Hvad gør jeg, når jeg medvirker på en udenlandsk udgivelse?

Gramex får kun studielister på danske udgivelser. Vi får derfor ikke automatisk besked om det, hvis du medvirker på en udenlandsk udgivelse.

Hvis vi ikke ved, du medvirker, kan vi ikke sørge for, at du får dine penge hverken fra Danmark eller fra udlandet.

Medvirker du på udenlandske udgivelser, skal du derfor altid huske at give os besked samt dokumentation for din medvirken. Dokumentation kan fx være en kopi af coveret, hvis du er nævnt der, eller en officiel diskografi, kontrakt eller lignende.

Når vi har registreret din medvirken, kan vi også hente betaling til dig, hvis udgivelsen bliver spillet i et af de mange lande, vi har en aftale med.

Læs mere om musik i udlandet