Mød vores nyeste medlem

Af Rie Toldam Knudsen, Gramex

Dea Marie Mogensen fra Århus er det nyeste medlem af Gramex.

Her svarer hun på fem hurtige spørgsmål:

1. Hvilken udgivelse har du senest medvirket på?

Jeg har senest spillet på Kirsten & Maries debutplade: Newspeak. Jeg har også spillet en del med dem live, så det var nogle af de lyde og idéer, der er opstået i øveren, vi gerne ville have med på pladen.

2. Hvad spiller du selv?

Jeg spiller percussion.

3. Hvor længe har du spillet musik?

Der har altid været musik i mit liv, men jeg begyndte for alvor at spille i gymnasiealderen. Jeg begyndte på MGK Nordvest i 2009 og er startet på Det Jyske Musikkonservatorium i Århus i 2011, hvor jeg stadig er i gang med min bachelor.

4. Hvad laver du ved siden af?

Spiller musik! Studerer musik, skriver musik, underviser i musik og spiller musik. Og jeg er vild med det!

5. Kendte du til Gramex, inden du blev medlem?

Nej, jeg har først stiftet bekendskab med Gramex i forbindelse med indspilningen af ovennævnte plade.

Nyt medlem?

Er du selv nyt medlem af Gramex? Så kan du læse mere her:

 

 

FacebookTwitterGoogle+Google GmailPrintShare