Smid julefedtet med musik

løb med musik_lille

Af Lis Raabjerg Kruse, Gramex

Er bukserne begyndt at stramme lidt ekstra i december? Så er det på med løbeskoene. Men det er ikke det eneste, du skal huske. Et par hørebøffer har nemlig vist sig at være en god idé, hvis du vil smide de ekstra julekilo. Træner du til musik, kan du ifølge forskning yde mere – så det er bare med at komme i swing.

– Det er ikke sådan, at man kommer i bedre kondi af at høre musik. Man har stadig sin egen form, fastslår ph.d.-studerende Niels Chr. Hansen, der er tilknyttet forskningscenteret Music in the Brain i Aarhus.

Til gengæld kan musikken få dig til at yde mere, forklarer han – og dét kan få dig til at tage en ekstra runde på løbebanen.

– Det er svært at sige nogle absolutte tal for, hvor meget mere man kan yde ved at træne til musik. Men der er en undersøgelse, der viser, at musikken giver dig 10 procent reduceret fornemmelse af anstrengelse. Igen vil der være en masse personlige faktorer og faktorer omkring situationen, man er i, der spiller ind, forklarer Niels Chr. Hansen og fortsætter:

– Man ved, at der er en effekt af musik i nogle sammenhænge – men man ved ikke altid hvorfor. Man tror dog, at det er et sammenspil af forskellige mekanismer.

Hvad er det for nogen mekanismer?

– Man deler det tit op i de ergogeniske effekter, som er dét, at man faktisk kan præstere mere arbejde. Og de psykologiske effekter; det her med, at ens humør måske bliver bedre, og at ens arousalniveau (opstemhed, red.) bliver højere. Dét i sig selv kan få én til at præstere mere, forklarer han og tilføjer:

– Så er der også de mere psykofysiske ting omkring, at oplevelsen af anstrengelse og oplevelsen af træthed kan blive mindre. Og det kan jo betyde, at man fortsætter længere.

Det handler ifølge forskeren om at aflede opmærksomheden, så man får tankerne væk fra anstrengelsen – og andestegen.

– Nogle gange taler man om – lidt populært sagt – at man har en bestemt sensorisk båndbredde. Alle ens sanseindtryk kommer ind ad ens bredbåndsforbindelse til verden. Og den bredbåndsforbindelse har en bestemt båndbredde. Det vil sige, at hvis du tilfører musik, samtidig med at du træner og mærker, at det er hårdt og gør ondt i musklerne – så får du mere sensorisk input – og så kan din opmærksomhed om inputtet, der gør virkelig ondt, blive mindre, forklarer han og tilføjer:

– Musikken optager altså en del af båndbredden, når vi træner. Og musik er jo en behagelig ting, så det samlede indtryk bliver mere behageligt.

I princippet kunne man lige så godt regne et regnestykke?

– Det ville sikkert også hjælpe – det kan man jo selv prøve på løbebåndet, lyder opfordringen fra Niels Chr. Hansen.

– Folk ser fx fjernsyn, når de løber på løbebånd – og det er tit fjernsyn uden lyd. Det er fordi, det virker på samme måde, hvor det tager ens opmærksomhed væk fra det, der gør ondt. Så det er ikke noget, musik har patent på – mange andre stimuli kunne gøre lignende ting, forklarer han.

Der er dog alligevel flere gode grunde til at udstyre sig med høretelefoner på sin næste løbetur. Ifølge Niels Chr. Hansen er der særligt to forhold, som gør musikken ideel til træning.

– Musik er for det første rigtig god til at røre ved vores følelser. Den gør os i godt humør og giver os en fornemmelse af overskud. Det er ikke sikkert, at man, hvis man ser Nyhederne på fjernsynet, får den samme effekt – det er i hvert fald sværere at skabe med andre stimuli, forklarer han og fortsætter:

– For det andet har meget af den musik, som vi lytter til, et stabilt tempo. Det vil Nyhederne heller ikke have. Bare dét, at musikken har et periodisk forløb – noget som gentager sig igen og igen – det kan måske sætte gang i nogle interne oscillatorer (neurale svingninger, red.), som vi har i hjernen. Der kan godt være en forbindelse dér, men det er ikke noget, man ved så forfærdeligt meget om.

Men ved man, hvordan det påvirker træningen?

– Vi kan have en tendens til, når vi dyrker sport, at synkronisere vores bevægelser med musikken – hvis den vel at mærke har et stabilt tempo. På den måde opstår der en synkronisering mellem de sanseindtryk, vi får ind – det sensoriske – og de bevægelsesmønstre, vi laver – det motoriske. Og det gør os bedre, fordi vi får nogle mere præcise forudsigelser omkring, hvad der sker, og rent psykologisk slapper vi bedre af, forklarer Niels Chr. Hansen.

Det betyder imidlertid ikke, at alle nødvendigvis skal gå efter en stabil rytme, når de sammensætter playlisten til det næste træningspas. Effekten af musikken afhænger nemlig i lige så høj grad af ens personlige præferencer, mener forskeren.

– Man kan med fordel vælge noget musik, som, man ved, er rigtig god til at gøre én i godt humør eller opstemt, forklarer han.

Selv lytter han til klassisk musik, når han løbetræner.

– Her er der ikke altid et stabilt tempo.  Så for mig er det ikke så meget den mekanisme, jeg gør brug af – men mere dét, at musikken kan få mig til at tænke på nogle andre ting, forklarer han og refererer til undersøgelser, der viser, at den største virkning af musik under træning opnås, når man selv har fået lov til at vælge.

– Der har været nogle interessante eksperimenter, hvor man har koblet musik til det fitnessudstyr, som folk bruger. Man har givet dem mulighed for selv at justere tempoet, når de bevæger sig – det er også dét, man kalder musikalsk agency; at man selv er årsag til den lyd, der kommer. Og det har altså ført til, at de har følt lavere grad af anstrengelse, forklarer forskeren og påpeger, at der stadig mangler en lydopfindelse, der gør det muligt for den almindelige motionist at justere tempoet i musikken efter træningsintensitet.

– Ifølge eksperimentet skal man, for at føle mindre anstrengelse, når man træner, i fremtiden investere i et adaptivt system, hvor man kan variere tempoet alt efter, hvordan man bevæger sig – hvis man sætter tempoet ned, så bliver musikken også langsommere, forklarer han.

Det er bare med at gribe idéen og komme i gang. Hvad enten det gælder at opfinde et nyt adaptivt system eller smide det ekstra julefedt.

Og musikken kan betale sig, fastslår forskeren.

– Man har vist, at de her effekter af musik er stærkest for ikke-trænede og ikke-professionelle. Det afhænger af intensitetsniveauet for den fysiske udfoldelse man laver. Musik virker bedst på moderate niveauer af anstrengelse, forklarer Niels Chr. Hansen.

Hvordan kan det være?

– Hvis man anstrenger sig rigtig meget og når over den her anaerobe tærskel, hvor man har brug for mere energi end den ilt, man har fra blodet – dér, hvor man begynder at få mælkesyre i musklerne – så hjælper musik ikke. Det er igen et eksempel på, at de psykologiske effekter af musikken er dominerende, forklarer han.

Til den almindelige motionsløber, der elsker træning og julegodter, er meldingen klar: På med løbeskoene, skru op for musikken og husk:

– Det er ikke nogen mirakelkur. Det kræver, at du letter dig fra sofaen og ikke bare trykker play på anlægget, afslutter Niels Chr. Hansen.

FacebookTwitterGoogle+Google GmailPrintShare