Udbetaling af Performex

Over 6 millioner er nu på vej til mere end 2.200 musikere og sangere med airplay.

I dag er det penge, Gramex udbetaler på vegne af organisationen Performex for retransmission af fonogrammer – altså udgivet musik – i radioen.

Retransmission er det, der finder sted, når radio- og tv-signaler modtages og viderefordeles i fx fælles-antenneanlæg. Gramex udbetaler Performex-penge for retransmission i radio, mens Performex selv varetager udbetaling for retransmission i tv. Har du optrådt i tv som musiker eller artist, skal du selv indberette det til Performex.

Hos Gramex bliver Performex-midlerne fordelt efter vores almindelige fordelingsprincipper og altså efter airplay. Som artist eller musiker skal man som sædvanligt bare sikre sig, at de udgivelser, man medvirker på, er anmeldt til os.

Hvad udbetaler vi for? | Anmeld en udgivelse selv

FÅR DU NOGET I DAG?

Tjek din indbakke (eller dit spam-filter). Vi har sendt dig en mail, hvis vi har udbetalt til dig – medmindre du tidligere har klikket afmeld mails fra os.

I så fald kan du selv logge på Dit Gramex og tjekke, om du får noget og hvor meget. Har du, din manager eller revisor brug for en opgørelse over udbetalingen, finder du også den inde på Dit Gramex.

Hvis du har konto i Danske Bank, går pengene typisk ind i løbet af dagen. Har du en anden bank, kan der godt gå to bank-dage, før du har pengene på kontoen.

Afspilninger i dansk radio/tv i 2018 får du som sædvanlig først Gramex-penge for til juni, når året er talt op.

Log på Dit Gramex

Glemt dit medlemsnummer? | Glemt din adgangskode?

SPØRGSMÅL?

Har du spørgsmål til din udbetaling – eller mangel på samme – kan du altid kontakte os. Kig forbi vores kontor på Vesterbro, skriv en mail eller giv os et ring.

Kontakt os

Læs mere om Performex | Læs mere om Gramex

(13.11.18)

FacebookTwitterGoogle+Google GmailPrintShare