Miraklernes tid er forbi

Af Lis Raabjerg Kruse, Gramex

pitch_lille

På et tidspunkt så det ud som om, at Gramex ville få rygende travlt i den kommende tid. Med en ny såkaldt mirakelpille, mente en Harvard-professor at have fundet et middel, der kunne lære selv tonedøve at synge og opøve absolut gehør. Gramex har gået undersøgelsen efter i sømmene, og alt tyder på, at miraklernes tid er forbi. Det kræver stadig hårdt arbejde og tid i øvelokalet at blive noget ved musikken, mener ekspert.

– Umiddelbart tænkte jeg – lige da jeg havde set overskriften – kan det nu også passe, forklarer Anders Dohn, der til daglig forsker i blandt andet absolut gehør på Aarhus Universitet.

Artiklen, han refererer til, hedder ”Valproate reopens critical-period learning of absolute pitch” og er fra Harvard Universitet, hvor en professor hævder at have fundet en metode til at udvikle absolut gehør hos voksne – det vil sige evnen til at bestemme og gengive en bestemt tone uden hjælp fra en referencetone.

Hvis dette er tilfældet, vil det betyde, at alle – også de såkaldte tonedøve – vil have gode muligheder for at lære at synge og spille. Og i sidste ende vil det kunne komme til at betyde, at flere vil kaste sig over musikken og måske endda på sigt også udgive musik.

Metoden er angiveligt, at man ved at spise pillen, Valproic acid, kan sætte hjernen tilbage til et tidligere stadie – nemlig til den såkaldte kritiske periode, der hæfter sig til flere kognitive egenskaber – og hvor Harvard-professoren altså mener, at man også har nemmere ved at udvikle absolut gehør. Det har gjort, at pillen er blevet udnævnt til den nye mirakelpille. Men ikke alle er lige begejstrede.

– For det første skal vi slet ikke kalde det en mirakelpille, for den har eksisteret i mange år, siger Anders Dohn, der forklarer, at medicinen oprindeligt er blevet brugt som behandling til epilepsi. Han undrer sig over, at pillen overhovedet er blevet godkendt til brug i forsøg.

– Det er sådan med videnskabelige forsøg, at man skal have en etisk godkendelse for at kunne lave de her ting. Og det undrer mig, at de har fået lov til at give medicinen til fuldstændig raske mennesker. Det er jeg ikke sikker på, at den Videnskabsetiske Komité i Danmark ville være gået med til, forklarer han.

Der er nemlig flere alvorlige bivirkninger ved brug af medicinen ifølge den danske ekspert.

– Hvis kvinder for eksempel tager medicinen under deres graviditet, er der større risiko for, at de får et barn med misdannelser fx rygmarvsbrok, en lavere IQ, eller autisme, fortæller han.

Heller ikke undersøgelsens resultater imponerer Anders Dohn. Han mener nemlig slet ikke, at det er muligt at optræne absolut gehør som voksen.

– Den egentlige form for absolut gehør kan man ikke træne op. Eller det vil sige, det kan man ikke i en voksen alder. Som voksen kan du ikke træne dig op til at kunne det samme som dem, der har absolut gehør, forklarer han.

Meget tyder nemlig på, at det udover øvelse også kræver en genetisk komponent at udvikle absolut gehør.

– Dét, som man enes om i forskningsverdenen for tiden, er, at det tilsyneladende fordrer begge dele. Det kræver – vigtigst af alt – tidlig musikalsk træning. At man helst senest som 6-årig er i gang med at spille et instrument og få nogle toner ind derfra. Men derudover kræver det muligvis også en genetisk komponent – det ved vi ikke – men det er der noget, der kunne tyde på.

Ifølge Anders Dohn er det således en misforståelse overhovedet at tale om absolut gehør i forbindelse med Harvard-undersøgelsen.

– Hvis man nærlæser selve artiklen, så vil man se, at dét, de finder frem til, på ingen måde har noget med absolut gehør at gøre, men derimod mere om relativt gehør, fortæller han og fortsætter:

– Alle i musikverdenen ved, at man kan træne et godt, relativt gehør op, hvis bare man gør noget for det, forklarer gehørs-eksperten, der vedkender at dette i nogle tilfælde kan minde om absolut gehør.

– Det relative gehør kan fæstne sig til en vis grad, hvor man lige så stille kan begynde at relatere én bestemt tone og så via beregning finde frem til alle andre toner.

– Der er mange orkestermusikere, som er vant til at høre oboens A, når orkesterprøven starter, og som derfor lige så stille kan genkalde sig det her A og ud fra et godt relativt gehør regne sig frem til de andre toner. Men det er noget andet, fastslår han.

Desuden er han ikke imponeret over de resultater, der ligger til grund for Harvard-professorens udnævnelse af pillen som et mirakelmiddel.

– De laver et forsøg, hvor man skal genkende 18 toner. Dem, der ikke tog den her medicin, de kunne få 3,5 point ud af de 18 mulige, og dem, som fik medicinen, de kunne få 5 point ud af de 18 mulige. Men jeg vil vove den påstand, at enhver med ægte absolut gehør, ville kunne få 18 point – og ikke 5 eller 3,5 point, forklarer Anders Dohn, der i øvrigt selv hører til gruppen med absolut gehør.

– Man kan sige, at de, der fik pillen, har en marginal bedre tonegenkendelse end dem, der ikke fik pillen – men derfra og til at kalde det absolut gehør, synes jeg, at der er langt.

Så der er med andre ord slet ikke brug for pillen – kun hårdt arbejde. I hvert fald når det gælder det relative gehør, som i modsætning til absolut gehør helt og holdent kan trænes op.

– Det relative gehør har tilsyneladende ikke nogen kritisk periode – det kan man lære hele livet. Det gælder også folk på 50 år, siger Anders Dohn.

Hvis man ikke kan snyde sig uden om øvelokalet i forhold til at optræne bedre gehør – gælder det så også i forhold til at synge rent? Her hævder Harvard-undersøgelsen nemlig, at der er sammenhæng mellem at have absolut gehør og at blive en god sanger.

– Der er masser af videnskabelig litteratur, der viser, at dét at synge rent og have absolut gehør er to vidt forskellige ting. Det ene kan sagtens forekomme uden det andet – og omvendt, fastslår Anders Dohn og afslutter:

– Så at man skal huske at spise den her pille, inden man går til karaoke-konkurrence, som jeg læste et sted, har altså intet på sig.

 

FacebookTwitterGoogle+Google GmailPrintShare