Blankbånd

Gramex udbetaler hvert år såkaldte blankbåndsvederlag til de udøvende kunstnere på vegne af Fællesrådet for Udøvende Kunstnere.

Det er en økonomisk kompensation til rettighedshaverne for den lovlige private kopiering af udgivelser, der foregår. Vederlaget er en del af prisen, når man køber uindspillede (”blanke”) lydmedier som cd-rom’er, kassettebånd, usb-stik osv.

Pengene bliver fordelt ud fra den formodede aktuelle kopiering på baggrund af IFPI’s officielle salgstal på top 100 album-hitlisten. Medvirker du på en udgivelse, der er blandt de 100 mest solgte, får du altså en blankbånds-udbetaling fra os året efter. Jo større salgstal, desto større udbetaling.

Vi udbetaler for blankbånd i efteråret på baggrund af salgstallene fra IFPI året før.

Udbetalingen bliver indberettet til Skat som B-indkomst fra Fællesrådet.

Læs mere om udbetalinger