Systematisk og musikglad studerende søges

Vil du med på holdet? Gramex søger i øjeblikket en studentermedhjælper, som kan hjælpe os med identifikation og registrering af musikrettigheder 10-15 timer om ugen. 

I Gramex arbejder vi for at sikre musikere, sangere og pladeselskaber en fair betaling for offentlig brug af deres indspillede musik. Vil du være med til at hjælpe musikken frem, og har du blik for detaljer? Så er du måske vores nye kollega.

Arbejdsopgaver

Som studentermedhjælper bliver du en del af vores Medlemsservice & Repertoire-team. Du kommer primært til at arbejde med at identificere musik, der er afspillet i radio og tv, og registrere de rettighedshavere, der er tilknyttet udgivelserne. Arbejdet foregår blandt andet i vores egne og eksterne databaser og Excel.

Om dig

Du læser måske informationsvidenskab og kulturformidling, musikvidenskab, går på konservatoriet eller laver noget helt fjerde, der kan kombineres med et studiejob. Uanset din formelle baggrund lægger vi vægt på, at du:

  • er systematisk, struktureret og grundig i din arbejdsform
  • trives med deadlines, research-opgaver, katalogisering og dataverificering
  • er samarbejdsorienteret
  • er rutineret IT-bruger med godt kendskab til Office-pakken
  • taler og skriver engelsk på højt niveau
  • har viden om og interesse for musik

Vi tilbyder

Et godt og relevant studiejob på 10-15 timer om ugen fordelt på 2-3 hverdage. Vi er fleksible omkring fordelingen af timer. Oplæring, sparring og videndeling med et team af 10 søde musiknørdede kolleger. Fri og uformel omgangstone. God frokostordning. Central location.

Søg stillingen

Send en ansøgning og dit CV til teamleder Kikki T. Mortensen på ktm@gramex.dk senest onsdag den 20. september 2017.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Kikki først på telefon 33 85 32 30.

I Gramex ser vi diversitet som en stor styrke og opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset køn, alder, religion, etnisk baggrund og musiksmag.

Gramex er en nonprofit musikorganisation. Vi beskæftiger 27 medarbejdere og har kontor over for Planetariet på Vesterbro i København. 

Læs mere om Gramex

(29.08.17)

FacebookTwitterGoogle+Google GmailPrintShare