Sofia sigter mod stjernerne

Sofia_presse

Af Lis Raabjerg Kruse, Gramex

Hun er på listen over de kunstnere, der bliver spået en stor karriere i 2013. Selv længes hun efter en sammenhæng, der rækker langt ud over musikken og sin egen karriere. For den danske sangerinde og sangskriver Sofia Hedia har vejen til toppen ikke været smertefri – hør hvordan mødet med Søren Huss og jagten på det magiske har banet vejen for den unge sangerinde.

– Jeg tror, der er mange mennesker, der længes efter det magiske i hverdagen. Alle mennesker har en eller anden dyb længsel efter sammenhæng. Og det er måske noget af det, som rammer, når folk hører mine sange, lyder det eftertænksomt fra den 29-årige sangerinde, Sofia Hedia.

Siden efteråret 2011 er hun blevet signet hos White Horse Music og A:larm Music, har udgivet den anmelderroste EP ”Hudløs”, som røg direkte ind på 2. pladsen på den danske Itunes-liste, spillet opvarmningsturné for Søren Huss og er godt i gang med sit fuldlængde debutalbum. Men for bare to år siden så tingene noget anderledes ud; der var hun klar til at lægge musikken helt på hylden.

Set udefra lignede det, at tingene kørte på skinner. Sofia Hedia var i gang med at afslutte sin uddannelse på musikkonservatoriet, hun havde indspillet en hel plade, som lå klar til udgivelse, og hun var aktiv i flere bands. Men alligevel var der noget, som ikke var, som det skulle være.

– Min mand havde haft en svær depression, jeg var blevet mor, skulle gøre min uddannelse færdig og samtidig få det til at løbe rundt økonomisk – jeg havde været ude at spille rigtig meget, og jeg havde taget noget arbejde på en café. Så en aften, da jeg var ude på et spillejob, fik jeg et angstanfald. Det havde været sådan løbende op til, hvor jeg kunne mærke, at mine ressourcer var ved at løbe tør, og jeg gik bare rundt med en klump i halsen meget af tiden. Efter det job blev jeg sygemeldt og var det i et halvt år, fortæller sangerinden.

Hun nåede lige nøjagtig at spille sin afsluttende eksamenskoncert på konservatoriet, inden hun trak stikket ud, og den koncert skulle vise sig at blive afgørende. I censorpanelet sad nemlig pianisten Christoffer Møller, som blandt andet spiller med Søren Huss, og han blev ramt lige i hjertekulen.

– Christoffer sagde, at jeg skulle mødes med Søren Huss, fordi han syntes, at der var et eller andet særligt; han syntes, at jeg kunne noget af det, Søren kunne, og han tænkte, at vi kunne få noget ud af at mødes, fortæller hun.

Men der kom en sygemelding i vejen, hvor det sidste, hun orkede, var at tænke på karriereplanlægning og netværk.

– Når der er sådan nogle kriser, så bliver man tvunget til at tage stilling: Hvorfor er jeg kommet hertil, hvad er der sket, hvad er det jeg vil? Det var enormt svært for mig, fordi jeg altid har været vant til at præstere; min identitet har været utrolig meget dét, jeg gør. Så det var vildt hårdt for mig at stå og slet ikke lave noget; jeg kom på kontanthjælp. Hvem, er jeg så? Lyder det fra Sofia Hedia, der lader spørgsmålet klinge ud i rummet, som om hun stadig leder efter et svar.

I mellemtiden havde Christoffer Møller allerede sat et møde op mellem Søren Huss og Sofia, der trodsede præstationsangsten og tog af sted til Nyborg.

– Jeg var vildt nervøs, men Søren er en helt vildt rolig mand; helt nede på jorden. Og vi snakkede godt sammen. Så det var egentlig bare helt vildt hyggeligt og fedt at sidde over for en kapacitet, der gad at lytte på en, forklarer hun.

Sofia Hedia havde på dette tidspunkt udelukkende skrevet sange på engelsk, men mødet med den tidligere Saybia-forsanger tog hende og musikken i en ny retning.

– Efter jeg var blevet sygemeldt, var jeg begyndt at skrive nogle nye sange og sidde derhjemme og optage selv. Søren havde hørt det gamle, og så hørte han et nummer, som jeg bare havde optaget hjemme i soveværelset – og så sagde han, det dér, det er spændende. Så foreslog han, at jeg måske skulle prøve på dansk. Og så sad vi hjemme i hans stue ved hans flygel med det nummer og prøvede at oversætte det, forklarer sangerinden, der tydeligvis havde gjort indtryk på den garvede sangskriver.

– Han har siden hen sagt, at dét, der ramte ham, var mit nærvær i musikken, forklarer hun.

Derfra gik det stærkt. Mødet med Søren Huss havde givet den unge sangerinde fornyet energi og en tro på sig selv.

– Efter det væltede sangene ligesom bare ud af mig. Det betyder noget, at der er en kapacitet, som tror på det og siger, at der er et eller andet her; det giver en drivkraft. Og så havde jeg jo masser af tid, fordi jeg ikke spænede rundt og spillede alt muligt andet, lyder det grinende fra Sofia Hedia, der i dag har fået en ny kollega og sparringspartner i Søren Huss og senest har været med som opvarmning på hans Danmarksturné.

Dét at skifte til dansk har været med til at sætte skub i tingene.

– Det gav en følelse af frihed. For jeg kan jo sproget, jeg kan nuancerne, og jeg begyndte at lytte meget mere til andre dansksprogede sangskrivere og begyndte at læse mere – blandt andet læste jeg nogle gamle digte, som jeg var inspireret af. Det kommer længere ud på en måde – det bliver tættere på, når det er dansk. Det er jo det, vi taler sammen, forklarer hun og tilføjer:

– Engelsk lyder så lækkert, og det kan blive så magisk; det er så også faren ved dansk nogle gange, at det kan blive så fladt.

Og særligt for Sofia Hedia er det vigtigt, at teksterne ikke mister sin magi; hun er nemlig konstant på jagt efter det åndelige lag.

– Jeg er et troende menneske, så jeg leder efter magien; den der balance mellem at det bliver helt nede på jorden, nærværende og tæt på og så på samme tid har det der lag, som er det mere åndelige. Dét leder jeg efter, forklarer sangerinden, der har brugt sin nedtur til at få en styrke, men også en smerte frem i sin musik.

– Jeg kom ned nogle steder, hvor der var rigtig mørkt; jeg tror på Gud, så jeg oplevede Gud i det. En eller anden ledelse, som sagde, det er rigtig nok, der er noget guld at tage med derfra, hvor det er mørkt. Jeg har helt klart følt noget ledelse; jeg skulle derned. Det er som om, at den der dybe smerte rummer en eller anden større skønhed, og jeg tror, at det var noget af det, som jeg var nede at have fat i og havde brug for og lyst til at formidle, forklarer hun.

Der er flere, der har fået øjnene op for Sofia Hedia og den magi, der ligger i hendes sange. Og det kan hurtigt sætte gang i forventningspresset. Hun er stolt over at være med på listen over de kunstnere, der spås en stor fremtid, men på samme tid er hun påpasselig med at lade sig rive med.

– Jeg kunne mærke den der opmærksomhed udefra og de der udefrakommende forventninger; det er der jo sindssygt meget fedt i. Jeg har nogle samarbejdspartnere både White Horse Music og A:larm Music, som hjælper og har nogle forventninger. Det er blevet et team på en eller anden måde nu, nu er det ikke bare mig selv mere. Og jeg kunne mærke lige der i starten af januar, at der blev jeg ramt af at komme til at tænke for meget på, hvad andre forventer af mig.

Mens hun kæmper med at holde fast i sig selv, er hun ikke bange for at drømme om fremtiden.

– Først og fremmeste er mit drive at gøre mig rigtig meget umage med at lave noget godt musik og skrive nogle sange, som er vigtige.
Og så ønsker jeg at lave en plade, som jeg kan være stolt af, og som betyder noget. Alt det der rundt om, hvad der kommer til at ske, hvor meget opmærksomhed jeg får, det kan jeg jo kun håbe. Jeg vil jo rigtig gerne, at det var det eneste, jeg lavede. At jeg kunne lave mine sange, spille koncerter og udgive plader.

Først ramte hun censorpanelet lige i hjertekulen, så rev hun benene væk under Søren Huss, og nu er turen kommet til de danske musikelskere – den danske sangerinde har tænkt sig at fortsætte sin sang mod stjernerne.

FacebookTwitterGoogle+Google GmailPrintShare