Vinyl in the making

vinyler_bunke_lille

Af Lis Raabjerg Kruse, Gramex

– Det, der er så fantastisk, er, at der er mennesker involveret.

Det er ikke bare, når man sætter den på anlægget hjemme i stuen, at vinylen kræver en ekstra indsats: Armen med pick-uppen, der forsigtigt køres i stilling, skiven, der vendes og afstøves og indercoveret, der nænsomt lirkes ned i et kunstfærdigt kartonsleeve. Også i tilblivelsesprocessen kræver den skarptskårne, sorte skive ekstra opmærksomhed; der er mennesker involveret i alle stadier af dens frembringelse. Og det er måske netop derfor, at den aldrig er gået af mode. Den kræver noget af os – på flere niveauer. Gramex har kigget nærmere på, hvad der sker med vinylen, inden den lander på dit anlæg derhjemme.

– Mennesket er fantastisk god til at opfinde ting, der overflødiggør det selv. Men hvorfor den bevægelse? Hvorfor skal vi have robotter og automatisering til at lave noget, som mennesket principielt set kunne have glæde af at arbejde med? lyder det spørgende fra direktør, Steen Bahnsen, der fra sit salgs- og produktionsstyringskontor, Dancd i København i snart ti år har langet vinyler over disken.

Selve princippet i en musikplade går cirka 125 år tilbage i tiden – men det er ikke i alle disse år, at vinylen har været førstevalg. Eksempelvis måtte den se sig slået af den sølvskinnende cd i 90’erne. Men nu vokser den igen; interessen og produktionen. Hos Dancd fordoblede man sidste år vinylproduktionen.

Og til trods for at selve presningen af vinylerne for længst er flyttet til udlandet, er der stor efterspørgsel hos musikere og musikfans herhjemme.

Læs artikel: Vinyler for the win

Det er tilsyneladende hverken salgstal eller fortjeneste, der optager Dancd-direktøren allermest, når det gælder vinylen. Det er, at der bag hver enkelt vinylplade gemmer sig en historie; et unikt møde med rigtige mennesker, rigtige hænder og rigtige ører – rigtig gode ører endda.

– Der skal menneskeører til at bedømme, hvordan vinylen skal skæres. Der skal viden, erfaring og ekspertise til – og det oparbejdes over mange år. Der er maskiner, som skal styres og passes af mennesker – af trænede specialister, som hele tiden skal bedømme, hvordan maskinerne kører, og som sikrer, at kvalitetsniveauet holdes oppe, forklarer Steen Bahnsen og starter sin gennemgang af processen skridt for skridt – skive for skive.

Kun én master er god nok

Produktionen starter i lydstudiet. Før der overhovedet kan lægges noget musik i de fine riller på den færdige vinyl, skal der udarbejdes en master. Kravene til en master, der skal bruges til vinylproduktion, er ikke de samme som kravene til fx en master til en cd – ligesom selve indspilningsteknikken spiller en stor rolle for det færdige resultat, forklarer Steen Bahnsen.

– Det er lydteknikerens opgave at sørge for, at masteren lever op til de specifikke lydtekniske muligheder og krav, der gør sig gældende, når det drejer sig om vinylproduktion, forklarer han og tilføjer:

– Når vi modtager masteren; det kan enten være på bånd – det vil sige helt analogt, hvilket trods alt er sjældent i disse tider – på en cd-r eller uploaded til en server, så bliver den sendt i studiet for at blive tjekket, målt og lyttet til. Det er her eksperter bestemmer, hvordan der skal skæres for at komme så tæt på den godkendte master som muligt.

Herfra går turen til fremstillingen af selve masterdisken.

– Masterdisken består af en aluminiumsskive, der bliver ført igennem en specialmaskine, som overtrækker den med en nitrocellulose-lak – sådan en sort neglelaksagtig lak, forklarer Steen Bahnsen og fortsætter:

– Det går lynhurtigt; så er lakken tørret ind til en fuldstændig jævn og glat overflade, og masterdisken er klar til at blive tjekket for ujævnheder og skidt. Det sker manuelt; hver skive bliver tjekket af en medarbejder, og det kræver et skarpt og opmærksomt blik, hvis skiverne skal leve op til den høje standard. Og det skal de naturligvis, forsikrer Dancd-direktøren.

Det er da også langt fra alle skiver, der kommer igennem nåleøjet. En vis procentdel bliver kasseret allerede på dette stadie og sendt tilbage i systemet, da selv den mindste fejl kan være fatal for det færdige produkt.

– De perfekte masterskiver – som vi også kalder lacquers – bliver stablet skive for skive under en hydraulisk hullemaskine, der laver det karakteristiske lille hul i midten. Alt sammen sker ved hjælp af menneskehænder, der sikrer at det hele går korrekt til, forklarer Steen Bahnsen og tilføjer med et noget nær lettelsens suk:

– Først nu er de klar til at komme i mastering-studiet.

Skiven skæres

I mastering-studiet møder masterdisken for første gang musikken.

– Masterdisken placeres på en optager, og selve det instrument, der skal skære pladen og lave de nøjagtige riller, placeres over skivens yderste kant. Og så kan man gå i gang med testskæringen, forklarer Steen Bahnsen og fortsætter:

– Der er et mikroskop monteret over nålen, så ingeniøren kan følge med i, at rillerne skæres helt nøjagtigt. Her kan der korrigeres for eventuelle unøjagtigheder, og så er man klar til den endelige optagelse, forklarer han.

Når skiven skæres, sker det ad én omgang. Maskinen skærer, og musikken overføres som én lang, sammenhængende rille og med de planlagte pauser indlagt.

Det klarer computeren vel fint selv?

– Det er godt nok en computer, der monitorerer skæringen og automatisk tilretter afstanden mellem rillerne, hvis det er nødvendigt, men der er faktisk nok at se til for medarbejderen i skæringsprocessen. Det giver næsten sig selv, at fejl kan være katastrofale i produktioner af denne slags – et stringent og rent studio er en betingelse. Så der er brug for medarbejdere, der kan fokusere deres opmærksomhed og besidder evnen til og forståelsen for, at de maskiner der skal gøre det nødvendige, nu også gør det, forklarer han.

Der er intet overladt til tilfældighederne eller maskinernes monotoni.

– Dét elsker jeg – at mennesket er uundværligt. At mennesket styrer teknikken og ikke omvendt!

32 centimer forgyldt sølv

Masterdisken, der nu har været under nålen og fået indgraveret både musik og et unikt serienummer, er for fintfølende til at blive afspillet, forklarer Steen Bahnsen.

– Den sorte lak er ganske enkelt for skrøbelig, så masteren fungerer kun som en støbeform for den færdige vinyl, forklarer han og fortsætter:

– Støbeformen bliver vasket grundigt med vand og sæbe, og så sprayes den med en flydende sølv- og tinkloridvæske. Tinkloriden sørger for, at sølvet fæstner sig til lakken. Nu er den ene side af disken dækket med sølv. Den sænkes derefter ned i en tank med en væske, hvori der er tilsat elektrisk ladet nikkel. Når den kommer op fra tanken, er der dannet en metalskive oven på lakskiven, der uden problemer kan vristes fri af den originale støbeform, fortæller Steen Bahnsen.

Der udstanses et hul præcist i midten, og disken skæres nøjagtigt til en diameter på 32 cm. Det er først med denne sølvskinnende skive, den såkaldte stamper, at man har den metalskive, der skal til for at presse selve vinylen.

Pladerne presses

Hvordan bliver den til den sorte vinyl, som vi kender fra butikkerne?

– Det gør den ved, at man tager en masse sorte piller af polyvinyl-klorid og omdanner dem til små sorte biscuits eller flade, rundstykkelignende kugler. På hver side af denne vinylbiscuit placeres en label, og hele herligheden bliver derefter ført ind i pressemaskinen. Her presser to stampere – én på hver sin side af kagen og med et 100 tons tungt pres ved cirka 190 grader celcius – den sorte vinylmasse ud, og der støbes en rund skive med de helt rette riller og den rette gramvægt, forklarer Steen Bahnsen og fortsætter:

– Den nypressede plade med labels på begge sider og musik i rillerne bliver kølet ned og sendes videre til klippemaskinen, hvor kanterne klippes af, og vinylen opnår sin smukke, skarpe finish, som vi kender den fra butikkerne eller fra vores pladesamling derhjemme.

– Og så tager det kun cirka 28 sekunder; selve processen med pres og renskæring, lyder det fra en begejstret direktør og vinylentusiast.

Til trods for at det går hurtigt, er der lagt både energi og omsorg i udarbejdelsen af hver enkelt skive.

– Noget af det, der gør vinylen speciel, er selve det nærvær, den omsorg og den sanselighed, der omgiver vinylen fra start til slut – fra fabrikant til forbruger, lyder det fra Steen Bahnsen, der næsten er kommet i mål med sin gennemgang.

Et mekka for idemagere

Men det stopper alligevel ikke her. Før den færdigpressede vinyl kan forlade fabrikken, skal den pakkes i det specialdesignede og meget ofte meget smukke omslag. Og det store firkantede format er ifølge Steen Bahnsen et mekka for kunstneriske idemagere.

– Mange omslag er jo i tidens løb gået hen og blevet rene klassikere, som bliver brugt som ethvert andet kunstværk til at dekorere rum, forklarer han og tilføjer:

– En vinylplades visuelle udtryk er ofte afgørende for, hvordan vi knytter os til musikken. Nogle omslag er så fint og sigende designet, at vi nærmest bare skal se omslaget for at høre musikken – og vice versa. Som mennesker drives vi af flere aspekter – kombinationen af det sete og det hørte beriger vores indtryk.

Og måske er det netop dette, der har fået folk til igen at vælge den veldrejede vinyl. I 2013 steg vinylsalget med hele 26,6 procent sammenlignet med 2012.

Læs artikel: Vækst og vinyl i dansk musik

Den kræver tid, opmærksomhed og en ekstra indsats. Men når den først ligger dér på pladespilleren og drejer, så er den alle anstrengelserne værd.

Kan man sige, at vinylen er de fysiske mediers diva?

Om du vil, jo. Forudsat at divaen er ægte og ikke en svag efterligning, afslutter Steen Bahnsen med et smil.

vinyler_stak_lille

Artiklen er den anden i rækken af i alt tre artikler om vinylens revival. Læs med i næste måned, hvor vi tager temperaturen på branchen: er vinylen hot eller not?

FacebookTwitterGoogle+Google GmailPrintShare