Musikken spillede i 2011

Der er god grund til optimisme i musikbranchen. En nyligt offentliggjort rapport fra IFPI ”Digital Music Report 2012” viser, at der for alvor er kommet gang i det digitale musiksalg.

I rapporten fremgår det blandt andet, hvordan indtægterne for det samlede, digitale musiksalg på verdensplan steg med 8 procent fra 2010 til 2011, mens antallet af brugere, der betaler for en musikservice rundede 13,4 millioner.

Derudover viser undersøgelserne, at det er lykkedes de lande, hvor regeringen målrettet har sat ind over for pirateri, at begrænse omfanget af den ulovlige fildeling.

Alt i alt tegner rapporten et billede af en branche, hvor tingene igen begynder at spille, og hvor forbrugernes interesse er større end nogensinde før – men også en branche, der har brug for opbakning til at kunne komme store udfordringer som pirateri til livs.

 

FacebookTwitterGoogle+Google GmailPrintShare