Penge skal bruges til indhold – ikke forældet DAB-teknologi

Lytte_dåse_560

Af John R. Kristensen, adm. dir. Gramex

Hver gang en kommerciel radiostation bruger en krone på at skulle investere i en aldrende DAB-distribution, så er der en krone mindre til indholdsproduktion og dermed vores medlemmer. Det er godt indhold, der driver radioudviklingen, fordi det er det, forbrugerne efterspørger. Lidt populært kan man sige, at “Content is King”.

Så det bedste medie- og kulturpolitikerne kan gøre, når de mødes den 24. februar i Kulturudvalget, er at skabe et bæredygtigt og mangfoldigt radiomarked, der giver de bedste muligheder for at skabe noget godt, dansk indhold, der kan konkurrere på et åbent, globalt marked. Og det gør politikerne ikke ved at pålægge radiostationerne udgifter til at udbygge og vedligeholde en teknologi, der er forældet, inden den er indført. Hver krone, radioerne bruger på distribution, er en krone mindre til indhold. Det må derfor være politikernes fornemmeste opgave at fjerne en slukkedato for FM og at skabe bæredygtige radioløsninger, der peger ind i fremtiden og peger derhen, hvor forbrugerne tilgår deres musik og radio – nemlig på de 8 mio. FM-radioer og 8 mio. tablets og smartphones og dermed nettet.

Læs artikel på Mediawatch

Tænk smart – i en fart
Hvorfor købe hestevogn, når man kan købe Tesla
Træk nødbremsen på DAB

FacebookTwitterGoogle+Google GmailPrintShare