyder det fra en sukkende Steen Bahnsen, der tænker tilbage på 80’erne, hvor cd’en kom på markedet, og mange derfor gav vinylen sparket.

– Jeg husker tydeligt, hvordan pladespillerne blev smidt ud en masse i en lang årrække – på trods af at det faktisk var et system, der fungerede, fortæller han.

Og det var ikke kun pladespillerne og vinylerne, der røg på gaden – også maskinerne til at trykke skiverne med blev gjort herreløse.

– I Danmark aflivede man simpelthen muligheden for at lave vinyler allerede i starten af 90’erne. Der var heldigvis nogle steder i verden, hvor man havde en lidt anden holdning til tingene og opretholdt en løbende produktion igennem alle årerne – på et vist niveau – fordi cd’erne naturligvis overtog  meget af markedet. Men alle de store fabrikker, der havde presset vinyler igennem årtier, aflivede det i starten af 90’erne, forklarer han og fortsætter:

– Det vil sige, at maskinerne forsvandt – og med dem know-howet. De mennesker, der havde oparbejdet en gevaldig viden inden for vinylproduktion, forsvandt derfor også. I dag er de sandsynligvis pensionerede eller gået bort, forklarer direktøren med en vis ærgrelse i stemmen.

Han glæder sig til gengæld over, at der også dengang var nogle, der fandt vinylen så vigtig, at de startede et sandt detektivarbejde og opsporede flere af de gamle maskiner.

– Man har været rundt i hele verden for at finde de pågældende specialværktøjer, der er nødvendige. Og maskinerne – eller de resterende dele af maskinerne – er så blevet købt op over mange år. Derudover har man måttet gribe helt dybt i skuffen og fået nye folk uddannet, forklarer han.

Den største fangst viste sig sidste år, da hele 12 nyrestaurerede presseanlæg stod klar til brug – dog ikke i Danmark. Der bliver nemlig ikke presset en eneste vinyl herhjemme, forklarer dancd-direktøren. Til gengæld arbejder han tæt sammen med nogle, der gør.

– Vi har i mange år eksklusivt arbejdet med en af de bedre – for ikke at sige én af de bedste fabrikker i Europa. Og dem har vi samarbejdet med, primært på det danske og nordiske marked i de sidste otte år. Så selvom vi kun er et mindre salgs- og produktionsstyringskontor her i Danmark, så ser vi dem som ”vores” værksted eller ”vores” fabrik – så vi har så at sige et bagland på ca. 700 mand, som er beskæftiget med de her ting – ikke kun med vinyler, bevares – men med musikmedieproduktion i det hele taget, forklarer han.

Det var da også længe inden, at de fleste fik nys om vinylens revival, at Steen Bahnsen og Dancd besluttede sig for at satse på den sorte skive.

– Vi startede ret tidligt med det – for 8-9 år siden – simpelthen fordi vi selv følte, at det var og stadig er et super produkt. Der er ikke noget galt med det – tværtimod – vi kan stadig finde indspilninger, som går tilbage til 60’erne, 40’erne og 30’erne, som er i vanvittig god kvalitet, lyder det fra en begejstret direktør.

– Så længe man passer på sine ting, kan vinylerne for så vidt holde langt længere, end man selv lever.

Og det kræver, at man passer godt på tingene – ikke mindst når det gælder presseanlæggene.

– Der findes som sagt ingen producenter af det udstyr, der bruges til at fremstille vinylplader – til selve maskinparken. Så hver gang man står med en del, der er gået i stykker, eller som skal skiftes ud, fordi den er slidt, så kan man altså ikke ringe til en underleverandør. Så er man nødt til at ringe til et specialværksted, som så kan fremstille den pågældende møtrik. Det er sådan, det foregår – og det er jo en forunderlig rørende måde, som man måske ikke lige forestiller sig i den verden, vi lever i nu – hvor alting er så tilsyneladende “let”,  fortæller Steen Bahnsen, der helt tydeligt brænder for vinylproduktionen.

– Én af de ting, der gør sig gældende ved vinylproduktion, er, at der er mennesker involveret. Der er maskiner, som skal styres og passes af mennesker, af trænede specialister, som hele tiden skal bedømme, hvordan maskinerne kører og sikre, at kvalitetsniveauet holdes oppe, fortæller han og fortsætter:

– Det er sådan nogle store, solide, gamle støbejernsmaskiner med store pumpe- og presseanlæg, kædetræk og mekanik, som er interessante, fordi man kan følge det med øjnene. Man kan sige, at dén her går dérhen og skubber til dén, som så går ind her med dén arm, som så griber vinylen, og i næste øjeblik presses der labels på, og renskæringen af den overskydende vinyl går i gang og så videre, forklarer han.

I alle aspekter af produktionen er der således hænder, øjne og ører, der følger vinylens tilblivelse ganske nøje – skive for skive.

– Der står mennesker og kvalitetskontrollerer hver eneste disk, der kommer ud. De skal håndpakkes. Du kan ikke maskinpakke en vinylplade ned i et indercover, som skal ned i et kartonsleeve. Det er alt sammen håndarbejde, fastslår Steen Bahnsen.

Og det har krævet nogle hænder – ikke mindst i løbet af sommeren sidste år, hvor vinylproduktionen hos Dancd blev fordoblet. Det glæder naturligvis direktøren, men han forundres samtidig over, at det er de unge, der især efterspørger vinylen.

– De fleste af dem, der kommer, er den yngre generation. Det er ikke den generation, som egentlig er vokset op med vinyler – de kommer også, men der går længere tid imellem dem, forklarer han.

Og det kan tilsyneladende være en overvældende oplevelse at stå med sin musik for første gang på en skinnende, sort vinyl.

– Vi har haft folk stående og fælde tårer, når de fik deres testpres; overvældet fordi de for første gang havde deres musik på en vinyl. Jeg har set tårer i øjnene af glæde og berørthed over, at deres musik pludselig lå på det her medie. Det er et kunstværk – en manifestation af noget, som de har på hjerte – og nu er det undfanget på den her sorte disk og med det store flotte omslag. Den repræsenterer noget værdi. Det er et “væsen”, der kan noget, der har noget, og der bærer noget med sig. Det gør en cd også, men den gør det på en lidt anden måde, lyder det fra Steen Bahnsen, der ikke er bange for at tage snakken om vinyler til et nyt niveau.

– Der er sket en vis forfladigelse og forråelse af mennesket de sidste 20 år, siden computeren begyndte at blive hvermandseje. Når vi får nogle fordele, så følger der automatisk en korresponderende bagside med. I dette tilfælde med computeren, som pludselig kunne lette nogle processer, er bagsiden efter min mening overfladiskhed, ligegyldighed og manglende forståelse for naturlige processer. Med andre ord: Ind ad det ene øre og ud ad det andet, lyder det fra en mildest talt ikke særligt begejstret direktør.

– Hvis ikke jeg investerer noget, så sætter jeg ikke pris på tingene – lethed er ofte årsag til forfald. Og den lovmæssighed gælder i alting– i nærmest alt, hvad vi foretager os. Den gælder også med hensyn til disse medier, fastslår Steen Bahnsen, der er bekymret for den måde, hvorpå mange unge forbruger musik i dag.

– For mig at se er det et tragisk billede: En hel generation af unge mennesker, som går rundt med to hvide ledninger i ørerne alle mulige steder og hører musik, som de har fået et eller andet sted fra. Det er mp3-filer, komprimerede lydfiler, der ikke kan gengive lyd, som det faktisk er muligt i dag, og som det burde gøres – det giver ikke musikken og dem, der arbejder med den, mange chancer for at komme til sin eller til deres ret. Det er et tilbageskridt, forklarer han og tilføjer:

– Hvis musik betyder noget i dit liv – så må dit musikanlæg gerne have en plads. Det forlanger faktisk en plads, hvis det skal kunne give dig noget substantielt igen. Så nytter det ikke noget, at vi pakker det ned i små tændstikæsker og stiller det bagerst på hylden, fordi vi af forfængelige grunde ikke kan lide at se på det, forklarer han og tilføjer med et skævt smil:

– Folk er ikke bange for at sætte kæmpe fladskærme op på væggene – er det kønt?

– Den overfladiskhed, den lethed og forkælethed, der på mange måder er opstået i vores forhold til ting – den er efter min mening meget forrående for den menneskelige psyke. Den gør, at vi aldrig kommer ned i dybden og forstår, hvad vi har med at gøre; vores værdsættelse mindskes, lyder det fra Dancds direktør, Steen Bahnsen, der afslutter:

– En cd har du svært ved at forstå. Du kan ikke uden en hel del forberedelse forstå det digitale medie. Du kan godt få hovedtrækkene forklaret på en pædagogisk måde, men du kan egentlig ikke rigtig forstå, hvad der foregår derinde i de digitale data. Hvordan kan den sølvskinnende, kolde ting opbevare og lave musik? En lp derimod – der er noget at forstå – du kan følge den – du drager ansvar for den – der er en helt anden sanselighed tilstede.

Artiklen er den første i rækken af i alt tre artikler om vinylens revival. Læs med i næste måned, hvor du kommer med i maskinrummet og ser, hvordan en vinyl bliver til. 

FacebookTwitterGoogle+Google GmailPrintShare