Mød os på SPOT

festival_570

Glem alt om sne! SPOT Festival og DMI lover høj sol over Århus i weekenden.

Som altid er Gramex med på branchefestivalen, der i disse dage sætter musik til smilets by.

Er du en af dem, der har svært ved at vælge, har SPOT ikke gjort det nemmere for dig i år: Udover de godt 150 koncerter og masser af højaktuelle brancheseminarer frister festivalen som noget nyt også med et filmprogram med over 60 filmvisninger.

Lars Korsholm og Marie Windfeldt Grønkjær fra Gramex’ medlemsafdeling glæder sig til at møde medlemmer og kolleger i branchen og har blandt andet sat en fed ring om lørdagens seminar om økonomien bag streaming. Og selvfølgelig en masse musik.

Lars, der i Gramex sidder med pladeselskabernes rettigheder, ser først og fremmest frem til at høre danske Lovespeed og Of the Wand and the Moon.

Marie er international koordinator i Gramex og glæder sig mest til at høre det danske metalband Black Book Lodge i morgen.

Mød dem ved scenekanten, til seminarerne, i teltene.

God SPOT til alle!

SPOT Festival 2014

Spot_580

FacebookTwitterGoogle+Google GmailPrintShare