Streaming is all around

streaming_radio_lille

Af Timo Jeppe Møllenberg, praktikant i Gramex

Musiktjenester vælter i disse tider frem på det globale marked. Det gør det vanskeligt for forbrugeren at holde styr på hvilke tjenester, der eksisterer – og hvilke tjenester, der passer til den enkeltes behov. Det er også en udfordring for Gramex at finde frem til, hvilke tjenester der skal betale vederlag til Gramex og ikke mindst at finde frem til en aftalepart, hvis en vederlagspligt er fastslået. Gramex har derfor gået musiktjenesterne efter i sømmene for at give jer et indblik i, hvad der rører sig ude i strømmen.

Set i et historisk perspektiv er musiktjenester ikke kun et produkt af den teknologiske udvikling, som musikmediet har været igennem siden LP’ens æra. De er også et produkt af den forbrugerkultur, der sideløbende har fulgt med, og som muligvis også har været med til at præge udviklingen. Det kommer nok næppe som nogen overraskelse for folk, at lydkvaliteten på de forskellige musikmedier siden LP’en er gået støt ned af bakke – i takt med at tilgængeligheden og navigationen af mediet er blevet mere overskuelig.

Efter digitaliseringen af musikmediet – med cd’en som et slags overgangsmedie fra den fysiske til den digitale verden, og efterfølgende med mp3 filer og peer-to-peer netværkenes frembrud, samt digitale online forhandlere som iTunes Store og Amazon MP3 – blev forbrugeren introduceret til det faktum, at musikmediet var et medie, som kunne anskaffes meget hurtigt og meget enkelt via nettet. Denne tendens kan være en af forklaringerne på, at kvantitet med tiden er blevet vægtet højere end kvalitet – i hvert fald når det gælder lydkvalitet.

Det afspejler sig i forbrugerkulturen i dag, og herunder også i størstedelen af musiktjenesternes forretningsstrategi og profil. De musiktjenester, der i stigende antal dukker op både herhjemme og i udlandet, konkurrer udover på størrelsen af deres musikkatalog, først og fremmest om tilgængeligheden og navigationen, selvom højkvalitets musikfiler som FLAC, er begyndt at spøge i kulissen.

Fremkomsten og popularitet af de mange musiktjenester kan således ses som et tegn på, at musikforbrugerne de sidste mange år, har været tilbøjelige til at vælge det nemmeste frem for det bedste. Firmaerne og udviklerne, er derfor blevet fokuseret på netop at gøre deres produkter tilgængelige og nemme at navigere rundt i. Forbrugerne er i løbet af de seneste år begyndt at omfavne diverse musiktjenester som en ny måde både at opfatte og bruge musik på, hvilket også afspejler sig i antallet af musiktjenester, der i disse dage i den grad er voksende.

Herhjemme har vi især stiftet bekendtskab med musiktjenester som Spotify og Wimp, samt diverse tjenester fra danske teleselskaber som Telmore Musik (Telmore), YouMusik (YouSee) og TDC Play (TDC). I mellemtiden er flere kommet til, bl.a. i form af udenlandske tjenester som Deezer, Rara, Music Unlimited, iTunes Radio, Rdio, Xbox Music, Aupeo, Musicovery, Earbits, Jango og Napster, samt danske musiktjenester som Bibzoom, DR Musik, DR Radio og Radio Play mfl. Fælles for disse tjenester er, at de alle er tilgængelige i Danmark, og at de alle i større eller mindre grad henvender sig til det danske marked, enten i form af at deres musikkatalog indeholder dansk repertoirer, at deres hjemmeside er på dansk, eller at tjenesten har en dansk redaktion.

Vi har listet fire typer musiktjenester op, som kan skabe et overblik over de forskellige tjenesters fokusområder:

Danske radio-musiktjenester (DR Radio, Radio Play)

  • Danske radio/On Demand musiktjenester (DR Musik)
  • Danske og udenlandske On Demand musiktjenester (Spotify, Wimp, Rdio, Bibzoom, Deezer, Rara, Music Unlimited, YouMusic, Telmore Musik, TDC Play, Xbox Music og Napster)
  • Udenlandske radio-baserede musiktjenester (iTunes Radio, Musicovery, Aupeo, Jango, Earbits)

Danske radio-musiktjenester betegner tjenester, hvor danske broadcast selskaber som eksempelvis DR og SBS har samlet alle deres egne radiokanaler på en app eller hjemmeside, som forbrugeren kan benytte gratis.

DR har derudover lavet en gratis On Demand orienteret musiktjeneste, hvor forbrugeren har adgang til den musik, der er blevet spillet i de forskellige DR-programmer, når som helst, og med mulighed for at springe frem og tilbage i både programmer og tracks. Denne tjeneste-type er derfor kategoriseret under Danske radio/On Demand musiktjenester, da den overordnet har en On Demand baseret model, hvor forbrugerne selv vælger den musik, de vil høre, men hvor musikkataloget og store dele af navigationen er baseret på DR’s radio-programmer. Der er desuden adgang til afspilningsstatistikker på de forskellige tracks og oplysninger om artisterne.     

Danske og udenlandske On Demand musiktjenester, betegner en tjeneste-type som ofte kræver enten et månedligt abonnement (typisk ca. 100 kr.), et mobil- eller bredbånds abonnement hos et teleselskab med en musiktjeneste inkluderet i pakken, eller en gratis profil hos en tjeneste, som finansieres via reklamer og derved er gratis for forbrugeren. Disse typer tjenester minder indholdsmæssigt generelt meget om hinanden, hvor det ofte kun er enkelte elementer i design, opsætning, features og funktioner, der adskiller dem fra hinanden. De er alle baseret på en On Demand model, hvor forbrugeren får adgang til hele tjenestens musikkatalog, når som helst – ofte med mulighed for at gemme musikken på de digitale enheder, der er tilknyttet tjenesten.

Udenlandske radio-baserede musiktjenester, er en udenlandsk tjeneste-type, som har fokus på radiofunktionen, hvor tjenesternes forskellige stationer ofte baseres på genre, artist, kunstner, humør og kategori. Der er med andre ord ikke tale om traditionel broadcast, som er tilfældet med de føromtalte radio-musiktjenester, men i stedet en tjeneste, som kan virke mere spilleliste-orienteret – til tider med både ’pause’ og ’skip’ funktion. Flere af tjenesterne tilbyder både en gratis version med reklamer, og en Premium version uden reklamer med adgang til flere af tjenesternes funktioner og/eller bedre lydkvalitet. Betalingsmodellen på de forskellige Premium versioner varierer mellem alt fra 15 kr. om måneden til 250 kr. om året.

Udover de fire typer musiktjenester er der desuden kommet flere såkaldte musikaggregatorer til i løbet af de sidste år. En musikaggregator, er i denne sammenhæng en betegnelse for en type musiktjeneste, der samler indhold fra en tredje part på sin egen digitale platform – med andre ord en tjeneste, der linker til en masse indhold fra andre online streamingtjenester, som på den måde bliver gjort tilgængeligt på aggregatorens egen digitale platform. Det kunne eksempelvis være en musiktjeneste med en samling over forskellige radiostationer, som har til formål at gøre det nemt for forbrugeren at skifte frit mellem radiostationer og programmer via aggregatorens platform, uden at man som forbruger skal klikke sig ind på en ny hjemmeside eller app for at skifte radiostation.

Af udenlandske musikaggregatorer er tjenester som Tunein, Live365 og Radionomy blandt de mest kendte. I Danmark ser vi dem mest i skikkelsen af enten danske versioner af udenlandske tjenester som Tunein, MyTuner Radio og iTuned Radio, som samler radiokanaler fra hele verden eller i form af diverse apps med samlinger over danske radiostationer, som ikke nødvendigvis er danske, men som henvender sig til det danske marked.

For at en musiktjeneste eller en musikaggregator er relevant for Gramex og dermed for vores medlemmer, skal der vurderes, om tjenesten falder ind under offentlig fremførelse i henhold til ophavsretsloven § 68, eller eventuelt om den falder under en eller flere af de eksklusive mandater, som Gramex har indhentet fra medlemsorganisationerne. Hvis der i tjenesten er mulighed for at springe numre over, slette og tilføje numre til en spilleliste osv., kan tjenesten falde under de ikke-eksklusive mandater som Gramex har. Er der i tjenesten tale om omfattende interaktive elementer, vil den højst sandsynligt falde uden for Gramex mandat, og i stedet kategoriseres som en mere rendyrket On Demand tjeneste. On Demand modellen adskiller sig i den sammenhæng ikke fra det fysiske musikmedie eller salg af digitale musikfiler for den sags skyld, idet der i bund og grund er tale om et medie, hvor forbrugerne selv bestemmer, hvad de vil høre.

Flere af de førnævnte On Demand tjenester indeholder en radio-funktion; det er i hvert fald hvad, de selv kalder det, men i praksis minder det i de fleste tilfælde mest om en spilleliste, hvor der både er mulighed for at skifte mellem tracks, trykke pause og play. Der er dog et par af On Demand tjenesterne, samt et par af de radio-baserede tjenester, som i deres gratis reklame version kun giver forbrugeren mulighed for at skifte nummer et begrænset antal gange. On Demand elementet er således til stede i radio-funktionen, men den besidder samtidig et element, hvor forbrugerne kommer til at lytte til en musikstrøm, de ikke selv har indflydelse på.

Det er tydeligt, at det ikke kun er musikmediet, der har forandret sig i en tid, hvor musiktjenester begynder at fylde mere og mere i dagligdagen. Måden, hvorpå vi bruger musik, har i den grad også forandret sig, og måske mest bemærkelsesværdig er det, hvordan vores opfattelse af musik  har forandret sig i takt med musiktjenesterne. Selv efter den endelige digitalisering af musikmediet, har musik altid været en ’vare’ – også selvom ’varen’ var ulovlig og blev gjort gratis tilgængelig. Det var stadig noget, man havde liggende et sted – noget man følte ejerskab overfor. Sådan er det ikke med musiktjenester.

Musiktjenester er ganske vist overalt for tiden, men selve musikken er kun ’til låns’ og kan derved forsvinde når som helst. Det har skabt nye udfordringer, som både teknologien og forbrugerkulturen har ført med, og Gramex skal sammen med resten af musikbranchen forsøge at tilpasse sig tendenser og tiltag, der følger på den bedst mulige måde, indtil teknologien og musikkulturen endnu engang bevæger sig i nye retninger.

FacebookTwitterGoogle+Google GmailPrintShare