Seebach eller Shaka?

Af Lis Raabjerg Kruse, Gramex

Mange drømmer om at skrive det hit, der bliver den næste uundgåelige og roterer i døgndrift på radiostationernes pladespillere. Det er dog ikke altid så let at forudsige hvilke hits, der bliver landeplager og hvilke, der ryger direkte ned i glemte sager. Nu viser nye tal fra Gramex, hvilke hits der hittede i 2012.

Måske genkender du sangene ”Kl. 10”, ”Someone Like You” og ”Call Me Maybe” – det er i hvert fald de tre sange, der er blevet spillet allermest i radio og på tv i 2012. Bag hittene står de tre populære sangerinder i danskernes prioriterede rækkefølge: Medina, Adele og Carly Rae Jepsen.

Medina, der sidste år lå nummer syv på listen over mest spillede sange, står altså i år bag det hit, der hittede flest steder i 2012.

Det er en liste, hvor der ikke er levnet plads til mange gengangere og goldies. Faktisk er der kun én sang, der har mere end to år på bagen. Det er Diskofils Eldorado fra 2000, der for tredje år i træk er med på listen – i år med en 10. Plads. Nummerets mange afspilninger kan i særlig grad føres tilbage til én enkelt herrer, nemlig Jørgen De Mylius, der hver lørdag eftermiddag skruer op for det kitschede diskohit i forbindelse med programmet Eldorado på P4. 

Hele seks kunstnere er debutanter på dette års Top 10, heriblandt Kelly Clarkson med ”What Doesn’t Kill You” (5), Oh Land og ”Speak Out Now” (7), Donky Boy med ”City Boy” (8) og Aura Dione med sangen ”In Love With The World” (9).

Men også Shaka Loveless har fået sit hit ”Tomgang” med på listen. Og det har bestemt ikke stået stille for den dansksyngende sanger, der med sit hit, der i modsætning til mange af de andre sange på listen først er udgivet i 2012, har løbet hurtigt for at opnå sin flotte 6. plads. Men betyder det, at Shaka har slået Seebach og sangen Millionær? Få svaret her:

 

FacebookTwitterGoogle+Google GmailPrintShare