Gramex og Koda

Gramex og Koda er to forskellige organisationer. Vi sikrer begge betaling til musikkens rettighedshavere for offentlig brug af deres musik. Men det er forskellige rettigheder, vi varetager.

Gramex varetager rettigheder på vegne af pladeselskaber og udøvende kunstnere, der medvirker på indspillet musik. Koda varetager rettigheder på vegne af komponister, tekstforfattere og musikforlag.

Har man både skrevet tekst/musik og medvirket på indspilningen, har man ret til betaling fra både Koda og Gramex, når musikken bliver spillet i radioen. Men man er ikke automatisk medlem af den ene organisation, fordi man er medlem af den anden.

Gramex og Koda samarbejder for at gøre det så nemt som muligt for kunderne at afspille musik. Som for eksempel butik eller cafe skal man kun henvende sig ét sted, hos Koda, for at indgå en samlet aftale. Så sørger vi for at fordele pengene korrekt.

Læs mere i Kodas brancheguide
Læs mere om Gramex