Öresundsfestival: Musik over sundet

Hvad har Kashmir, Agnes Obel, Blue Fox og Chords tilfælles? Udover at være blandt de mest populære danske og svenske musiknavne, spiller de alle på Öresundsfestivalen i Malmø til maj. Det endelige program er netop offentliggjort, og det er noget at se frem til for musikelskere i Øresundsregionen; det vrimler nemlig med kunstnere med internationalt potentiale.

10.-11. maj 2013 sætter venues og spillesteder i Malmø rammen for anden udgave af den dansk/svenske Öresundsfestival, der er spækket med musikalske lækkerier fra begge sider af sundet.

Programmet byder på blandt andet: Kashmir (DK), Agnes Obel (DK), MØ (DK), Big Fox (SE), Chords (SE) og Helt Off (SE). Iceage (DK), Fallulah (DK), Eclectic Moniker (DK), Linkoban (DK), Broke (DK) Looptroop Rockers (SE), Jazz på svenska v. Jens & Anders Johansson (SE), This is Head (SE), Babian (SE), Fastpoholmen (SE).

Festivalen vidner ikke blot om et rigt og mangefacetteret musikliv på tværs af sundet, men også om et kreativt musiksamarbejde mellem to stærke musiknationer.

Öresundsfestivalen er skabt af ledende bookere fra ni festivaler og spillesteder i Øresundsregionen, og programmet kurateres af ledende musikaktører fra regionens spillesteder og festivaler, heriblandt den danske festival Strøm og Roskilde Festival.

FacebookTwitterGoogle+Google GmailPrintShare