Udbetaling: retransmission

I dag udbetaler vi penge for såkaldt retransmission af musik i radio/tv til pladeselskaber og producenter, der ikke er medlem af musikselskabernes brancheorganisation IFPI.

Retransmission er kort fortalt det, der sker, når radio- og tv-signaler modtages og viderefordeles i fællesantenneanlæg mv.

Pengene, vi udbetaler i dag, er opkrævet af Copydan Verdens TV i perioden 2011-2016. De er fordelt på baggrund af pladeselskabets spilletider i 2015-16.

På udbetalingsopgørelsen vil udbetalingen fremgå som ”Retransmission”. Beløbet kan ikke specificeres yderligere.

NB: Udbetalingen i dag er ikke årets store udbetaling for afspilninger i 2017. De penge får medlemmerne som altid først udbetalt i juni lige omkring sankthans.

Har du fået noget?

Har du fået penge i denne omgang? Tjek din indbakke, Dit Gramex eller din bankkonto.

Husk at logge dig ind på Dit Gramex med dit Gramex-nummer som pladeselskab og ikke som kunstner.

Vær opmærksom på, at der kan gå to dage, før du har pengene på kontoen. Det afhænger af, hvilken bank du har.

Log på Dit Gramex

Glemt dit medlems-nummer?
Glemt din adgangskode?

SPØRGSMÅL?

Har du spørgsmål til dagens udbetaling? Kig forbi Gammel Kongevej eller kontakt Lars eller Peter, der sidder med label-rettigheder i vores medlemsafdeling:

Peter Zeuthen pz@gramex.dk / 33 85 32 07
Lars Riis Korsholm lko@gramex.dk / 33 85 32 16

(15.05.18)

FacebookTwitterGoogle+Google GmailPrintShare