Mere lyd, mindre stress, tak!

Quiet_Please_presse_lille

Af Lis Raabjerg Kruse, Gramex

Vi er omgivet af lyd i vores hverdag – på gader og kontorer, i butikker og busser. Oftest er det lyde, der får os op i gear og får os til at præstere og ignorere kroppens trang til at hvile sig. Så hvorfor bruge lyd, når vi endelig beslutter os for at tage en timeout?

Det giver musiker Jacob Gurevitsch et bud på. Sammen med Poul Reimann har han stiftet pladeselskabet Quiet Please, der udgiver musik mod støj og stress.

– Når man sidder mandag morgen med morgenkaffen og læser en mail fra en behandler i Australien, der har brugt vores musik på kræftsyge patienter og fortæller, hvordan en patient, der var erklæret uhelbredeligt syg, pludselig har kunnet gennemføre et behandlingsforløb, fordi musikken fik ham til at slappe af og glemme sine smerter, så rejser hårene sig; så giver det virkelig mening at lave den slags musik, forklarer Jacob Gurevitsch, der ikke kun står bag pladeselskabet, men også bag den musik, der har taget tempoet ud af folk fra hele verden.

Den erfarne guitarist ved, hvad det vil sige at have brug for en timeout. For nogle år siden blev han ramt af stress og måtte lægge sit liv om.

– Jeg arbejdede som kapelmester på TV-showet Idols, jeg turnerede, havde et pladeselskab og var ved at starte et it-firma – der var bare gang i den. Og lige pludselig gik jeg ned med stress; jeg kunne stort set ikke trække vejret i et halvt år. Og så sagde jeg til min ven Poul Reimann, skal vi ikke mødes to dage om ugen, slukke vores mobiler og bare lave musik kun for vores egen skyld.

Det gjorde de. De to musikere oplevede hurtigt, at musikken var en stærk medicin mod stress; så stærk, at de besluttede sig for at dele den med andre. Det blev starten på Quiet Please; et pladeselskab, der udelukkende ugiver musik, der skal hjælpe kroppen med at slappe af.

– Det essentielle ved vores musik på Quiet Please er, at man faktisk ikke skal lytte til det; forstået på den måde, at musikken, den skal bare være der, forklarer Jacob Gurevitsch, der ved at teste musikken på egen krop fandt frem til, hvad der virker.

– Vi fandt hurtigt ud af, at musikken ikke er det primære. Det primære er den tilstand, som den hensætter den lyttende i. Når det ikke er 100 procent på musikkens præmis, men på lytterens præmis, så må vi jo afgrænse musikken, så den kan det, som den skal kunne. Så vi blev nødt til at lave nogle afgrænsninger – for lige så snart musikken stikker ud, så opfylder den ikke den funktion. Det vil sige, at der ikke lige pludselig kan komme en skrigende saxofonsolo.

Disse afgrænsninger har ført til otte dogmeregler, som de to musikere komponerer musikken ud fra.

– Musikken skal være udynamisk – blandt andet har vi en androgynregel om, at den hverken må være dur eller mol, for det er noget, der skaber følelser. Så skal den have transparente akkorder, ingen dynamik, ingen vokal. Alt, hvad der tager fokus, har vi prøvet at pille ud af musikken, for at den kan skabe en hinde rundt om lytteren – en pude af velvære, som du smider dig i.

Denne pude af velvære er ifølge Jacob Gurevitsch langt bedre til at eliminere støj, end hvis du stikker to fingre i ørerne.

– Jeg bor på Nørrebro, og lige over for min lejlighed er de ved at renovere en skole. Der kører maskiner og biler ude på gaden, som virker forstyrrende. Hvis jeg sætter vores musik på, så bliver de lyde elimineret – og det bliver dejligt at være igen.

At kunne forvandle et negativt lydmiljø, der er præget af støj og stress til et positivt lydmiljø med ro og velvære, har blandt andet været drivkraften i et netop afsluttet forskningsprojekt, som Quiet Please har været en del af. Her har de sammen med overlæge Per Thorsgaard udviklet og afprøvet specialdesignet lyd til ambulancer.

– Det er første gang i verdenshistorien, at der er brugt musik i ambulancer. Målet med det var, at det lydmiljø som hedder en ambulance, skulle ændres til et mere positivt lydmiljø. Dem, der ligger der, er akutpatienter, som lige har været ude for deres livs værste oplevelse; de kommer ind i sådan en kasse – det første sådan en kasse eller ambulance gør, er, at den forstærker alle lydene: Sirener, instrumenter osv. Og det er ikke noget særligt behageligt miljø at være i, forklarer Jacob Gurevitsch, der selv måtte en tur op på båren for at afprøve musikken.

– Vi var selv ude at køre i ambulancen og ligge på båren i den specifikke præmis – og der hørte vi de forskellige numre, vi havde skrevet. På den måde fandt vi ud af, hvad der virkede, og hvad der ikke virkede, og så rettede vi musikken til efter det.

Og heldigvis er øret en meget fin størrelse, der hjælper os med at udelukke ubehageligheder.

– Øret har den funktion, man kalder selektiv hørelse – det vil sige, at den altid vil vælge en god lyd frem for en dårlig; og det er blandt andet det, der sker, når vores musik bliver spillet i ambulancerne; så elimineres den dårlige lyd og patienten får en – efter omstændighederne – mere behagelig oplevelse.

De er i øjeblikket i gang med at samle resultaterne fra testforløbet, men allerede nu ser det ifølge Jacob Gurevitsch lovende ud.

– Vi ved blandt andet, at det ene testforløb viste over 90 procent patienttilfredshed.

Det er dog ikke kun, når der skal fjernes støj, at pladeselskabets musik har vist gode resultater. Det gælder også i arbejdssituationer, hvor koncentrationen skal skærpes.

– Vi fik nogle folkeskolelærere til at afprøve musikken på deres elever; da de skulle skrive opgave, blev vores musik sat på. Og de havde rigtig gode erfaringer med det, fordi det netop eliminerede de der udenom liggende lyde; en dør, der smækker ude på gangen, børn, der råber i en skolegård osv. Musikken går ikke ind og tager fokus, fordi man ikke rigtig lytter til den. Den er der bare til at eliminere andre lyde, forklarer Jacob Gurevitsch, der sammen med sin kollega også har testet musikken på en gruppe ph.d.-studerende på Rigshospitalet.

– De brugte vores musik, mens de var i gang med at skrive eksamensopgave – og 9 ud af 10 sagde, at det havde en utrolig positiv effekt. Forstået på den måde, at de følte, at tiden fløj af sted; det fik dem til at sidde inde i den der boble, og der var færre ting, der fik dem til at træde ud af den.

Quiet Please har fundet frem til noget musik, der har vist sig at virke – men er det vigtigste alligevel ikke, at man lytter til noget musik, man kan lide?

– Jeg tror helt bestemt, at det er vigtigt at bruge noget musik, som man selv kan lide. For eksempel var der en patient på et svensk sygehus, som følte sig stresset, og så gav lægen hende noget musik, som hun lyttede til, men som gjorde hende endnu mere stresset. Det var musik med panfløjter, og hun hadede panfløjter. Så der havde det jo i den grad den modsatte effekt. Men det, vi har forsøgt at gøre, er, at vi har taget de mest universelle, neutrale elementer. Panfløjte er ikke et neutralt element. Noget musik, som ikke stikker ud, nogle keyboards og nogle transparente akkorder – det er blandt andet det, der ligger i dogmereglerne – vi har prøvet at finde de elementer, hvor musikken larmer mindst muligt og har en størst mulig fællesnævner. Men det er klart, at hvis man ikke kan udstå vores musik, så skal man ikke bruge den til at stresse af med.

Hører man til dem, der kan lide Quiet Pleases musik, kræver det ikke mange minutters lytning, før musikken har gjort sin virkning. 15 minutter er hvad kroppen som minimum skal bruge for at komme ned i restitutionsgear, og det har fået Quiet Please til at udgive ”15 Minutes of Peace” med fire mundrette musiknumre.

– Vi oplevede, efter vi havde lavet vores første udgivelse, at folk var meget resultatorienterede; de ville vide, hvor lang tid man skulle bruge musikken, for at den virkede. Så vi har lavet en cd med fire stykker musik af 15 minutters varighed. Det fungerer lidt ligesom, hvis du har hovedpine, så tager du en hovedpinepille – det er meget let, og det giver folk nogle rammer. Hvis du føler dig stresset eller lige har brug for at tage et break eller lade batterierne op, så sæt et stykke musik på, og når det er færdigt, så kan du gå videre. Det er bare en af de måder, man kan bruge vores musik på.

Læs mere om Quiet Please og deres dogmeregler

Dette er den sidste artikel i rækken om lyd og akustik. Læs de andre to artikler her:

God lyd giver genklang
Garbage in, garbage out

 (09.04.13)

FacebookTwitterGoogle+Google GmailPrintShare