Musik i udlandet

For at gøre det nemt har Gramex indgået aftaler med søsterorganisationer i en række lande. Aftalerne skal sikre betaling på tværs af grænserne, når din musik bliver spillet i udlandet. Hvis en udgivelse, du medvirker på, bliver afspillet i radio eller tv i et land, som vi har en aftale med, går afregningen via det pågældende lands søsterorganisation til Gramex.

Bemærk: Hvis du medvirker på udenlandske udgivelser, får vi ikke automatisk oplyst din medvirken fra pladeselskabet. Du skal derfor selv holde øje med, at alle dine relevante udgivelser er registreret hos os, og holde os orienteret om nye udgivelser.

Selv om udgivelsen ikke bliver spillet i danske medier, kan vi alligevel indhente betaling til dig fra udlandet. Det kræver bare, at vi får dokumenteret og registreret din medvirken. Dokumentation kan f.eks. være, at du er nævnt i coveret, i officielle diskografier eller i kontrakter for udgivelsen.

Hvis musik, du medvirker på, bliver spillet i i et land, som vi ikke har aftaler med, kan det være en god idé, hvis du melder dig direkte ind i det pågældende lands søsterorganisation.

Da forhold og betingelser varierer meget fra land til land, er du altid velkommen til at kontakte os for individuel rådgivning.

Oversigt over internationale aftaler
Internationalt samarbejde

Kontakt
Medlemsservice & repertoire
Tlf. 33 85 32 00
E-mail: medlem@gramex.dk