Shy shy shy – fra første fløjt

Shy shy shy_presse_lille_tekst

Af Lis Raabjerg Kruse, Gramex

Han er genert, hun er gambler. Han kobler ud, hun speeder op. Sammen er de Shy shy shy og har fundet den formel, som de håber, kan få danskerne til at fløjte med på deres musik. De har kun én single på cv’et, til gengæld er de loaded med drømme og planer. Men hvordan griber man det an, når man står med én fod i øvelokalet og en anden på vej? Gramex er med på sidelinjen, når Shy shy shy i den kommende tid entrerer musikscenen og forsøger at få styr på alt fra koblingspunkt til fremtidsplaner.

– Man går ned ad Strøget og hører, at der er én, der fløjter ens sang; man vender sig om og kigger, og man kender ikke personen.

Astrid Cordes slår en latter op efter at have levet sig så meget ind i drømmen, at hun knap nok kan finde sig selv. En drøm, der, hvis det står til sangerinden, venter lige om hjørnet.

– Jeg regner helt sikkert med, at det kommer til at ske, men det kan godt være, at der lige går lidt tid.

Sammen med Simon Kjeldgaard står hun bag Shy shy shy. Et nyt, dansk band, der er så friskt, at bandnavnet stadig smitter af. Deres første single er lige akkurat kommet ud: ”Do Not Ask”. Og det er netop, hvad de har tænkt sig; at lade være med at spørge – og i stedet kaste sig ud i drømmene.

– Jeg tror i virkeligheden altid, at Simon og jeg har været lidt langsomme i vores proces. Fra vi mødte hinanden, til vi blev venner; fra vi blev venner, til vi begyndte at spille sammen, og fra vi begyndte at spille sammen, til vi blev et band, forklarer Astrid Cordes, der fortsætter:

– Men da vi så fandt ud af, at vi skulle være et band, besluttede vi os for: Nu skal der ikke gå så lang tid mere.

Hun kigger afventende over på sin makker – som om hun lige skal sikre sig, at de stadig er enige om den beslutning. Han nikker. Hun fortsætter:

– Jeg er løbet ind i det tidligere med bands; man skriver 10 sange, så indspiller man dem; så skal de mixes, så skal de mastereres – og så sender man det ud og shopper til pladeselskaberne, og så venter man på, at de svarer. Og lige pludselig står man – når pladen endelig er færdig – med en følelse af, at det hørte sig til i en tid, som er forbi.

Simon nikker anerkendende.

– Den er der nu! Lyder det ihærdigt fra Astrid Cordes, der fortsætter:

– Energien.  Den skal vi køre på – den skal vi bruge. Lige nu synes vi selv, at det er det fedeste i hele verden – så er det også nemmere at overbevise andre om, forklarer hun ihærdigt.

De har kun den ene single. Men tempoet er højt. Både når Astrid Cordes snakker – og når musikken spiller.

– Vi vil gerne prøve at ramme et lidt hurtigere – et lidt friskere udtryk – end vi har gjort tidligere. Det har faktisk været lidt et dogme for os. Det skal fandeme gå hurtigt! Lyder det fra sangerinden med slet skjult ironi.

– Vi har også numre, der er mere stille, tilføjer Simon.

– Det var måske også mest i starten, at vi var meget fokuserede på det. Nu laver du et trommeloop, som går i 180 BPM, og så skal vi skrive en sang til det. Kom så! Lyder det nærmest kommanderende fra Astrid.

Hun snakker. Han nikker. Kommunikationen foregår på et plan, som er umulig at opfange med det blotte øje. Men man mærker det tydeligt. De lytter. Til hinanden og til musikken.

– Resultatet er blevet legende og lidt naiv, kan man vel godt kalde det; der er en lethed over vores musik, lyder det eftertænksomt fra Simon Kjeldgaard.
Han er oprindeligt uddannet guitarist, men er i Shy shy shy sprunget ud som forsanger.

– Vores musik har også en coolness eller en kølig distance. Det, tror jeg, har noget at gøre med, at vi er to vokaler, der ligger oven på hinanden ­– i hvert fald på det, vi har lavet indtil videre. Man får aldrig fornemmelsen af, at der sidder én og hvisker dig ind i øret.

Har denne distance noget med bandnavnet at gøre – er I generte?

– Simon er ret genert, ryger det ud af Astrid.

Er du enig i det?

– Jo, jo – det har da en eller anden sandhed i sig, svarer Simon, der alligevel føler trang til at uddybe:

– Altså både og. Det er lidt noget andet, når jeg står på en scene. Så genert er jeg altså heller ikke. Men det har jeg helt klart været, siger han og kigger lidt bebrejdende over på barndomsveninden.

– I virkeligheden er jeg også ret genert – men på en lidt anden måde end Simon, lyder det diplomatisk fra Astrid Cordes, der fortsætter med hovedet vendt mod bandets anden halvdel:

– Du bliver lidt mere stille, og jeg snakker enormt meget. Lige som nu.

Fordelingen er tydelig. Også når det kommer til at håndtere fremtiden. Han kobler ud. Hun speeder op.

– Jeg synes for eksempel godt, at det kan være angstprovokerende, at vi har en koncert om tre uger. Der tror jeg, at Astrid er mere sådan, det gør vi bare. Der er jeg helt klart mere tøvende, forklarer Simon, der hurtigt bliver afløst af Astrid:

– Det er helt klart sådan, at hvis der er noget nyt, der byder sig, og jeg siger, hvad synes du om det, Simon – argh…det ved jeg ikke helt. Er du sikker på det? Lyder det grinende fra Astrid, der har skruet lidt ekstra op for det midtjyske:

– Så skal jeg altid sige, kom nu Simon, vi gør det, vi gør det! Og nogle gange er det superfedt, fordi så gør vi nogle ting, som vi ellers aldrig ville have gjort, og andre gange er det rigtig godt, at Simon siger, ej Astrid, klap lige hesten. Vi kan ikke spille en koncert om en uge. Stop! Det kan ikke lade sig gøre.

Er I så blevet enige om, hvad I skal gøre?

– Jeg synes, det er svært at regne ud, hvad man skal, og hvad man ikke skal, lyder det fra sangerinden, der tydeligvis har stillet sig selv og Simon det spørgsmål før.

– Der er nogle, der siger; det første I skal have, er en booker, og så skal I ud og spille, indtil I kaster op af det – og så kommer der succes. Og så er der andre, der siger; det første I skal have, er et pladeselskab, og så spytter de jeres single ud i alle deres kanaler, indtil folk brækker sig over den, og så kan I komme ud og spille – og så kommer der succes. Det er aldrig til at finde ud af, hvad man skal, og hvornår man skal. Så jeg tror ikke, at vi har sådan en forkromet plan for, hvad der skal ske, fortæller Astrid Cordes.

De har dog indtil videre planlagt så meget, at de har fået en manager.

– Vi ved rigtig meget om at lave musik, men ikke så meget om, hvad man gør bagefter – og det er her vores manager kommer ind i billedet. Han er meget klogere end os, forklarer Astrid med et smil.

– Eller han er i hvert fald rigtig god til det der med… Simon tænker sig godt om, inden han for alvor tager ordet:

– De ting, som vi i virkeligheden godt selv kan tænke os til, men som vi måske ikke lige får gjort – dem, hjælper Christian (manager red.) os med. For selvfølgelig er det en god idé, at der sker noget på vores Facebookside eller på vores Instagramprofil, og selvfølgelig er det en dårlig idé at udgive singlen midt i sommerferien, hvor alle er på festival eller på sommerferie. Men fordi vi er mest optaget af at skrive og øve, så tænker vi måske ikke lige så meget over det.

Og således kom Shy shy shys første og indtil videre eneste single på gaden i oktober.

Hvordan er det gået med den?

–Vi havde jo håbet, at den kom i rotation. Og vi tænkte faktisk, at det gør den! Fortæller Astrid Cordes og tilføjer:

– Der var mange, der havde sagt; den kommer helt sikkert i radioen. Og vi blev ved med at sige, lad os nu vente og se, hun holder en kort pause:

– De spillede den faktisk på P6 – Mikael Simpson og Carsten Holm – og de fløjtede med og alt muligt.

– Man begyndte nok selv at håbe lidt på det, tilføjer Simon, der tydeligvis allerede har rystet skuffelsen af sig.

For til trods for at det ikke blev til rotation i denne omgang, har de ikke opgivet at få singlen bredt ud.

– Vi kunne godt tænke os, at den kom med i en film eller sådan noget – for ligesom at lade den få noget liv der. Så det arbejder vi på sammen med vores manager. Det er en ret oplagt sang til synkronisering. Vi har faktisk allerede fået en masse positiv respons fra folk, som arbejder med sådan noget. Så vi går og håber på, at der lige pludselig kommer en film, en tv-serie eller en reklame, som lige har brug for sådan en fløjtesang som vores, forklarer Astrid Cordes.

Når vi mødes igen om to måneder, hvad håber I så, der er sket?

– Så har vi spillet nogle koncerter – og forhåbentlig nogle gode koncerter. Og så håber jeg, at der er kommet mere opmærksomhed omkring os. Og at vi efter de koncerter kan sætte endnu flere koncerter op og kan komme til at indspille endnu flere sange, lyder det fra den mandlige del af Shy shy shy.

– Vi vil også gerne have været i studiet om to måneder, ik? Astrid kigger spørgende på Simon.

– Jo, jo, svarer han hurtigt.

Ved I, hvad det skal være for et nummer?

– Ja! Svarer Astrid prompte.

– Det tror vi da, tilføjer Simon tøvende.

Og I tænker på den samme?

– Ja, helt klart; det gør vi, lyder det grinende fra Simon efter at have haft Astrids øjne borende i nakken.

Indtil videre hedder det ”Do Not Ask” – og det gør det noget tid endnu.

– Vi bliver ved med at arbejde på at forlænge dens liv – og gøre folk helt vanvittig trætte af den, forklarer Astrid Cordes og afslutter:

– Hvis almindelige folk en dag ville synes, at den er fed – dét, ville jeg synes, var pissefedt!

Følg Shy shy shy på Facebook

Der gik ikke engang to måneder, før Shy shy shy fik deres første single med i en tv-serie. Du kan høre ”Do Not Ask” i DRs nye julekalender, Tidsrejsen, der sendes i december. Singlen er desuden kommet i rotation på P6.

”Indtil videre er det bare planer”. Vi tager dem på ordet. Gramex følger i den kommende tid det spritnye Shy shy shy – fra første single til fremtidens små og store sejre. Lykkes det dem, at få danskerne til at fløjte med? Og hvor mange af deres planer bliver egentlig til virkelighed. Følg med.

FacebookTwitterGoogle+Google GmailPrintShare