Kollektiv forvaltning, der fungerer

Af Lis Raabjerg Kruse, Gramex

Den 13. marts 1963 drog Gramex til Kulturministeriet for at modtage tilladelse til at forvalte de udøvende kunstneres og pladeselskabernes rettigheder, når deres indspilninger bliver fremført offentligt. Præcis 50 år efter var de samlet igen; denne gang på Axelborg – sammen med rettighedseksperter og forvaltningsfolk fra rettighedsbranchen i både ind- og udland – for at diskutere fremtiden for den kollektive forvaltning.

Med et nyt EU-direktivforslag i hånden, der varsler nye regler og stramninger, var der lagt op til en eftermiddag med debat, direktiv og diskussion. Denne artikel er et sammendrag af de vigtigste pointer fra symposiet ”Kollektiv forvaltning, der fungerer”, der blev afholdt 13. marts 2013 i København.

Kommissionens udspil
– Man kan sige meget om kollektiv forvaltning – men bare fordi det er kompliceret, behøver det ikke betyde, at det ikke er godt.

Sådan lød det fra dagens første oplægsholder, adjungeret professor Jørgen Blomqvist fra Københavns Universitet. Og netop det komplicerede er noget af det Europa-Kommissionen slår ned på i det nyligt fremsatte direktivforslag, der skal gøre det nemmere at forbruge rettigheder. Bente Skovgaard fra Kulturministeriet var mødt op for at uddybe Kommissionens udspil og ifølge hende er større gennemsigtighed og bedre styring nogle af nøgleordene.

– Med direktivet ønsker Kommissionen at skabe passende retlige rammer for den kollektive rettighedsforvaltning, sikre bedre styring og større gennemsigtighed i alle forvaltningsselskaber og tilskynde til og fremme selskabernes multiterritoriale forvaltning af musikværker.

Hun lagde ikke skjul på, at Kommissionen mener, at der er plads til forbedring, når det gælder forvaltningsselskabernes nuværende praksis.

– Udviklingen af indhold på nettet går for langsomt, selskaberne udviser manglende evne til at tilpasse sig behovet og virkeligheden, og de er skyld i territorialt opdelte markeder, lød kritikken.

Hun fremlagde hovedtrækkene i direktivets afsnit II og III, der omhandler henholdsvis regler og betingelser for alle typer af forvaltningsselskaber og forvaltningsselskaber på musikområdet.

– Afsnit II handler om driften af kollektive forvaltningsselskaber. Der skal være vandtætte skotter og gennemsigtighed i de fradrag, som dækker forvaltningsselskabernes administration. Rettighedshaverne skal have udbetalt deres vederlag uden unødig forsinkelse, og selskaberne skal bestræbe sig på at identificere alle rettighedshaverne. Det er noget, man allerede gør her hjemme, men i mindre målestok andre steder. Derudover skal rettighedshaverne helt eller delvist kunne trække deres bemyndigelse tilbage, forklarede hun og sprang til direktivets tredje afsnit.

– For forvaltningsselskaberne, der håndterer rettigheder til musikværker (Koda-selskaber), gælder blandt andet, at de skal være gennemsigtige med hensyn til det online musikrepertoire, de repræsenterer, der skal være mulighed for at korrigere data, sikre nøjagtighed og overvåge den faktiske anvendelse af værker, og de skal sikre betaling uden forsinkelse. Derudover skal selskaberne have frihed til at vælge ikke at udstede multiterritoriale licenser; dog skal alle selskaber have adgang til multiterritoriale licensering. Det vil sige, at et forvaltningsselskab kan bede et andet selskab om at repræsentere sit repertoire.

Bente Skovgaard var ikke bleg for at indrømme, at direktivforslaget er blevet mødt af kritik og bekymring fra både rettighedshavernes, forvaltningsselskabernes og brugernes side; særligt direktivets detaljeringsgrad er blevet kritiseret.

– En typisk bekymring går på, at direktivets afsnit II er gået så dybt i reguleringen, at det vil komme til at give nogle byrder. Vi har noget, der fungerer i Danmark, så hvorfor lave det om?

Det har imidlertid ikke været Kommissionens intention at ødelægge det, der fungerer, forsikrede Bente Skovgaard, der skød noget af skylden på dét, hun kaldte ”uheldige formuleringer”.

Kritiske røster
Det var ikke kun Bente Skovgaard, der kunne berette om kritiske røster. Flere af dagens oplægsholdere gav direktivforslaget kritik med på vejen.

– Forslaget tager kun udgangspunkt i den måde, Koda-selskaberne fungerer på. Dette harmonerer ikke med, at der jo er en mangfoldighed i måden at arbejde med rettigheder på – tag for eksempel Gramex og Copydan, påpegede advokat og oplægsholder Peter Schønning, der manglede et klart svar på, hvem, der er inde, og hvem, der er ude, fx når det gælder faglige organisationer som Dansk Musiker Forbund, Dansk Artist Forbund og Dansk Skuespillerforbund.

– De kommercielle rettighedsforvaltere går under radaren – de omfattes ikke af direktivet, og det vil komme til at skabe en konkurrenceforvridning blandt dem, der forvalter rettighederne, forklarede han.

Særligt paraplyorganisationerne som for eksempel Copydan, der udelukkende har medlemsorganisationer som medlemmer, kommer ifølge Peter Schønning i klemme.

– Som rettighedshaver skal man have lov til at trække sine rettigheder ud. Men hvordan kan det lade sig gøre, hvis man ikke er direkte medlem? Lød det spørgende fra advokaten, der også slog ned på konsekvenserne for medlemmerne i en kollektiv forvaltningsorganisation som Gramex, hvor vederlaget deles 50/50 mellem de udøvende kunstnere og pladeselskaberne.

– De udøvende kunstnere står i en ekstrem svær situation, hvis de mister retten til Gramex-vederlag, fordi pladeselskabet har mulighed for at trække repertoiret ud. Hvis meningen med direktivforslaget er at sikre kunstnerne, vil disse konsekvenser gå direkte imod direktivets intentioner.

Også aftalelicensen, der danner grundlaget for den nordiske one-stop-shop model, hvor klareringen af rettigheder sker gennem én samlet aftale er truet, advarede advokaten

– Direktivforslaget taler på mange områder i direkte modstrid med aftalelicensen. Det har måske ikke været intentionen, måske er det uheldige formuleringer – men vi helmer ikke, før at vi har set en tilfredsstillende løsning sort på hvidt.

Thomas Riis, professor fra Københavns Universitet var heller ikke begejstret. Ifølge ham vil direktivforslaget presse solidariteten ud af systemet.

– Der er ikke noget nyt i, at Kommissionen skriver i direktivet, at der skal ”skabes et konkurrencemæssigt pres på forvaltningsorganisationerne”, men problemet er, at det i det omfang der indføres en vis grad af konkurrence på markedet, vil ske på bekostning af det solidaritetsprincip, der har kendetegnet den kollektive forvaltning.

Det vil ifølge ham få store konsekvenser for den måde, forvaltningsselskaberne driver forretning på.

– De skal til at tænke på – ikke bare hvor effektivt et repertoire, de stiller til rådighed, men også hvor attraktivt deres repertoire er. Det kan komme til at betyde, at nogle rettighedshavere ikke er repræsenteret i kollektiv forvaltning, forklarede Thomas Riis, der i øvrigt satte spørgsmålstegn ved repræsentationspligten, hvor et forvaltningsselskab kan repræsentere et andets selskabs repertoire.

– Det er højst sandsynligt ikke de attraktive repertoires, det handler om – så hvorfor sige ja tak til det? Omkostninger ved at repræsentere et andet selskabs repertoire er dyrere. Jeg tvivler på, at det vil komme til at ske i praksis.

Brugerperspektivet
Både one-stop-shop ordningen og tvangs- og aftalelicensen var på dagsordenen, da brugerne fik ordet.

Hos DR, der er Danmarks største forbrugere af rettigheder, var bekymringen stor. Ifølge dem er direktivet en direkte trussel mod den one-stop-shop model, der i dag danner grundlaget for størstedelen af deres håndtering af rettigheder.

– Vi bruger 4.000 musiknumre hver dag bare på radio – det vil være fuldstændig umuligt uden en one-stop-shop løsning; hvis vi selv skal ud og klarere alle rettighederne, vil vi ikke kunne lave andet, lød det fra DRs Caroline Reiler, der desuden påpegede, hvordan direktivets insisteren på modtagerlandsprincippet er med til at svække aftale- og tvangslicenssystemet.

– Det er håbløst, hvis vi skal klarere rettigheder fra alle de lande, hvor vi kan modtages og ikke fra det land, hvor vi sender.

Også bredden i repertoiret risikerer ifølge Caroline Reiler at forsvinde med det nye direktiv.

– Det vil presse det smalle repertoire. Nu har vi på DR en forpligtelse til at stille et bredt udbud til rådighed – men jeg frygter, at der vil være mange, der vil gå til de store, brede forvaltningsselskaber, fordi det simpelthen er nemmere og billigere, forklarede hun og tilføjede:

– Direktivet befinder sig langt fra den virkelighed, det skal fungere i – men særligt også langt fra den virkelighed, de nordiske lande befinder sig i.

Både Martin Gormsen fra Copydan og Niels Breining fra YouSee, der ligeledes er storbrugere af rettigheder, kunne berette om hhv. et dansk video on demand- og tv-marked, der er foran andre lande – netop på grund af et velfungerende, dansk aftalelicenssystem.

– Vi har et helt unikt udbud af tjenester blandt andet Bonanza, Start forfra, TV Arkiv og Web TV, der stiller arkivet til rådighed for alle. Det ville aldrig kunne lade sig gøre uden en bred aftale om rettigheder, lød det fra Martin Gormsen, der blev bakket op af Niels Breining:

– Vi tør, som kommercielle distributører, at kaste os over de her tiltag, fordi vi har en aftalelicens. De andre lande savler over, hvad vi kan!

Rettighedsperspektivet
Hos rettighedshaverne var holdningerne til direktivforslaget mere blandede.
Både rettighedsorganisationerne Sami i Sverige, Gramex i Finland og GVL i Tyskland gav deres vurdering af direktivforslaget, som de så som et skridt i den rigtige retning.

– Transparens er helt afgørende for, at de udøvende kunstnere og pladeselskaberne har tillid til os som forvaltningsselskab – på den måde er direktivet overordnet set på rette spor, men der skal dog stadig laves nogle ændringer, forklarede Samis formand Jan Granvik, der blev afløst af Anders Laursen, Formand i Dansk Musiker Forbund.

– Direktivet kan fremme og gøre det mere givtigt at lave bilaterale aftaler, lød det fra formanden, der dog fortsatte ud ad et mere kritisk spor.

– Mister vi store dele af vores repertoire, som der er risiko for med det fremsatte direktivforslag – så kan vi ikke drive forretningen. Så bliver Carolines (Reiler red.) mareridt til virkelighed.

Paneldiskussion
Om direktivforslaget er på rette spor, om det er på afveje, om det stadig holder på perronen eller allerede er kørt, var noget af det, der blev diskuteret i dagens paneldiskussion.
Her var der hentet forstærkning i kultur- og it-ordfører Mikael Aastrup Jensen (V), der gav sin vurdering af situationen.

– Der er en lang række ting, der stadig kan ændres i direktivforslaget. Men det åbne, frie digitale marked, det kommer vi ikke udenom – og det har vi altså ikke rigtigt set på musikområdet endnu. Så I skal på banen nu, lød det fra politikeren.

Han var ikke alene om at opfordre til handling.

– Toget er først kørt, hvis medlemsstaterne stemmer for. Det er en politisk kamp det her. De andre medlemsstater er samme sted som Danmark; der er ingen, der har indhentet mandat endnu, lød det beroligende fra Bente Skovgaard, der kunne orientere om, at første gennemgang af direktivet er færdigt i slutningen af april, hvorefter man regner med at indhente mandat i foråret og nå til enighed i starten af 2014.

– Vi er godt på vej. Det er kritisk – der er mange problemer med direktivforslaget i sin nuværende form. Men vi må ikke glemme, at Kommissionen faktisk lytter.

 EU-Kommissionens direktivforslag

Gramex’ høringssvar

Fællesudtalelse fra forvaltningsorganisationerne, DR og TV2

FacebookTwitterGoogle+Google GmailPrintShare