Søg støtte fra Gramex

Its time_530

Brug for et tilskud til din næste udgivelse, liveoptræden, studierejse eller lignende?

Fredag den 22. maj kl. 12 er der frist for ansøgninger til Gramex’ kollektive midler hos Dansk Artist Forbund. Du skal søge hos DAF – og du behøver ikke være medlem af hverken DAF eller Gramex.

Læs mere og søg støtte hos DAF

Hvad er Gramex-midlerne?

Gramex’ kollektive midler er penge, vi ikke har mulighed for at fordele individuelt, fordi vi ikke kan lokalisere rettighedshaverne. Det kan der være flere grunde til: Nogle kunder rapporterer ikke, hvilken musik de har spillet. Nogle udgivelser bliver aldrig anmeldt til os. Nogle kunstnere får ikke meldt sig ind i Gramex. Pengene til kunstnerne samler vi i en pulje af kollektive midler, vi kalder for Gramex-midlerne.

Støtten kan ikke søges direkte hos Gramex. Vi har overdraget det ansvar til kunstnernes egne organisationer, der i højere grad har kompetencen til at foretage en fordeling, der gavner dansk musik mest muligt.

Inden for rammerne af Gramex’ regler fastsætter organisationerne selv, hvilke musikfremmende formål man kan søge støtte til. Det kan for eksempel være til udgivelser, koncerter og kurser. På den måde er pengene fra Gramex med til at udvikle ny dansk musik.

Ansøgningsfrister til Gramex-midlerne i 2015

(12.05.15)

FacebookTwitterGoogle+Google GmailPrintShare