Mød Gramex på Spot

Når den anerkendte branchefestival, Spot, løber af stablen den 4.-5. maj i Aarhus, bliver det med to garvede deltagere ved scenekanten. Igen i år drager Gramex-medarbejderne, Peter Zeuthen og Lars Korsholm til Smilets by for at møde medlemmerne.

– Vi ser frem til at møde vores medlemmer i de musikalske rammer, som Spot udstikker. Det er en rigtig god måde for os at møde vores medlemmer på og få en mere uforpligtende snak. Vi repræsenterer jo både de udøvende kunstnere og pladeselskaberne – så der er rigtig mange af vores medlemmer samt kommende medlemmer tilstede på festivalen. Og samtidig er det en god måde at følge med i den danske musikscene på, fortæller Peter Zeuthen.

Gramex vil være at finde under hele festivalen – både til koncerter og på en af de stande, der repræsenterer rettighedsorganisationerne.

– Vi lover at vifte med Gramex-skiltene, så folk kan se, hvor vi er – og alle er mere end velkomne til at hive fat i os og få en snak. Hvis man ikke kan finde os derude, så kan man sende os en mail, så vi hurtigt kan arrangere et møde, siger Lars Korsholm.

Kontakt: LKO@gramex.dk eller PZ@gramex.dk

FacebookTwitterGoogle+Google GmailPrintShare