Med musik skal land bygges

Af Lis Raabjerg Kruse, Gramex

Gert_tinggaard_presse_tekst

Vi er blandt de lande, der er kommet bedst ud af finanskrisen. Vi er flere år i træk blevet kåret som det lykkeligste folk. Og så er vi verdensmestre i tillid. Danmark rangerer højt, når det gælder velstand og velfærd. Men hvad har det med musik at gøre? Langt mere, end man lige skulle tro, mener Professor Gert Tinggaard Svendsen, der tilskriver musikken en stor samfundsmæssig værdi.

– Skulle der afholdes et VM i tillid, så ville vi få en stor guldmedalje hængt om halsen, forklarer Gert Tinggaard Svendsen, der forsker i tillid på Aarhus Universitet.

– I Danmark er det sådan, at mere end 3 ud af 4 svarer: ”Ja, vi kan stole på andre mennesker”; så Danmark er gennemsyret af tillid, sammenlignet med fx Brasilien, hvor kun 3 ud af 100 svarer ja til samme spørgsmål. Så brasilianerne er måske bedre end os i fodbold, men ikke i tillid, lyder det smilende fra professoren.

Han har netop udgivet bogen ”Tillid”, hvori han sætter det såkaldte Tillidssamfund Danmarkunder lup. Og det er hverken høje skatter eller den overvældende offentlige sektor, der ifølge tillidseksperten er årsagen til den danske succes; det er tilliden mellem mennesker.

– Tillid udspringer af det teoretiske begreb social kapital, som betyder evnen til at samarbejde uden at skrive tingene ned. Det er faktisk svært at måle den evne, men for eksempel kan man smide punge ud med indhold i et land og se hvor mange, der bliver leveret tilbage med indhold. Det har man gennemført, og der er Danmark faktisk også det land, hvor flest punge bliver leveret tilbage på politistationen, forklarer Gert Tinggaard Svendsen og fortsætter:

– En anden måleenhed, som vi bruger, er tillid. For hvis der er høj tillid, så er der lavere risiko for at blive snydt. Tillid er egentlig forventningen om, hvad den anden vil gøre. Det vil sige, hvor stor er risikoen for at blive snydt? Det kan man vurdere ved, at hvis der er høj tillid, så er der lav risiko for at blive snydt; så er det nemmere at samarbejde. Og hvis der er meget lav tillid, så er der høj risiko for at blive snydt, og så er det farligt at samarbejde; man skal tage sine forholdsregler.

Og det er her, musikken kommer ind i billedet; for ifølge professoren er en væsentlig sidegevinst ved dét at spille sammen, at man udvikler og opøver tillid.

– Der ligger en sårbarhed i tillid – i og med at du viser andre tillid, risikerer du at blive snydt. Det kræver mod at vise tillid; man lader sig falde bagud og risikerer, at folkene bagved ikke griber én. Det er et spring, man tager. På lignende måde tager man spring inden for musik og løber risici.

At mødes omkring musik – i korforeninger, på aftenskoler og i øvelokaler – er således afgørende for et samfunds sammenhængskraft, mener professoren.

– For at kunne overføre de tillidsnormer, der er i samfundet, er det vigtigt, at der er nogle mødesteder; at mennesker mødes, og at man får overført dét, vi i Danmark opfatter som god adfærd. God adfærd er for eksempel, at man ikke snyder, at man holder sit ord, og at man deler ligeligt. Det er meget udbredt i Danmark; hvis man skal dele et eller andet, så skal man dele nogenlunde 50/50 – sådan nogle ting ligger dybt i os, fortæller han og tilføjer:

– Det er klart, at de måder at opføre sig på – de adfærdsnormer eller uformelle spilleregler, der gælder i et samfund – det vil sige ikke nedskrevne ting, som bare gælder mellem mennesker – de skal jo overføres et sted. Og der er de fysiske mødesteder tit dér, hvor generationerne møder hinanden – hvor man opdrager hinanden.

Gert Tinggaard Svendsen er ikke alene om at fremhæve musik som en afgørende faktor i samfundet. Den anerkendte, amerikanske samfundsforsker Robert D. Putnam, bruger kor- og sangforeninger som hovedeksempel i sin bog ”Making Democracy Work” fra 1993.

– I bogen måler han, hvor mange, der er medlemmer af sangforeninger og kor i Nord- og Syditalien. Han finder ud af, at der er mange flere medlemmer af kor i Norditalien; og her er der også meget mere tillid; blandt andet derfor er de rigere end i Syditalien. Tilliden er med andre ord fastholdt og skabt i de her foreninger. De kan gøre tingene billigere på et ord, mens der i Syd er større risiko for at blive snydt; der skal man hele tiden gardere sig og bruge en masse penge på kontrol, mafiaen, advokatforhold osv., forklarer den danske tillidsekspert.

– Når man er med i et kor, er det igen den her disciplinering, der er tale om – præcis som hvis man spiller i et band eller et symfoniorkester eller er med i en hvilken som helst anden forening; der sker en opdragelse. Udover at normen fra samfundet bliver overført, så er det ifølge Robert Putnam også sådan, at den positive oplevelse, du har fra koret, farver din oplevelse af de andre mennesker, du møder. Du begynder altså at etablere tillid til nogle konkrete personer i koret eller i orkesteret; og den positive oplevelse tager du med dig ud, når du møder folk, som du aldrig har mødt før. Du er ligesom blevet bestyrket i, at det kan lade sig gøre, og at tingene fungerer; du har udviklet tillid – ikke bare til resten af koret, men til samfundet generelt, fortæller Gert Tinggaard Svendsen.

Og det stopper ikke her, forklarer professoren, der løfter sløret for den sidste nye forskning på området.

– Den nyeste forskning inden for neurologi viser, at hvis vi samarbejder; hvis vi er i en forening, og der kommer et samarbejde i gang – eller vi laver en handel, og det bare kører, så får vi det godt; det giver en god følelse. Og det samme gælder inden for musik. Når vi spiller musik sammen med andre, udskilles det samme hormon, nemlig oxytocin. Det er et lykkehormon, som kroppen udskiller; en følelse af velvære, forklarer han og fortsætter:

– Modsat sker der det, at hvis der er mistillid, og samarbejdet ikke fungerer; så er det et andet stof, nemlig testosteron – det mandlige hormon – krigshormonet – der udskilles.

At få et samarbejde og et samspil op at køre i øvelokalet kommer således ikke bare musikerne til gode, men spreder sig til hele samfundet – på godt og ondt.

– I et samfund, der er præget af høj tillid, vil man for eksempel i virksomheder i højere grad kunne uddelegere og bede medarbejderne om at lede sig selv; man uddelegerer, fordi man kan stole på folk, og baseret på et ord: jeg gør dét, og du gør dét, så gør man det. Det gør, at man sparer en masse kontrolomkostninger, og derfor kan man lave tingene billigere; man kan frigive ressourcer til andre ting, fortæller Gert Tinggaard Svendsen og opfordrer til, at vi bruger vores verdensmestertitel i tillid aktivt som en ressource i dagligdagen.

– Vi skal passe på med at tage tilliden for givet. I samfund eller virksomheder med lav tillid, bliver kreativiteten og innovationen hæmmet; blandt andet fordi folk er bange for at blive straffet og lave fejl. Det er ikke noget, der fremmer velfærden i et samfund; hverken økonomisk eller socialt.

Det gør musik til gengæld; fremmer velfærden. Og ifølge den danske tillidsekspert og professor er der god grund til at tilbringe tid i øvelokalet med sit orkester; det fungerer nemlig som en miniatureudgave af samfundet, og det er her de sunde adfærdsnormer bliver skabt.

– Musikken og dét, der kommer ud af for eksempel et symfoniorkester, er summen af nogle fælles anstrengelser. Hvis alle var Dovne Robert’er i et orkester, så lød det ganske enkelt helt forfærdeligt.

FacebookTwitterGoogle+Google GmailPrintShare